mandag den 4. marts 2013

Arne og Carlos strikkefølgeton #6

Nå, men det her skulle jo have været det helt store TADAAA-indlæg med en færdig Arne og Carlos trøje. Det bliver det så ikke, for jeg har konstateret, at ærmerne er for korte... Ej, men jeg er SÅ træt af det, og kom da også med en sand perlerække af bandeord i går, som jeg dog skal spare jer for her.

Det betyder, at jeg må pille ærmerne op igen ned til det ensfarvede stykke og jeg HAR lissom hæftet enderne. Jeg bliver sindssyg! Men samtidig er jeg også så tilpas stædig, at jeg VIL have den færdig og at det SKAL være ordentligt. Men ligenu ligger trøjen altså i det hjørne, den landede i, da jeg kylede den fra mig i går. Og måske kommer den til at ligge der lidt tid...

Hvorom alting er, så er jeg kommet lidt videre med projektet. Jeg har fået lavet ærmegabene klar og så har jeg strikket halskanten.

Her er lidt billeder fra processen med ærmegabene:
Først syer man en ritråd, der hvor ærmegabet skal være.

Så syer man på symaskinen med små zigzag-sting på hver sin side af ritråden. Jeg har syet to gange.

Og så klipper man forsigtigt mellem de to zigzagsømme. Man skal både passe på ikke at klippe ind i sytrådene og i de lange tråde på bagsiden af trøjen. Hvis man ikke passer på, kan man nemt komme til at fange en forkert tråd på bagsiden og klippe den over.

To be continued....(ind i uendeligheden åbenbart...).

13 kommentarer:

  1. Det er bare SÅ tilladt at bande med alle de allerværste ord man kan, når sådan noget sker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, men hvor træls er det ikke lige? Iiiih!

      Slet
  2. Åh jeg kender det så godt - når man er færdig med en ting, så er man bare færdig.
    øv. jeg forstår din frustration.
    Til gengæld bliver det en rigtig flot sweater.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også det eneste, der holder mig i gang. Suk!

      Slet
  3. Ej undskyld.. kunne ikke lade være med at grine lidt. Og det er ikke fair. For der er INTET at grine over..
    Og så alligevel. Kender det så godt at man tror man er færdig og så ender det i stedet med et hys anfald og en måneds karantæne (mindst)..
    Håber du snart er "ovenpå" til at tage fat i trøjen igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jojo. Jeg kan sådan set også godt se komikken. Det kunne jeg ikke i søndags. Men nu er det bare sådan lidt "helt ærligt, univers!" ;-)

      Slet
  4. Øv altså, sender den bedste karma herfra og glæder mig til at se resultatet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for karma :-) Jeg håber, jeg snart får mod på den igen...

      Slet
  5. Nej, øv, pis møg og lort altså! Det er bare for surt!

    Jeg ville helt klart forlænge ærmerne forneden hvis jeg var dig.
    Nu kan jeg se at du allerede tør klippe i strik, hvilket folk ellers får nervøse trækninger over, når jeg kommer med forslaget til at forlænge ærmer:
    Klip opslagskanten forneden af, kun kanten, så lige som muligt. Hav strømpepinde parat og trevl forsigtigt op til der er synlige åbne masker, saml maskerne op undervejs, selvom de måske er på hver sin række.
    Du kan nu strikke ærmet længere, rundt på strømpepinde.

    Mange tror, at der er op og ned på strikken og man ikke kan strikke nedaf - men jeg har ofte gjort det.

    Hvis det er mere end 1-2 cm ville jeg nok trevle op til forbi ribben og forlænge det glatte stykke i stedet, så det ikke påvirker designets "linier".

    Det kan sagtens lade sig gøre - og spørg endelig hvis jeg skal forklare det nærmere!
    Jeg føler virkelig med dig og håber at dette hjælper bare lidt.
    Men lad endelig trøjen ligge og skamme sig, så længe den fortjener. Det bliver vist aldrig godt at arbejde med noget, man er (berettiget!) eddikesur på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror desværre, det drejer sig om mere end 1-2 cm...Og desuden ser det helt tosset ud med mønsteret på ærmerne som ikke passer til mønsteret på trøjen, så jeg bliver nødt til at pille skidtet op. Æv.

      Slet
    2. Jeg vil bare lige være helt sikker på vi ikke har misforstået hinanden, for det gør altså ondt hvis du skal pille alt det arbejde op.
      Jeg forstår ikke hvorfor mønsteret ikke kommer til at passe sammen?

      Slet
  6. Hjemme hos os hedder det kreative rum "om igen..." - med god grund ;0)
    Hvad er det for noget lækkert garn, du har brugt til trøjen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Det er sjovt. Herhjemme hedder det "Ornli' syyyy stue" - eller bare "hele lejligheden" ;-)

      Slet

Topscorere den seneste uge