SJ Bookcase

Der Mann og jeg har købt vores første fælles møbel (Wåååå!), nemlig den mægtig fine SJ Bookcase fra We do wood. Den blev købt, da de holdt lagersalg i begyndelsen af måneden, og har egentlig hængt her et stykke tid, men her roder og roder og roder og det har været svært at komme til at fotografere. Nu er her sådan nooogenlunde ryddeligt, og jeg kan endelig vise frem:

Vi er slet ikke færdige med at finde ud af, hvilke ting reolen skal indeholde, men selve reolen er vi allerede rigtig glade for. Den kan nemlig hænges op på et væld af forskellige måder, og på den måde er det sådan et møbel, der kan følge en gennem et helt liv.

Vind et gavekort til en spændende ny forretning i København

 

De skønne OhDeer-søstre, som jeg har haft fornøjelsen af at møde ved flere markeder rundt omkring i landet har taget springet og åbnet en fysisk forretning på Vesterbrogade 180 i København. Det er et designkollektiv med 4 forskellige deltagere og derudover en masse dygtige kommittender. Jeg var forbi i går for at kigge på sagerne, og det er bare en superfin, lille butik med mange smukke sager (bl.a. smykker, print og interiørting) til overskuelige priser. De har ikke en webshop (endnu), men jeg er sikker på, de gerne vil sende til dig, hvis du ser noget på billederne, som du kan lide. Du kan læse mere om Markant HER.

Jeg har fået lov at udlodde et gavekort til butikken på 300 kroner her på bloggen. Og det er jo nærmest gratis penge, bare skriv en kommentar herunder for at deltage og så trækker jeg lod på næste lørdag d. 2. november.

For gavekortet kan man f.eks. få denne 3D-printede ring, som jeg ikke kunne stå for:

For nogen er det nok bare en grå kjole...

...men for mig er den et lille mirakel. Jeg er nemlig ikke vant til bare at kunne springe i en kjole. Det er som de fleste modeller er lavet til folk med en meget kortere krop end min, og det får taljen til at sidde dybt underligt. Men i september var jeg jo på kursus hos Nanna, hvor jeg lærte noget om at rette mønstre til og også fik lavet mit eget kjolemønster - eller faktisk to. Jeg har endelig fået syet den simpleste af modellerne op, og selvom det bare er en helt almindelig grå kjole, så ved jeg, at jeg kommer til at bo i den til vinter. Den er blød og lækker og sidder bare godt.

Nanna holder kursus igen i weekenden d. 2. og 3. november, og ligenu er der faktisk tilbud på kurset, så du kan komme af sted til halv pris. Jeg kan kun sige GØR DET!! Det er den vildeste oplevelse for dig, der syr dit tøj selv. Og jeg lover dig, at de penge har tjent sig hurtigt ind i forhold til dårlige snitmønstre og timevis af frustrationer over, at det bare aldrig blev helt som på billedet på mønster-pakken. Se mere info om kurserne HER.

Underlige hjerne

Hvorfor er det altid, når man har gang i 100 andre projekter, at de bedste ideer kommer? Det er da en underlig funktion ved hjernen, er det ikke? Men jeg forsøger af al magt at være standhaftig og få gjort de ting færdige, som er på pindene ligenu.

Her er hvad, jeg er i gang med strikkemæssigt ligenu:

En bestilling fra en kollega, som indtil videre er temmelig ensfarvet og kedelig. Men den ender forhåbentlig med at være noget helt særligt...mere om det, når jeg er færdig.

Et af indkøbene fra strikkefestivallen på Fanø var denne lille drengetrøje. Mønstret er superfint, men hooooold nu op, hvor skal man sno garnet meget undervejs. Derfor tager det lidt lang tid.

En prikcardi i Louises plantefarvede uld - indtil videre også et lidt halvkedeligt, ensfarvet projekt. Men jeg tror, den bliver mægtig fin. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at der ikke er meget cardigan over projektet ligenu. Jeg forsøger mig med at strikke den rundt og så klippe den op efterfølgende. Det er winwin, hvis jeg både kan undgå vrangpindene og at strikke mønsteret frem og tilbage.

Udover disse tre projekter er der selvfølgelig også et par evighedsprojekter, men de er lissom holdt op med at tælle... Hvor mange projekter har du på pindene ligenu?

Hæklede kanin-sutsko

Da min mor blev 50 for fem år siden, fik hun et par hjemmehæklede kaninsutsko af mig. Siden da har de fået skindsåler på, da bunden var ved at være slidt. Men nu er de efterhånden så udtjente, at der skulle et nyt par til. Dem er jeg omsider blevet færdig med, og de ser sådan her ud:

Modellen er fra en engelsk hæklebog, der hedder The happy hooker, som jeg i tidernes morgen har købt på Amazon. Resten af bogen er ikke så interessant, men lige denne her model er faktisk ret god, og jeg har efterhånden lavet en del par. Både med og uden ører. Måske jeg skulle tage mig sammen og få fornyet mit eget par også.

Norsk tv til (strikke)nørder

NRK (Norges svar på DR) har haft ramt lidt af en guldåre med noget så usandsynligt som marathon-transmissoner af tog- og færgeture, der tager timevis...eller for færgerutens vedkommende: dagevis. Da jeg først hørte om det, synes jeg, det var helt vanvittigt, men det viste sig at være forunderligt fascinerende at kigge på et tog bevæge sig igennem et landskab i realtime. Nu har de så fået en anden verdensklasse ide, deroppe i Norge. D. 1. november sender de nemlig et marathon-program om strik. Omdrejningspunktet er en australsk rekord i disciplinen "fra får til færdig sweater" på 4 timer og 51 minutter (ja, det var fire timer og enoghalvtres minutter!!!), som de vil forsøge at slå. På den tid skal de nå at klippe et får, karte ulden, spinde det til garn, farve garnet og strikke selve sweateren. Wow!

Programmet bliver selvsagt en all-nighter. De begynder kl. 19.40, men som jeg læser det, begynder selve rekordforsøget først ved midnat. Jeg synes, det lyder drønspændende, og derfor har jeg allerede ryddet kalenderen og råbt "helle for fjernbetjeningen" til der Mann. Hvad med dig? Kunne du finde på at se en norsk helnatstransmission om strik? Hvis du kunne, kan du læse mere om projektet HER.

Farveinspiration og en anbefaling

Det er ingen hemmelighed, at jeg er mere end almindelig begejstret for Louises plantefarvede uld - jeg har efterhånden et pænt lager, men jeg bliver stadig fristet til at købe flere vidunderlige farver. Det er meget inspirerende med så lækre materialer. Senest er den sarte rosa kommet til, og jeg drømmer om at strikke en prik-trøje fra Babystrik på pinde 3 af det sammen med det grønne, som er farvet med gråbynke. Jeg skal bare lige bestemme mig for, hvad den tredje farve skal være. Måske en grå? Eller en mørkere rosa? Jeg har begge farver i Louises uld.

Nu har du også muligheden for at få fingrene i Louises garn, hvis du skal til Kreative Dage i Fredericia d. 25.-27. oktober. Hun kommer nemlig med på Fox og Janes stand om fredagen (dvs. d. 25. oktober). Jeg kan desværre ikke selv komme derover, men måske er det meget godt, for jeg har efterhånden ikke mere lagerplads. Men både Fox og Jane og Louise har mine varmeste anbefalinger, så jeg kan kun klappe i mine små hænder over deres parløb i forbindelse med messen. Tag derhen og grams, for pokker!