onsdag den 27. marts 2013
Hækleskole
I april og maj holder jeg hækleskole i samarbejde med Fox & Jane i Ballerup igen. Sidste gang var det en stor succes, så det håber jeg gentager sig.
Vi har delt det op i to omgange:
Første gang er d. 30. april kl. 19-22, og her skal vi lære de grundlæggende masker - luftmasker, fastmasker, stangmasker, ind- og udtagninger osv.
Anden gang er d. 14. maj kl. 19-22, og her skal vi arbejde med at hækle rundt - amigurumi, doilys, kurve og tæpper mm.
Man kan vælge én af gangene, eller man kan tage hele pakken - undervisningen tager udgangspunkt i de enkelte deltageres niveau - dog vil jeg anbefale, at man kender de grundlæggende masker i forvejen, hvis man kun melder sig på anden gang.
Begge gange foregår hos Fox & Jane på Centrumgaden i Ballerup (s-toget kører lige til døren).
Information om pris og tilmelding kan ses her.
P.s. Billedet er af min største og mindste hæklenål. Den største er nr. 20 - og den skal jeg eksperimentere lidt med i påsken, tror jeg. Den mindste er 0,5 og nyindkøbt i New York. Jeg tror, man kan hækle med sytråd med den - jeg skal nok også lige have fat i en lup, hvis den skal i sving.
Etiketter:
Hæklerier,
hækleskolen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Da jeg i sin tid lagde opskriften på min hæklede butterfly ud på bloggen, havde jeg ikke forestillet mig, at den ville blive så stort et hit...
-
Søndagen er bl.a. gået med at lave denne lille rangle: Det er overhovedet ikke min ide - jeg har set dem flere steder. Men jeg måtte lig...
-
Faste læsere af min blog vil vide, har jeg en Volvo Amazon, som min far har gennemrestaureret. Det var et KÆMPEarbejde af den slags, som a...
0,5! Hold da op, hvor småt. Min mindste er 0,75 og jeg tror aldrig mere, at den kommer i brug - det er hænderne blivet for store til og øjnene kan nok heller ikke se til det, lup eller ej :D
SvarSlet