Da jeg købte garnet til den hæklede babysweater, købte jeg også en Clover hæklenål aka. milionærhæklenålen. Det er kun delvist sagt i spøg, for jeg synes faktisk, at det er meget at give 50 kroner for en hæklenål. Men det skal selvfølgelig også ses i lyset af, at jeg har arvet stort set alle mine andre hæklenåle.
Er den så pengene værd? Jyden i mig ville elske at sige: "Gu er den ej - de billige er lige så gode". Men det ville være løgn. Den er rigtig god. Selve nålen glider lettere på garnet end de andre nåle jeg har prøvet - og her taler jeg om både metal- og plasticnåle. Og håndtaget er rarere at holde på i længden. Også selvom jeg holder min hæklenål som en strikkepind.
Den var så gode, at jeg relativt hurtigt investerede i to mere.
Nu har jeg både testet nålene på uldgarn og akrylgarn og resultatet er det samme. Jeg kommer ikke til at gå tilbage til de gamle nåle. Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft problemer med mine hænder og håndled pga. hækling (nonstop hækling op til forårsmarkedet). Så alt, der hjælper mig med ikke at spænde så meget i hænderne under hæklingen, er at foretrække. Og når garnet glider lettere hjælper det netop på dette.
Og så har jeg tænkt over det med prisen igen: Mine gamle hæklenåle har været min oldemors og min mors og jeg har hæklet lææænge med dem. Hvis de her holder lige så længe, så er prisen vist godt givet ud. Det kan jeg af gode grunde ikke give nogen melding på lige pt.
Når det er sagt: Skal du til at lære at hækle og er i tvivl om, om det er noget for dig? Så lad være med at gå ud og bruge hundredevis af kroner på at købe cloverhæklenåle i alle størrelser. Køb evt. en billig nål i en str. 3 eller 3,5 og prøv det. Og hvis du så bliver bidt af det, vil jeg til enhver tid - fra nu af - anbefale Clovernålene.
torsdag den 30. juni 2011
Milionærhæklenålen - en anmeldelse
onsdag den 29. juni 2011
Dille
Det er sket igen. Jeg har fået en dille: Broderede navneskilte. Det begyndte med de her. Og så har Ninna bestilt et til sin søn i bytte for den skønne nøglesnor, jeg fik med hjem fra blogtræf. Men imellemtiden sneg der sig et skilt mere ind til Tinas søn. Jeg skyldte hende en pakke fra pakkelegen.
Måske genkender du robotten? Det er den fra Karens julekalender (jeg kan ikke linke direkte til indlægget). Og så en improviseret kant.
Nu mangler jeg kun at sende en gave afsted. Jaja...ting tager tid.

tirsdag den 28. juni 2011
Hurtig fødselsdagsgave
Jeg er formentlig ikke den eneste, der har stået i det dilemma: At skulle til fødselsdag - man skal have en gave med - men det skal ikke være en helt vildt stor gave. Man tænker, at hun nok i forvejen får tonsvis af blomster - og vin er heller ikke en god ide, for hun ved faktisk, hvordan god vin smager...og det er ikke lige det budgettet lægger op til heller. Man kan ikke rigtig få noget lækkert for de penge, man har tænkt sig at spendere. What to do? Man forsøger sig med en hjemmelavet gave, selvom det også altid er lidt nervepirrende at give hjemmelavede gaver. Altså der er nogle af mine veninder, som jeg roligt giver hjemmelavede gaver til, og så er der andre, hvor man ikke er helt sikker på, hvad de vil synes.
Samtidig havde jeg ikke alverden af tid, men dog tid nok til at prøve en ide, jeg har haft i hovedet et stykke tid:
En flettet nøglesnor/halskæde med det, der viser sig at være en ring til badeforhæng (meget apropos Louises udfordring tidligere). Jeg har set nogle nøglesnore med den samme ring - bare uden kuglerne - i en smart butik i Istedgade og jeg synes faconen på ringen er sød og anderledes.
Det tog lige et par forsøg at få afslutningen på fletningerne pæn. Først syede jeg det. Det så ud ad h...... til. Så fandt jeg et par nitter på 'lageret', og det fungerer fint synes jeg. I det hele taget er jeg ret tilfreds med resultatet, og jeg vil snarest lave en til mig selv også.
P.S. Vedrørende min giveaway: WOW HVOR FEDT! at så mange allerede vil være med. Totalt vildt! Der var én der spurgte, om man fik lov at vælge frit mellem de fem skaldepander på billedet. Jeps!
søndag den 26. juni 2011
Giveaway hos frøkenen og baronen
Min lille blog runder 1 år d. 1. august og jeg har længe haft en plan om en giveaway i den anledning. Den skulle skydes i gang 1. juli. Men så i går tikkede faste læser nr. 300 ind. Og det er da bare for vildt!! Jeg er SÅ glad og taknemmelig for, at I har lyst til at læse med hos mig. Så derfor kommer giveaway'en lidt før end planlagt.
Vinderen af giveaway'en får lov at vælge en af disse fem skaldepander: Pirat, Tarzan, Hippie, Adam og Spejderman. Du kan se flere billeder af alle skaldepanderne her.
Alt, du skal gøre, er at lægge en kommentar her på indlægget, så trækker jeg lod d. 1. august. Skulle du have lyst til at linke til giveaway'en vil jeg blive meget glad og taknemmelig (og du må rigtig gerne låne billedet herover til at linke med), men det giver ingen ekstra lodder. Skulle du have fundet herind via et link, er du så hjerteligt velkommen til at blive fast læser hos mig, men det giver heller ingen ekstra lodder. Du behøver ikke have en blog for at deltage, men hvis du ikke har en, skal du lige huske at skrive din mail, så jeg kan finde frem til dig igen, hvis du vinder.
Jeg håber, I vil være med i legen.

fredag den 24. juni 2011
Du danske midsommer, jeg elsker dig!
At fejre Skt. Hans er...
...at spise god mad med dejlige mennesker under åben himmel.
...at indtage uhæmmet mange dejlige kalorier på én gang (her i form af Mississippi Mudpie).
...at glæde sig over de dejlige ting, der er sket det sidste år.
...at glæde sig over de dejlige ting, der stadig er.
...at cykle hjem gennem et København, der dufter af bål.
Glædelig midsommer til alle jer, der har lyst til at følge med her hos mig. Jeg er så uendeligt taknemmelig!
torsdag den 23. juni 2011
Hæklet babysweater
I går blev jeg færdig med et projekt, som har været et stykke tid undervejs. En hæklet børnesweater efter mønster fra Babyhæklet af Sys Fredens.
Eller...helt færdig er den jo ikke. Der mangler stadig en lynlås. Men farven på den er afhængig af, hvem der skal have den. Og det ved jeg ikke helt endnu.
Her kan man se maskerne (spørg mig ikke, hvad de hedder). Det ligner slet ikke hækling og det synes jeg er fedt, for jeg er egentlig ikke så stor fan af hæklet tøj. Det kan nemt komme til at se sådan lidt 70'er-agtigt ud på den dårlige måde, synes jeg.
Sweateren er hæklet i det virkelig lækre alpaca-garn, som jeg købte hos Garniture for det gavekort, jeg vandt inde hos Mette. Det er bare SUPERLÆKKERT at hækle i og jeg drømmer om at lave en cardigan til mig selv i det samme garn. Nu må vi se, om det bliver til noget.
Jeg købte jo også en 'milionærhæklenål' hos Garniture, da jeg købte garnet. Jeg er ved at være klar til at lave en anmeldelse, men den kommer i et indlæg for sig selv.
Der er lidt mere end et nøgle garn i overskud. Jeg kunne godt tænke mig, at prøve at hækle den undertrøje, der er i bogen Blødt til baby i str. 9-12 måneder, men er lidt i tvivl om, om der er nok garn til det. Nogen af jer, der har nogen erfaringer?

onsdag den 22. juni 2011
Sorbet
I weekenden var jeg en lille smule på udsalg. Det var ikke de vilde indkøb, men jeg fik købt en kjole, som jeg har luret på i lang tid. Til halv pris + lidt ekstra, fordi jeg selv skal sy en søm, der er gået, måtte jeg have den med hjem.
Farvekombinationen hedder eftersigende "sorbet", og det, synes jeg, er meget rammende.
Jeg skal have den på til et guldbryllup i slutningen af august. Inden da har jeg forhåbentlig fået lidt farve på spaghettiarmene.

Abonner på:
Opslag (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Min barsel er slut, og det betyder blandt andet, at jeg er back in business med at holde workshops rundt omkring i det ganske land. I den næ...
-
Faste læsere af min blog vil vide, har jeg en Volvo Amazon, som min far har gennemrestaureret. Det var et KÆMPEarbejde af den slags, som a...
-
Mere end 500 mennesker gider at følge med i mine syslerier. Det er vildt og bestemt en anledning til en giveaway, synes jeg. Denne gang er ...