Projekt parcelhus part 16

December er ræset afsted, og vi havde en deadline, der skulle nås. Vi skulle have slebet gulvene, så vi kunne tømme containeren og få den afhentet i starten af januar. Den første del af planen er lykkedes, men vi forlænger nu alligevel containeren i minimum en måned. Der er simpelthen stadig for mange ting, der ikke har nogen naturlig plads i huset.

Men tilbage til det positive: Vi har fået slebet gulvene, og de har fået hvidpigmenteret lak, og det er blevet drøngodt. Det er selvfølgelig ikke blevet til et nyt gulv, men det var nu heller ikke meningen. For mig gør det ingenting, at gulvet har et par buler, der ikke kan slibes ned. Det ser ikke længere nedslidt ud, og det er nok for mig. Efter vi er blevet færdige med gulvene, er vi også begyndt at rykke møbler ind i stuen. ENDELIG begynder vores hus at ligne det, vi så for os i februar, og selvom der stadig er et par rum, der er ufærdige, så er det okay. Vi er næsten i mål.

Næste projekt er soveværelset, som skal have lagt nyt gulv. Der var et grimt og slidt tæppe på gulvet, og vi skal have trægulv i stedet. Derfor har vi tømt soveværelset, som hidtil har gjort det ud for opbevaring af alle vores flyttekasser. Der var ca. 35 tilbage, og de står nu i stuen. Derfor kan jeg heller ikke vise billeder af vores flotte stue endnu. Lidt træls. Men det kommer!

Klar til gulvmand.

Juletræet kom ud på badeværelset at stå, mens gulvene blev slebet.
 

Nyslebede og -lakerede gulve.

Julekort fra frøkenen og baronen 2014

Kære du, som læser med herinde.

Her kommer årets julehilsen lidt forsinket. Det er altid ærgerligt, når julekortene først når frem efter jul, men på den anden side er det også sigende for det år, der er gået. Hele året har vi haltet lidt bagefter og været i allersidste øjeblik med alt, der ikke var husrelateret.

Det er selvfølgelig vores nye hus, som er årets helt store nyhed på det personlige plan og egentlig også her på bloggen. Hold nu kæ.., hvor har vi knoklet på det hus!! Det har været fast arbejde i weekender og ferier, og mine forældre har troligt taget turen fra det jyske HVER weekend for at hjælpe med arbejdet. Det har selvfølgelig også betydet, at tiden til det kreative har været mere knap end ellers, men så har jeg blogget lidt om huset i stedet. Det begyndte mest som en dagbog til mig selv, så jeg senere kunne huske processen, men hus-indlæggene er blevet taget overraskende godt imod, og det er jeg rigtig glad for. For ellers har der sandt for dyden ikke været meget at pippe om.

Og dog...for jeg HAR også været kreativ. I begyndelsen af året kom de hæklede flodheste Vivi og Vincent til verden og over 500 opskrifter er sendt ud i verden. På diverse hæklegrupper på Facebook, kan jeg se, at Vivi og Vincent har en fest ude i de danske stuer, og de findes efterhånden i alverdens sjove variationer. Senere har de fået et fætter/kusine-par i krokodillerne Kirsten og Karsten, og her hvor året går på hæld kan jeg godt afsløre, at jeg arbejder på endnu et sæt tykke dyr. De bliver klar til AOH-messen i Rødovre i januar.

Jeg har nemlig også været ude omkring i 2014. I januar var jeg med Fox og Jane på messe i Rødovre. I september var jeg til Strik Bornholm, og i oktober var jeg til Kreative dage i Fredericia med Fox og Jane. Det er rigtig skægt at komme ud og snakke garn med folk LIVE. Jeg ser frem til mere af den slags i 2015.

Kære du: Tak for i år! TAK fordi du stadig har tålmodighed med min blog, som ikke er helt så kreativ, som den var engang. Men jeg lover, at der kommer mere af det kreative i 2015!

Kærlig hilsen,
Asli
og frøkenen og baronen.

Projekt parcelhus part 15

Hvis man ville drille os lidt, ville man sige, at vi nu er ved at være der, hvor andre mennesker begynder, når de køber et nyt hus. Vi er nemlig i gang med at filte og male i stuen. Det er et stort rum og lyset er knapt på denne årstid, så det er ikke alverden, det bliver til i hverdagene, men lidt har også ret. Og hold nu op, hvor det gør en kæmpeforskel, at væggene og vindueskarme og lysninger får samme farve! Vi har valgt, at alle væggene skal være hvide. Det er ikke særlig eventyrlystent, men vi har til gengæld også en orange bjælke, som vi skal tage højde for. Og vi får masser af farve i indretningen, tror jeg. Vi har bl.a. valgt en blå sofa, som jeg glæder mig til, at vi kan sætte på plads. Men der går lige lidt endnu. 

Vi skal nemlig også have slebet gulve, og derfor er arbejdet med væggene også et kapløb med tiden. Sagen er nemlig den, at vi har en container stående i indkørslen, som udløber i starten af januar, og derfor SKAL vægge og gulve være færdige inden da, så vi kan flytte møbler fra containeren og ind i huset. Eller faktisk er der mest byggematerialer i containeren ligenu, så det er lidt spændende, hvor vi skal få plads til de møbler, vi bruger i huset pt., for huset skal jo tømmes helt, når gulvmanden kommer.

Billederne viser også, at vi er gået all in på juletræ. Man kunne hævde, at det ville være praktisk med et lille juletræ i år, men nu har vi altså fået et, der når op til loftet. Og det er så fint midt i vores byggerod. Min farbror har en juletræsplantage ved Varde, og det er direkte importeret derfra. Der Manns kammerat kunne ellers fortælle, at han havde givet 400 kroner for et mindre træ sidste år. Der tabte jyden her både næse og mund! ALDRIG kommer jeg til at give så meget for et juletræ...

Rod, rod, rod og juletræ. Vi har ingen steder at lægge de ting, vi rydder op, så det lader vi være med.

Topstjernen til juletræet og alt mit fine julepynt er M.I.A. i en flyttekasse i soveværelset, som ikke skal have slebet gulv. Så i år er der kun glaskugler og lametta på træet. Og ja, vores ur går forkert...

Adventskrans 2014

I tidligere års indlæg om årets adventskrans har jeg bedyret, at når jeg en gang blev voksen med hus og have osv. så skulle jeg have en rigtig adventskrans, og den skulle hænge i silkebånd fra loftet. Det blev så bare ikke lige i år alligevel. For hvis alt går vel skal vi have slebet gulve i december og flytte rigtigt ind (*krydser fingre*), og derfor besluttede jeg, at den hængende adventskrans må vente til næste år. Men jeg har bundet en krans af gran, og den er kæmpestor. Så jeg er da på vej.

Årets krans ser sådan her ud:

Når nu den ikke kom op at hænge, så står den da meget godt der på Faster Birthes bakkebord, ikk?

Kransen er bundet af forskellige slags gran og andet grønt. Den står på et stort, pastelfarvet lagkagefad og så har jeg fyldt op med pastelfarvede glaskugler.

Tidligere har jeg skrevet budgettet for årets adventskrans for at vise, at en adventskrans ikke behøver koste en formue. I år er forbruget:

- Halmkrans: ??. Jeg har fået den af min mor, men tidligere har jeg købt en i Søstrene Grene til 20 kroner. Halmkransen kan genbruges, men jeg ønskede mig en større en end den, jeg havde.
- 4 lys: 60 kroner i Netto. Det blev Netto, fordi jeg var ude i sidste øjeblik. Ellers plejer jeg at købe dem hos Søstrene Grene, hvor de er billigere.
- 4 lysholdere: 15 kroner i Netto. De virker gode, og denne her model har tre spyd under bunden, så de sidder rigtig godt fast. Hvis man ikke vil have lysholdere på, så kan man jo også bruge et stykke tyk ståltråd, som først sættes fast i lyset og derefter stikkes ned i kransen. Lysholderne kan selvfølgelig bruges igen i mange år.
- Gran mm.: 0 kroner. Jeg har bare klippet lidt fra haven - vi har (virkelig) mange grantræer i haven. Man kan jo også gå en tur i skoven, vær dog OBS på, at der er regler for at samle i skoven. De kan læses HER.
- Grøn ståltråd: 0 kroner, for jeg havde det på lager.
- Glaskugler: 0 kroner, for jeg havde dem i julelageret. Men de er købt i Søstrene Grene i sin tid.
- Fad: 0 kroner. Brug hvad du har.

Altså: En adventskrans for under 100 kroner. Det synes jeg ikke er galt. Men jeg er faktisk også så nærig, at jeg heller ikke vil give meget mere end det for den. Til gengæld synes jeg også, det er sjovt at bruge det, jeg har på lager fra tidligere år og sætte det sammen på nye måder. Meningen med budgettet er således ikke at vise, hvad en adventskrans magen til min vil koste, men at vise at man kan lave noget flot uden at bruge en formue i materialer.

Du kan se mine adventskranse fra tidligere år HER.

Projekt parcelhus: Nyt tag

Hvis jer, der læser med, efterhånden begynder at tænke: "Hvad er det dog, de har rodet sig ud i med det hus?", så kan jeg godt forstå jer. Når man står udefra og ser, at vi har skiftet tag, vinduer, badeværelse og alt mulig andet, så virker det som et vanvittigt projekt, vi har kastet os ud i. Sagen er den, at vi gik ind i projektet med åbne øjne. Vi vidste, at taget skulle skiftes med det samme. Vi vidste, at vinduerne var pivutætte. Vi vidste, at badeværelset måtte fornys. Der har været budgetteret med det fra starten og på trods af alle de store poster, ender vi stadig med et hus til en fornuftig pris i forhold til beliggenheden. Det er selvfølgelig ene og alene, fordi vi (læs: især mine forældre) har kunnet lave så mange ting selv.

Den oprindelige plan var dog at få håndværkere til at lave alt mht. taget. Men efterhånden som håndværkertilbuddene rullede ind, blev det klart, at vi måtte lave om på den plan. Vores førsteprioritet var et listeinddækket tagpap-tag og det ville ikke kunne lade sig gøre økonomisk, hvis vi skulle have håndværkere til det hele. Så vi endte med at lave alt selv pånær selve pappen. Dvs. vi tog det gamle tag ned, fjernede den gamle isolering, forhøjede spærrene, lagde ny isolering og endelig lagde vi nye krydsfinerplader på. Her kom håndværkerne så ind i billedet og brændte tagpap på. Herefter overtog vi selv igen og satte sternbrædder, tagrender, nedløbsrør og udhængsbrædder på. Og så kom tagmændene tilbage og lavede listeindækningen som det sidste.

Undervejs i processen blev det mere og mere klart for mig, at det der med at gøre tingene selv har flere fordele end "bare" at spare penge. Selvom det tager længere tid end for fagfolk, der arbejder med tingene til hverdag, så har vi hele tiden haft fornemmelsen af fremdrift. Der skete noget! Og vi vidste præcis, hvornår næste etape af et projekt skulle foregå. De ting, vi har haft håndværkere til, har ikke haft samme fornemmelse. Det færdige resultat er blevet flot og som vi ønskede og er også pengene værd, men hold nu op en lang, sej vej dertil. Ringeri frem og tilbage. "Hvornår kommer I og laver det sidste?" og fornemmelsen af at blive syltet til fordel for andre opgaver. Det er ikke for at starte en gang håndværker-bashing i kommentarfeltet, for jeg har stor respekt for håndværkere og det arbejde de udfører. Vores frustration i denne sammenhæng handler om kommunikationen med deres bagland/kontoret, som har været hat og briller.

Men nu står vi omsider med et hus, der er færdigt udvendigt, og det er så kæmpestort! Måske netop fordi vi har knoklet sådan på det selv, og ved hvor mange hovedbrud og slæben op og ned af stilladser, der ligger i de skæve vinkler på det tag.

De gamle plader tages ned.

Spærrene forhøjes og ny isolering lægges på.

Nu med krydsfinerplader på.

Sådan ser det færdige tag ud. Det ser måske ikke ud af meget, men vi er vilde med det. Det er blevet lige som vi gerne ville have det.

Alfons Åberg - den hæklede version

Jeg har lavet endnu en hæklet version af en børnebogsklassiker. Jeg synes, det er alletiders sjove udfordring at prøve at få de velkendte figurer fra bøgerne frem via hæklenålen. Eftersom man kun er vant til at se figurerne i 2D, må man nogle gange fortolke lidt for at finde ud af, hvordan de skal se ud i 3D og stadig ligne den oprindelige figur. Det kræver nogle forsøg. Men resultatet er det hele værd, synes jeg.

Denne gang faldt valget på Alfons Åberg. Han var også i spil, da jeg hæklede Cirkeline, men dengang valgte jeg noget mere traditionelt piget. Denne gang skulle jeg lave en barselsgave til et barn, jeg ikke kendte kønnet på, og besluttede, at Alfons går til begge køn. Jeg har jo selv læst bøgerne som barn.

Han kom til at se sådan her ud:

I bøgerne ser Alfons Åbergs trøje strikket ud. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at strikke en trøje til min Alfons, men nu havde jeg besluttet, at det hele skulle være hæklet, så jeg har hæklet en trøje til ham og prøvet at få strukturen til at ligne retrille-strik.

Trøjen sidder i øvrigt løst på. Den kan ikke tages af, for det er hans hoved for stort til, men den er altså lavet for sig selv og sat på bagefter. Indenunder har han en hvid undertrøje, fordi jeg er sikker på, at Alfons Åbergs far er en fornuftig mand, der giver sin dreng fornuftigt tøj på.

Her kan man bedre se trøjens struktur. Og hænderne. Den rigtige Alfons Åberg har 5 fingre, men jeg var nødt til at nøjes med 4 fingre på hver hånd, hvis han ikke skulle få enorme hænder.

Gule sko med snørrebånd og bare ben i plusfours.

Øjnene er tegnet efter et billede af den oprindelige Alfons. Jeg har lavet hans næse anderledes end i bogen. Der er den tegnet som et "u" mellem øjnene, men jeg syntes, den skulle laves i 3D ligesom resten af ham.

Hihi! Klassisk Alfons Åberg-positur til ære for fotografen.

Jeg har tidligere hæklet andre børnebogsklassikere. Se Cykelmyggen Egon HER. Og se Cirkeline HER.

Projekt parcelhus part 13

Det går fremad med stormskridt i det lille hus. Vi er færdige med endnu et kæmpe udvendigt projekt (mere om det i næste hus-indlæg) og indvendigt begynder det også virkelig at tage form. Køkkenet arbejder vi fortsat på, men er nu i slutfasen. Det bliver heldigvis akkurat lige så fedt, som vi havde forestillet os. Udover det er vi i gang med at få styr på en masse af de der småting, som bare tager en hulens tid. Vi ordner gulvene, så de er klar til gulvmand. Vi laver de sidste afdækninger rundt om vinduerne. Du ved, de der ting, som SKAL ordnes nu, inden øjet vender sig for meget til, at det bare er sådan her ser ud.

I sidste weekend holdt jeg mit årlige Mortens Aften-arrangement. Det var et 10-års jubilæum med and og sovs, og selvom rammerne stadig var (og er!) lidt interimistiske, så afholdt det os ikke fra at invitere 20 af vores nærmeste venner på and. Det var en helt forrygende aften. Og mens jeg dækkede bordet, glædede jeg mig over, at vores stue uden problemer kan rumme så mange mennesker. Det var en af grundene til, at vi faldt så pladask for huset, og det var rart at se det in action.

Jeg ved ikke, om vores "til jul"-tidshorisont stadig holder, for det er jo lige om hjørnet, men vi knokler stadig på og håber.

En del af køkkenomrokeringen indebar at flytte alle elementerne 2,5 cm til højre. En manøvre som føltes fuldstændig åndssvag i processen, men samtidig var stjernegenial. Den betød nemlig, at vi kunne rykke køleskabet fra den ene side af køkkenet til den anden og dermed få 60 cm mere arbejdsplads.

Stuen har i tidernes morgen været to rum. Det er ikke os, der har væltet væggen, men vi blev nødt til at lave en pænere løsning på gulvet. Det er i gang på billedet herover.

Før vi gik i gang med det allersidste vinduesinddækning.

Opdækning. Bemærk den midlertidige vinduesinddækning med dynebetræk for at undgå træk under vinduerne.

Rødt tema. Lille My-servietterne er indkøbt i Helsinki i sommer. De røde bær er tyvstjålet fra den kommunale beplantning i området.

Et hækletip: Usynlige indtagninger

Som kreativ sjæl er der hele tiden nyt at lære. Nye teknikker skal tillæres og nye projekter sættes i søen. Men man kan også raffinere sin teknik i forhold til de simple ting. Således har jeg for nyligt lært at lave usynlige indtagninger i mine hækleprojekter. Det er en lille smule mere besværligt, men også kun lidt, og resultatet er SÅ meget pænere. Tænk, at jeg først har opdaget det nu!

Nå, men mindre snak, mere hækling, ikke? Jeg har fundet en video, som viser teknikken HER. Videoen er på engelsk, men hun viser det i et tilpas roligt tempo til at alle kan være med. Som du kan se på videoen giver det fuldstændig usynlige indtagninger, og du undgår således de der små "klumper", som indtagninger ellers giver. Teknikken egner sig godt til amigurumi, hvor der er en vrangside, som man aldrig ser. På arbejder som bliver hæklet frem og tilbage, hvor man både kan se forside og bagside, ville jeg stadig bruge den gammeldaws facon.

Billedet herunder er fra et igangværende hækleprojekt, som jeg forhåbentlig snart kan vise frem i færdig form. Hvis man kigger nøje efter kan man se, at jeg bruger den nye teknik til indtagninger her.

Hvis du gerne vil se teknikken live eller lære hækling fra bunden, så er der stadig pladser på begynder-hækleworkshoppen d. 18. november. Læs mere HER.

Projekt parcelhus part 12

Vi har kastet os over endnu et af de store projekter i huset: Køkkenet. Vi skal ikke have nyt køkken, men det gamle skal friskes op. Huset har et skønt Tectumkøkken, og selvom man selvfølgelig kan se, det er fra 1974, så er det stadig alt for godt til at blive kasseret. Vi har på ingen måde råd til et køkken i tilsvarende kvalitet. Men der kommer nye fliser på væggene, nye bordplader, vi ændrer på arbejdshøjden, rykker rundt på elementerne og tilføjer nye, gamle elementer. Så det kommer til at føles som et nyt køkken, når vi er færdige. De fleste køkkenelementer har dog været pillet ned siden juni måned, og siden da har vi levet med en primitiv version med minimal bordplads og komfuret stående i bryggerset. Så vi (især mig) GLÆDER os til at blive færdige.

Derudover har vi taget pejsen i brug igen. Vi har stadig ikke fået sat radiatorer op i huset (de blev pillet ned i forbindelse med murerprojektet), og selvom det har været et mildt efterår indtil videre, så var det efterhånden blevet lidt råkoldt om morgenen. Også indenfor. Det betød, at vi måtte rykke rundt på vores midlertidige soveværelse i stuen, og vi er nu ude i den fjerde soveværelseskonstellation siden marts. Og der kommer flere inden vi rykker ind i det rigtige soveværelse. Til gengæld har vi så ligenu pejs i soveværelset og det er drønhyggeligt!

Nåja og vi har holdt vores første friweekend i huset siden marts måned. Vi har jo været på flere ture i weekenderne, men vi har ikke prøvet at holde weekend i huset uden husarbejde endnu. Det var VILDT! Og selvfølgelig arbejdede vi også lidt på huset alligevel, men det gav os en forsmag på, hvordan livet med et færdigt hus bliver. Vi trillede på genbrugspladsen med traileren og gjorde ordentligt rent og havde god tid til maden om aftenen. Sikken en luksus.

Midlertidigt køkken.

Nu med nye fliser.

Vi ville egentlig have haft kvadratiske 10 x 10 cm fliser, men de var pludselig ikke til at opdrive til en rimelig pris. Så vi endte med at købe et restparti af aflange fliser, som vi fik en god pris på. Nogen gange er den slags tilfældigheder bare svineheldige, for jeg tror, det bliver endnu bedre med de her fliser.

All-in på hygge da vi havde fri-weekend. Jeg havde lavet fire italiensk-inspirerede retter.

 Vores "nye" soveværelse.

Noget om en flagstang

I dag får I lige et lidt anderledes husindlæg:

I vores forhave er der kommet en flagstang op. Og selvom der Mann har fået lov til at være med til at bestemme, hvor den skulle stå, så er det MIN flagstang. Denne her flagstang har min far nemlig lavet til min første fødselsdag, og den har stået i deres have lige indtil Bodil fik ram på den i december sidste år. Da den blev hentet som rafte i Søndre Plantage ved Varde i 1984, var den 11 meter lang, og jeg har tit hørt historien om, hvordan den blev fragtet hjem på taget af min fars gule Saab 96. Bodil kortede den et par meter af, men det efterlod heldigvis en flagstang med en pæn længde, så da mine forældre spurgte, om vi ville have den over til os, sagde jeg ja med det samme. I foråret tog den turen tværs over landet på taget af min morbrors ladvogn, og nu står den så fint her og vifter med en vimpel, som min Bedste har foræret os.

På den måde er historien om min flagstang meget sigende for, hvordan vi gør ting i min familie: Der var sikkert mange andre løsninger, der kunne have været nemmere, men denne her var den rigtige!

Værtindegaver

Forleden var der Mann og jeg inviteret hjem til gode venner til middag. De har en lille pige på 9 måneder, og jeg tænkte, at jeg ville strikke en lille ting til hende i stedet for at medbringe en blomst til værtinden. Valget faldt på den lille hue med hulsnoninger fra Babystrik på pinde 3. Den er sjov og hurtig at strikke - og det var meget godt, for jeg endte med at måtte strikke to. Den første blev nemlig for stor. Men pyt med det! Den kommer bare på lager til en anden god gang.

Huen er strikket i den lækre Indiecita alpaca, som jeg elsker. Huen her går der under et nøgle til.

Kreative dage og lidt om workshops

Næste weekend er der kreative dage i Fredericia. Jeg kan ikke forestille mig, at du ikke har hørt om det, men hvis du er lidt i tvivl om, hvad det er, kan du læse mere HER. Trine og Jane har inviteret mig med på deres stand, så jeg er på messen fra fredag eftermiddag og resten af weekenden. På standen vil jeg hækle på et nyt design, og jeg deler gerne ud af tips og tricks om hækling. Så kom forbi stand nr. 1032 og sig hej! Vi har selvfølgelig også mine hæklede venner, Vivi & Vincent og Kirsten & Karsten med, og hvis jeg kender de gode damer, Trine og Jane ret, har de også strikket et messetilbud eller to sammen.

Hvis du er interesseret i selv at lære at hækle, så kommer der en begynderworkshop d. 18. november. Det er i Ballerup, og du kan læse mere om arrangementet HER.

Lübeck

Der Mann har indløst sin fødselsdagsgave i weekenden. Gaven var en weekendtur til Lübeck sammen med den glade giver (det var så mig). Jeg har sagt det før, og jeg har ikke noget imod at gentage det: Jeg er VILD med Tyskland. Tysk mad, tysk kage, tysk øl. Alt er godt. Og Lübeck er bare en superhyggelig by, som kun er omkring 4 timer væk fra København med tog. Det er perfekt som weekend-destination.

Jeg havde købt turen som en deal, og jeg var meget spændt, for det var første gang, jeg prøvede det. Jeg havde frygtet, at vi ville blive indlogeret i et fugtigt kælderlokale på to punkterede luftmadrasser. I stedet fik vi en mindre suite og kæmpe morgenmadsbuffet. Så jeg var godt tilfreds med den oplevelse.

Den eneste konkrete plan for turen var, at vi skulle se "Døden fra Lübeck" og noget med noget marcipan. Begge dele blev opfyldt, sådan da... For "Døden" er åbenbart gået til under 2. Verdenskrig, men vi fik set Mariakirken, hvor han var, og nogle billeder.

På vores hovedpuder på hotellet lå der små poser med vingummi-får. Det er også en måde at tælle får på.

Døden fra Lübeck byder op til dans. Det ser måske morbidt ud for nutidsøjne, men faktisk var det ret moderne tænkt dengang. Alle bliver budt op til dans af døden. Og hverken konger eller gejstlige går fri.

Turens måske bedste måltid. Jeg ELSKER dönere!

Det var altså ikke fordi, vi satte vores egen lås op. Det er jeg alt for uromantisk anlagt til at sætte pris på. Men jeg synes, det ser fint ud.

En anden tysk ting, man kun kan holde af: De har udskænkning ombord på deres havnerundfarter.

Den største marcipanforhandler i Lübeck er Niederegger. De har en café med et KÆMPEudvalg af kager. Det var meget svært at vælge et stykke.

Forstyr mig ikke, jeg spiser kage!