lørdag den 16. november 2013

Barnevognssæt - og noget om drenge- og pigefarver

Produktionen af små barselsgaver fortsætter. Jeg er blevet inspireret af Christina, som har haft gang i en storproduktion af de fineste djævlehuer, som snart kommer til salg inde hos hende. Effekten med at skifte farve på vrangsiden er rigtig sød synes jeg, og når jeg skal lave næste hue, vil jeg prøve at lave den sådan.


Huen er strikket i grå Babyalpaca og farveskiftende Arwetta. Jeg har brugt denne opskrift, men bare strikket den i retriller i stedet for at strikke glatstrik. Sokkevanterne er også lavet i Babyalpaca - opskriften er fra All you knit is love.

Det er sjovt med sådan noget farveskiftegarn...det kan virkelig dele vandene - også for mig. Denne her version, kan jeg imidlertid rigtig godt lide.

Sættet skal gives til et par, som ikke ved om de får en dreng eller en pige. Personligt synes jeg, at alt det der med drenge- og pigefarver er temmelig pjattet. Men hvad nu hvis modtagerne ikke synes det... Hvad siger I? Findes der stadig drenge- og pigefarver her i 2013? Og skal man tage højde for den slags, når man giver gaver, eller skal man bare give gaver ud fra, hvad man selv kan lide - også selvom de ikke kan byttes?

torsdag den 14. november 2013

Boganmeldelse: Hæklet julepynt

Det her bliver mit første semi-julede indlæg på bloggen. Jeg tilhører den slags, der ikke rigtig orker at jule allerede i september eller oktober, så derfor er jeg også sjældent i god tid med julepynt og gaver og den slags. Men jeg har fået en bog ind af døren, som faktisk har hjulpet julestemningen lidt på vej hos mig - og om ikke andet får mig til at drømme om alle de fine juleting, jeg kunne trylle frem vha. garn og hæklenål.

Bogen er Hæklet julepynt af Maja Hansen - I ved, hende med de hæklede dyr - nu har hun altså også lavet en julebog.

Formatet ligner de andre bøger: Kvadratisk, billigt, godt. For 100 kroner får man over 20 opskrifter på projekter i forskellige sværhedsgrader. I den lette ende er der kræmmerhuse, flagranker og svampe, og i den mere avancerede ende er der små nisser, krybbespil og en stor Rudolf med rød tud und alles. Kort sagt er der, de figurer der skal være i en julebog.

Jeg har tidligere skrevet rosende om Maja Hansens dyrefigurer, men jeg kan mindst ligeså godt lide menneskefigurerne. Deres skønne udtryk skabes ved hjælp af simple, men fine detaljer. Derfor synes jeg også, at bogen er værd at eje, selvom der findes masser af andre bøger om julepynt derude.
Det første jeg skal lave fra bogen, bliver formodentlig de tre vise mænd her. Jeg tænker, at farverne nemt kan varieres alt efter, hvilket garn, man lige har liggende i gemmerne. Hvis det går vildt for sig, laver jeg måske resten af krybbespillet også.

En god veninde gav mig en tommelfingerregel om, at hvis man har lyst til at lave mere end tre projekter fra en bog, så er den værd at eje. Jeg har lyst til at lave meget flere end tre af figurerne i bogen. F.eks. er denne her store Rudolf også ret skøn. Den er 25 cm. høj, men der er også et rensdyr i ca. halv størrelse af det, som jeg også sagtens kunne se ryge af nålen herhjemme.

Endnu engang er det ikke inspirationen, der mangler, men snarere tiden til at udføre alle de fine projekter.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen for at kunne anmelde den.

tirsdag den 12. november 2013

Gratis opskrift på hæklet kasket

Da jeg i sin tid lagde opskriften på min hæklede butterfly ud på bloggen, havde jeg ikke forestillet mig, at den ville blive så stort et hit. Men det er stadig mit absolut mest læste blogindlæg. Derfor har jeg besluttet mig for også at lægge opskriften på min hæklede kasket ud - hvem ved, om det bliver det nye sort med hæklede kasketter...

Først et billede af det færdige resultat:

Det skal du bruge:

Bomuldsgarn i de ønskede farver. 3 nøgler grøn (grundfarven) og et nøgle hvid (kontrastfarven).
2 trykknapper
Astralit (lampeplastic, som f.eks. fås hos Panduro Hobby)
Hæklenål str. 2 og 3.

Kasketten er hæklet i dobbelt garn og der er brugt hæklenål str. 3, hvor der ikke er andet nævnt.
Der skal altid vendes med 1 lm.

Hatten:
Selve hatten består af seks dele, der sys sammen. Der skal være fire grønne dele og to hvide dele. To af de grønne dele skal være lidt anderledes, fordi der skal være en strop bagpå, så kasketten kan reguleres i størrelse. Det kommer til at se sådan her ud:


Del uden strop (Lav 2 i grønt garn og 2 i hvidt garn):
Lav 17 lm
Rk. 1-14: 17 fm (17)
Rk. 2: 1 fm, 1 indtagn, 11 fm, 1 indtagn, 1 fm (15)
Rk. 3-7 (5 rækker): 15 fm (15)
Rk. 8: 1 fm, 1 indtagn, 9 fm, 1 indtagn, 1 fm (13)
Rk. 9+10: 13 fm (13)
Rk. 11: 1 fm, 1 indtagn, 7 fm, 1 indtagn, 1 fm (11)
Rk. 12+13: 11 fm (11)
Rk. 14: 1 fm, 1 indtagn, 5 fm, 1 indtagn, 1 fm (9)
Rk. 15+16: 9 fm (9)
Rk. 17: 1 fm, 1 indtagn, 3 fm, 1 indtagn, 1 fm (7)
Rk. 18: 7 fm (7)
Rk. 19: 1 fm, 1 indtagn, 1 fm, 1 indtagn, 1 fm (5)
Rk. 20: 5 fm (5)
Rk. 21: 2 fm, 1 indtagn, 1 fm (4)
Rk. 22: 1 fm, 1 indtagn, 1 fm (3)
Rk. 23: 1 indtagn, 1 fm (2)
Rk. 24: 1 indtagn.
Bryd garnet og hæft ende.

Del med strop (Lav 2 i grønt garn. OBS: På den ene af de to dele laves indledningsvist 10 rækker i stedet for 9 rækker med 12 lm. Dette gør man for at få de to dele til at blive spejlvendte):
Lav 12 lm
Rk. 1-9: 12 fm (12).
Rk. 10: 10 fm, 1 udtagn, 1 fm (13)
Rk. 11-13 (3 rækker): 13 fm (13)
Rk. 14: 11 fm, 1 udtagn, 1 fm (14)
Rk. 15: 11 fm, 1 indtagn, 1 fm (13)
Rk. 16: 11 fm, 1 udtagn, 1 fm (14)
Rk. 17: 1 fm, 1 udtagn, 12 fm (15)
Rk. 18: 13 fm, 1 udtagn, 1 fm (16)
Rk. 19: 16 fm (16)
Rk. 20: 14 fm, 1 udtagn, 1 fm (17)
Rk. 21: 1 fm, 1 udtagn, 12 fm, 1 indtagn, 1 fm (17)
Rk. 22: 15 fm, 1 udtagn, 1 fm (18)
Rk. 23: 18 fm (18)
Rk. 24: 1 fm, 1 indtagn, 13 fm, 1 indtagn (16)
Rk. 25: 1 indtagn, 14 fm (15)
Rk. 26: 1 fm, 1 indtagn, 9 fm, 1 indtagn, 1 fm (13)
Rk. 27: 13 fm (13)
Rk. 28: 1 fm, 1 indtagn, 7 fm, 1 indtagn, 1 fm (11)
Rk. 29: 1 fm, 1 indtagn, 5 fm, 1 indtagn, 1 fm (9)
Rk. 30: 9 fm (9)
Rk. 31: 1 fm, 1 indtagn, 3 fm, 1 indtagn, 1 fm (7)
Rk. 31: 7 fm (7)
Rk. 32: 1 fm, 1 indtagn, 1 fm, 1 indtagn, 1 fm (5)
Rk. 33: 5 fm (5)
Rk. 34: 2 fm, indtagn, 1 fm (4)
Rk. 35: 1 fm, 1 indtagn, 1 fm (3)
Rk. 36: 1 indtagn, 1 fm (2)
Rk. 37: 1 indtagn.
Bryd garnet og hæft ende.

Skygge (lav 2 i grønt garn):
Lav 16 lm
16 fm (16)
*1 indtagn, 14 fm, 1 udtagn, vend med 1 lm, 1 udtagn, 14 fm, 1 indtagn, vend med 1 lm* x 4
*16 fm, vend med 1 lm, 1 udtagn, 14 fm, 1 indtagn, vend med 1 lm* x 3
*16 fm, vend med 1 lm* x 14
*1 udtagn, 14 fm, 1 indtagn, vend med 1 lm, 16 fm, vend med 1 lm* x 3
*1 udtagn, 14 fm, 1 indtagn, vend med 1 lm, 1 indtagn, 14 fm, 1 udtagn, vend med 1 lm* x 4
Bryd garnet og hæft ende på den ende del. På den anden del efterlades en lang ende til syning.

Dut til toppen af kasketten (lav 1 i grønt garn) I ENKELT GARN MED NÅL STR. 2:
1. omg: 5 fm i en magisk ring (5)
2. omg: 2 fm i hver fm hele vejen rundt (10)
3. omg: *1 fm, 2 fm i næste fm* x 5 (15)
4. omg: 15 fm (15)
5. omg: *1 fm, 1 indtagn* x 5 (10)
6. omg: 5 indtagn. (5)
Bryd garnet og efterlad ende til syning.

Montering:
Hækl en række fastmasker på de to lange sider af hver trekantet del. I trekantens spids laves 3 fm. Hver omhyggelig med at hækle lige mange masker langs alle kanterne. Det gør det nemmere, når de skal sys sammen. På de to grønne dele, hvor der skal være en strop, skal der ikke hækles rundt i strophullet.

På billedet her ses før og efter, der hæklet rundt i kanten:

På billedet her, er der markeret, hvor du skal hækle fastmaskerne langs kanten:

Sy delene sammen i de bagerste maskeled af den hæklede fastmaskekant således:

Her kan du se, hvordan delene skal ligge inden de sys sammen:

Nu er selve hattedelen færdig og burde så sådan her ud:

Sy dutten på foroven:

Læg de to skyggedele vrang mod vrang og hækl rundt langs kanten. Der skal IKKE hækles på den kant, der vender ind mod hatten.
Ved de to markeringsnåle hækles 2 fm i 1 fm for at få et pænere hjørne.

Klip 2 skyggedele i astralit og sæt dem sammen. Derefter lægges de ind i den dobbelte skygge og den sys fast til selve hatten med kastesting.

Vend hatten om og hækl en række fastmasker langs strophullet. Ved samlingen ml. de to bagerste hattedele laves en indtagning. 

Fra denne række af fastmasker fortsættes direkte over i den første strop. Vend med 1 lm, og lav 4 fm tilbage. Fortsæt frem og tilbage med 4 fm indtil stroppen er 7 cm lang. I den modsatte side laves en tilsvarende strop. Sy 2 trykknapper på stropperne.


Du er nu færdig med din kasket og klar til at være hipstersmart.

God fornøjelse med hæklingen! Hvis I finder fejl i opskriften - eller noget, der skal præciseres - så giv lyd.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Denne opskrift er kun til privat brug og må ikke benyttes med henblik på videresalg. Opskriften må ikke gengives uden min tilladelse.

tirsdag den 5. november 2013

Inspiration herfra

Forleden fik jeg en mail fra Liv, som har bloggen Min skæve vinduesplads til verden. Hun ville bare lige fortælle, at deres familie havde fulgt mit eksempel og lavet en skuffeseng til deres yngste søn. Jeg blev rigtig glad for linket, så jeg kunne gå ind og kigge, og det fik mig til at tænke på, at jeg ville skrive denne opfordring: Hvis du bruger nogle af mine DIYs - eller bliver inspireret på anden vis her i mit lille hjørne af cyberspace, så vil jeg altid gerne høre om det. Send mig en mail på aslisorup@gmail.com. 

Billede af Livs søns nye seng. Læs hele hendes indlæg HER.

Hvis du vil mit indlæg, som inspirerede hende, så skal du klikke HER.

søndag den 3. november 2013

Gavekortet går til

Gavekortet på 300 kr. til Markant skal hjem til.....trommehvirvel.....Lea. Jeg bad der Mann om at sige et vilkårligt tal fra et til 145 (som var det antal kommentarer, der var løbet ind inden kl. 20 i går), og han udbrød promte "7"! Derfor: Tillykke, Lea. Send mig lige din adresse på aslisorup@gmail.com, så skal jeg sørge for, at du går dit gavekort.

lørdag den 2. november 2013

Strikkemarathon på NRK

I aftes var der strikkemarathon på NRK2, og Anne og jeg havde aftalt at se det. Trods lidt startvanskeligheder havde vi en hyggelig aften - men vi blev altså ikke ved til kl. 6 i morges, hvor det sluttede. Anne gik hjem ved 00.30-tiden, og der Mann kom hjem og fandt mig sovende på sofaen kl. 2.30. Desværre fik NRK ikke slået den australske rekord på 4 timer og 51 minutter fra får til færdig sweater, men pyt med det. Det var alligevel ret sjovt at se på....på den nørdede måde, forstås.


Inden rekordforsøget gik i gang, var der fire timers temaudsendelse om strik. Det meste af det var ret interessant, men jeg kunne godt have tænkt mig et lidt yngre blik på strik også.

Her er rekordforsøget lige gået i gang. Fåret bliver klippet og damerne sidder klar ved spinderokkene. Herfra gik der ca. 8,5 time før trøjen var færdig. Selvom det ikke rakte til en rekord, så synes jeg alligevel det var imponerende. Og også superfedt, at NRK har modet til den slags satsninger! Det er ikke sidste gang, jeg tuner ind på det.

Anne forærede mig det fineste the-æg, jeg nogensinde har set. Det skal nok blive flittigt brugt.

Du kan stadig nå at vinde...

...et gavekort til Markant, som er en fin ny butik på Vesterbrogade. Jeg trækker lod i aften kl. 20.00 og offentliggør så vinderen i morgen.

For at deltage skal du klikke HER.

Herunder kan du se lidt flere fotos fra butikken.



Topscorere den seneste uge