fredag den 2. marts 2012

1, 2, 3 - færdig!

Det er superfedt, når man endelig bliver færdig med et projekt, der har været længe undervejs. Men det er altså også ret tilfredsstillende med projekter, som bliver færdige på nul-komma-ingenting. Sådan et har jeg lige lavet i dag:

En mappe til mine løse strikkeopskrifter...for jeg er nemlig sådan én, der har en del af dem nu (yay!)

Og nederst lige en lille husker til mig selv. Selvom man følger opskrifter, skal der altid være plads til spræl.

Jeg har skiftet elastikken ud fra tone-i-tone-blå til neongul. Dybest set en totalt overflødig detalje. Men jeg synes, at det lige gav lidt af det der spræl, ikk?

onsdag den 29. februar 2012

Årets første frokost på altanen

Nogle gange tager det bare tre timer at komme hjem fra arbejde. Og nogle gange er det lige, hvad man har brug for. Jeg har oset (og købt lidt) og flaneret. Og så rundede jeg Torvehallerne som det sidste og købte lækker frokost, som jeg spiste på altanen herhjemme inkl. lyserød fransk sodavand, som er alt for fabelagtig (og temmelig dyr...). Sådan giver man lige en ganske almindelig onsdag lidt ooompf!


tirsdag den 28. februar 2012

En gave ligger og venter...

...på at skulle gives på torsdag.


Jeg elsker at give gaver. Som i ELSKER det! Især når det er noget hjemmelavet, som jeg synes er blevet rigtig godt, og som har været klar i lang tid efterhånden. Jeg kan næsten ikke vente, og jeg hååååber sådan, modtageren bliver glad for den.

Indpakningen her er brunt gavepapir fra Ikea med et bånd af neon fra Minimega (som jo desværre er lukket nu for os almindelige dødelige) og så masking tape den anden vej. De to turkise er "rigtigt" MT. Det ternede er fra Søstrene Grene.

Jeg viser indholdet frem, når gaven er givet.

søndag den 26. februar 2012

Sprængfarlig

En bombe er aldrig sikker, men hende her ser så sød ud, at jeg alligevel godt tør holde hende i hånden...


 ...men uha! Måske skulle jeg genoverveje, for hendes lunte er jo tændt.


En bomberangle har set dagens lys i løbet af denne weekend. Og hun skal hjem og sige hej til en lille pige, der også snart ser dagens lys.

torsdag den 23. februar 2012

On display

Butterflys her, der og allevegne. Jeg har lavet flere og leger med fremvisningen.

Følgende er til salg: Den lyserøde, den armygrønne/orange og den grønne/rosa. De koster 125 kr. pr. stk. + porto. Send mig en mail på aslisorup@gmail.com, hvis du er interesseret i en af dem.

onsdag den 22. februar 2012

Store kugler

Ej, undskyld! Jeg ved godt, det er plat, men jeg kunne altså ikke lade være...fnis!


I et godt stykke tid har jeg ledt efter nogle store træperler. Heldigvis var der en superdygtig kvinde, der delte et link til denne tyske hobbyshop, hvor man kan købe dem. Panduro er begyndt at have nogle store træperler også, men de er ikke så store som denne her:


Hvad jeg skal bruge dem til, vil jeg vente lidt med at afsløre. Men I får det selvfølgelig at se, når det er færdigt.

P.s. Det er en lille smule pebret at få sendt varerne til Danmark, men gør som mig og gå sammen med en veninde (eller flere), så I kan dele portoen. Og endelig skal du også være opmærksom på, at varerne bliver leveret med fragtfirma og ikke med posten.

mandag den 20. februar 2012

Sløjfer

 
Jeg har brugt en variation af min butterfly-opskrift til at lave nogle hårelastikker med sløjfer på. De er lidt mindre end butterflysne.

Hvis du vil lave en magen til, skal du gøre som følger:
Slå 16 lm op og hækl 64 rækker.
Til båndet skal du slå 7 lm op og hækle 18 rækker.
Derudover er fremgangsmåden den samme som i butterfly-opskriften.

Det er et hyggeligt og hurtigt projekt til en mandag aften - og der skal kun bruges et minimum af materialer til det. God fornøjelse!

Topscorere den seneste uge