Projekt parcelhus: Nyt tag

Hvis jer, der læser med, efterhånden begynder at tænke: "Hvad er det dog, de har rodet sig ud i med det hus?", så kan jeg godt forstå jer. Når man står udefra og ser, at vi har skiftet tag, vinduer, badeværelse og alt mulig andet, så virker det som et vanvittigt projekt, vi har kastet os ud i. Sagen er den, at vi gik ind i projektet med åbne øjne. Vi vidste, at taget skulle skiftes med det samme. Vi vidste, at vinduerne var pivutætte. Vi vidste, at badeværelset måtte fornys. Der har været budgetteret med det fra starten og på trods af alle de store poster, ender vi stadig med et hus til en fornuftig pris i forhold til beliggenheden. Det er selvfølgelig ene og alene, fordi vi (læs: især mine forældre) har kunnet lave så mange ting selv.

Den oprindelige plan var dog at få håndværkere til at lave alt mht. taget. Men efterhånden som håndværkertilbuddene rullede ind, blev det klart, at vi måtte lave om på den plan. Vores førsteprioritet var et listeinddækket tagpap-tag og det ville ikke kunne lade sig gøre økonomisk, hvis vi skulle have håndværkere til det hele. Så vi endte med at lave alt selv pånær selve pappen. Dvs. vi tog det gamle tag ned, fjernede den gamle isolering, forhøjede spærrene, lagde ny isolering og endelig lagde vi nye krydsfinerplader på. Her kom håndværkerne så ind i billedet og brændte tagpap på. Herefter overtog vi selv igen og satte sternbrædder, tagrender, nedløbsrør og udhængsbrædder på. Og så kom tagmændene tilbage og lavede listeindækningen som det sidste.

Undervejs i processen blev det mere og mere klart for mig, at det der med at gøre tingene selv har flere fordele end "bare" at spare penge. Selvom det tager længere tid end for fagfolk, der arbejder med tingene til hverdag, så har vi hele tiden haft fornemmelsen af fremdrift. Der skete noget! Og vi vidste præcis, hvornår næste etape af et projekt skulle foregå. De ting, vi har haft håndværkere til, har ikke haft samme fornemmelse. Det færdige resultat er blevet flot og som vi ønskede og er også pengene værd, men hold nu op en lang, sej vej dertil. Ringeri frem og tilbage. "Hvornår kommer I og laver det sidste?" og fornemmelsen af at blive syltet til fordel for andre opgaver. Det er ikke for at starte en gang håndværker-bashing i kommentarfeltet, for jeg har stor respekt for håndværkere og det arbejde de udfører. Vores frustration i denne sammenhæng handler om kommunikationen med deres bagland/kontoret, som har været hat og briller.

Men nu står vi omsider med et hus, der er færdigt udvendigt, og det er så kæmpestort! Måske netop fordi vi har knoklet sådan på det selv, og ved hvor mange hovedbrud og slæben op og ned af stilladser, der ligger i de skæve vinkler på det tag.

De gamle plader tages ned.

Spærrene forhøjes og ny isolering lægges på.

Nu med krydsfinerplader på.

Sådan ser det færdige tag ud. Det ser måske ikke ud af meget, men vi er vilde med det. Det er blevet lige som vi gerne ville have det.