Ej blot til lyst...

Mens jeg var gravid, blev der strikket som gjaldt det livet. Trøjer, veste og huer i forskellige størrelser. Men det var stadig lidt abstrakt, at der på et tidspunkt skulle komme et lille menneske og bruge de ting, jeg strikkede. Nu er det ret konkret, at jeg har en datter, som vokser med rasende fart. I mandags blev hun målt til 72 cm hos sundhedsplejersken (!!) Dvs. at jeg snart skal til at rubbe neglene med nogle større størrelser, og det er gået op for mig, at det at strikke til hende bliver noget andet nu. Nu skal jeg strikke det, vi har brug for. Dette kan selvfølgelig godt kombineres med noget, jeg har lyst til at strikke. Men stadigvæk. Der er en forskel.

Nå, men de forudstrikkede huer var blevet for små, så jeg måtte strikke en større. Valget faldt på en model fra Babystrik på pinde 3½-4 af Lene Holme Samsøe, som jeg har strikket i Sandnes Merinould og sat en pelskvast på*.

Jeg har syet en trykknap i kvasten, hvilket har flere fordele. Huen kan vaskes uden kvasten. Jeg kan i princippet også strikke andre huer og så skifte kvasten rundt. Og jeg kan lade kvasten følge med til næste hue, jeg strikker til hende.




* Jeg ved, at valget af pels kan være kontroversielt, så jeg vil gerne lige knytte en ekstra kommentar hertil. Kvasten er syet af genbrugspels og købt hos en privatperson, der sælger via Facebook. Jeg er med på, at det ikke gør den store forskel i forhold til dyrevelfærden. Der er stadig et dyr, der på et tidspunkt har ladet livet for at et menneske kunne pynte sig. Du er velkommen til at være uenig i mit valg, og du er også velkommen til at skrive om det her. Men vær sød at gøre det i en ordentlig tone. Jeg har set flere kommentarspor på blogs løbe løbsk i debatter om det samme emne. Det kommer ikke til at ske her.