onsdag den 23. marts 2016

Projekt have

Påsken er havens højtid. Det ses jo tydeligt på mængden af trailere på vej mod genbrugsstationen fyldt med gamle grene eller på vej hjem igen med jord/haveredskaber/planter. Og det giver mig lyst til at skyde gang i en ny følgeton her på bloggen: Projekt have. Jer, der har haft have i mange år, kommer garanteret til både at ryste på hovedet og grine jeres r*v i laser over vores haveprojekt. Vi er totalt nybegyndere begge to med alt hvad dertil hører af naivitet og jubeloptimisme. Vi lægger store planer og rykker om - på tegnebrættet. Lad os nu se, hvad der lykkes i praksis...og hvilke ting, der får lov at vente så længe, at vi når at lægge andre planer i mellemtiden. Vi er i hvert fald fulde af gode ideer og forventning. Dog er vi også indstillet på, at arbejdet med haven kommer til at tage flere år, men det er egentlig også okay. Vi tager det lidt ad gangen.

Haven har (pånær drivhuset) ligget ret uberørt hen, mens vi har boet i huset. Vores fokus har været på at få et beboeligt hus, så vi har mest bare klippet græsset og hækken. Jeg lagde ellers hårdt ud med at erklære krig mod skvalderkålene, men da jeg var gravid sidste år, så tabte jeg den kamp på forhånd. Men det er jo ikke kun af det onde, at haven har fået lov at stå. Den var et vildnis, hvor tingene var løbet løbsk, allerede inden vi overtog den. Men jeg synes alligevel de to år, vi har boet her og ladet den være, har hjulpet os til at få et overblik over, hvad der egentlig er af planter i haven. Både blomster, buske og frugttræer - og minsandten også asparges og nogle få kartofler har været en dejlig overraskelse at følge med i. Og det skylder man egentlig sig selv, når man flytter ind et nyt sted, inden man begynder at rive hele molevitten op. Lige at lure lidt på, hvad der er godt, og hvad der skal laves om. Mit skrækscenarie var, da vi fik ny baghavenabo, og de som det første jævnede haven med jorden og lagde rullegræs over det hele. Bevares, man må jo gøre som man vil med sin egen grund, men alligevel - at der ikke var en enkelt lillebitte gevækst, man synes var værd at bevare....

Det er vores udgangspunkt med haven her, at den har mange fine kvaliteter, og vi vil forsøge at bevare en del af de planter, der allerede er her. Den tidligere ejer var gartner, og man kan sagtens se de fine tanker, der ligger bag opbygningen af haven. Der er f.eks. næsten noget i blomst gennem hele sæsonen. Men vi BLIVER nødt til at tynde lidt ud. For tingene står simpelthen for tæt, så de kvæler hinanden og vokser i mærkelige retninger for at få lys. Og så havde gartneren en forkærlighed for kirkegårdstræer som tuja, taks og andre grantræer, som jeg bestemt ikke deler. De kommer nok til at lade livet, de fleste af dem.

Nå, men det er jo ikke sjovt bare at snakke om tingene - jeg må også hellere vise lidt frem. Her bider jeg simpelthen hovedet af al skam og viser jer vores vildnis. I må gerne synes, det ser vildt uoverskueligt ud, men jeg har det nok også lidt ligesom, når man gerne selv må kritisere sin kæreste, men ingen andre må. Eller rettere: Jeg håber, I vil tage de kreative briller på, og heppe lidt på projektet, som I har gjort med huset.

Vores have er delt op i to ca. lige store felter, som udgør hhv. forhave og baghave. Og så er der en pænt stor terrasse med fliser og også et område ved indgangen til huset.

Her har vi allerede været lidt i gang med at tynde ud. Der stod et stort grantræ lige foran vinduet, så det har vi fjernet. Planen er, at den eneste høje gevækst, der skal blive her er magnoliaen og så drømmer jeg om at få et rosenbed her. Evt. også med hortensia - der står nemlig nogen i forvejen. Jeg ved ikke, om hortensiaer og roser kan lide at være naboer...så langt er jeg ikke kommet i min research.

Ud mod vejen. Her har vi også tyndet lidt ud i de stedsegrønne, høje træer. Og dem der har fået lov at stå er blevet opstammet. Jeg vil gerne have hækken lidt højere, inden vi fælder dem helt. Og så er planen, at de relativt store buske, der står ud mod græsplænen skal flyttes ind mod hækken, så der er plads til nogle mindre blomster. Det store grantræ i forgrunden står midt i det hele, og det bliver fjernet, og det samme gør den lille terrasse nedenunder. Der Mann vil gerne have lidt mere græs at trille en bold rundt på.

Mere kaotisk forhave. De to grantræer bliver fældet, for der står en magnolia, der har potentiale til at blive rigtig smuk. Den har bare ikke fået lys nok (jeg håber, det er derfor, den ikke rigtig har blomstret endnu). Og så skal den også lige befries for den blåregn, der har snoet sig ind i den. Blåregn er giftig, og vi har diskuteret lidt, om den skal fjernes, når nu vi har et barn susende rundt lige om lidt. Men den er så smuk, så jeg tror, den får lov at overleve... Her hører jeg gerne input for og imod.
Til venstre i billedet ser I en forsytia. Den har jeg det virkelig dobbelt med. På den ene side kan man jo kun elske den for at være tidligt ude med blomsterne, men på den anden side så ser de der skriggule blomster altså også lidt overdrevne ud, mens alt andet stadig er gråt og brunt.

Havens pt. største øjebæ er "det blå skur". Det trænger i den grad til en udskiftning, men der er lige et par andre ting, der er højere på prioriteringslisten først. Op mod muren ind til naboen er det planen at lave et bed med diverse bærbuske. Der er en del forskellige sorter i haven allerede, og vi har tænkt os at prøve at flytte dem og krydse fingre for, at de overlever.

Drivhuset er en klar favorit i haven, og lige om lidt skal vi til at gøre klar til en ny sæson. På sigt ønsker vi os at få lavet en støbt eller muret sokkel under. Det har jeg set et par steder, og det er vildt flot, synes jeg. Bag drivhuset er der lige nu en MEGET kaotisk køkkenhave. Her vil vi lave højbede og måske plante et frugttræ mere, sandsynligvis et pæretræ.

Fliserne her skal også tages op. Og så skal der også ryddes lidt ud i mængden af stedsegrønne træer. De står desuden temmelig langt fra skel, så der er mulighed for at "udvide" haven med 1-2 meter.

Terrassen. Her skal vi have lavet en slags pergola. Om sommeren er her supervarmt, så der vil vi gerne have noget overdækning, og det bliver så i form af et sejl, der kan hænges op i pergolaen. Om vinteren vil vi nemlig gerne have alt det lys ind, vi kan få, og derfor har vi fravalgt den permanente overdækning. Nåja og fliserne skal nok også skiftes engang, eller i hvert fald rettes lidt op.

Phew, man kan godt blive helt svedt ved tanken om alle de projekter, der venter, men vi tager det rimelig køligt og et træ og et bed ad gangen. Det skal nok blive godt. Vi er i øvrigt åbne for input og gode ideer. Hvilke planter er gode/smukke/(nemme) at have i sin have? Og har du gode/dårlige erfaringer du vil dele? Så bare hit med det hele.

10 kommentarer:

  1. Det ser spændende ud - og I kommer ikke til at kede jer de næste par år. Jeg kan heller lidt 'kirkegårdsplanter', så der er vi helt på linje. Ang. blåregnen og for den sags skyld alle andre giftige planter, så er det så heldigt, at de smager virkelig grimt og bittert, så man helt automatisk vil spytte dem ud. Så jeg tror altså ikke, at problemet er så stort.
    Held og lykke med projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Liselotte.
      Vi kommer bestemt ikke til at kede os. Og hvis det virkelig skulle øse ned en dag, så man ikke kan være ude, så kan man jo altid google planter, hvilke der kan flyttes, hvilke nye vi skal have, hvor de skal stå osv. :-D

      Tak for input vedr. blåregn.

      Slet
  2. Sikke en stor have med mange muligheder, I har fået jer. Glæder mig til at følge med i projektet. Vi er også nye haveejere og vi skal helt klart også i haven her i påskedagene. Vh Katrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sådan en standardstørrelse have. Men der er mange fine "rum" i haven. Og øvelsen er selvfølgelig at forsøge at bevare dem, samtidig med at man fornyer lidt og gør det til sit eget. Det er ikke nødvendigvis nemt. Men det er egentlig ret hyggeligt.

      Slet
  3. Jeg har haft to haver, begge vildtvoksende, fordi jeg kan lide det. Jeg forstår godt, I vil have lys og luft, men inden man sætter saven i et stort træ, så husk, hvor længe det tager at gro et nyt. Blomstrende buske er gode til at give farve og nemmere end diverse staudebede, og bærbuske er som regel nemme at stiklingeformere. God fornøjelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Da jeg skrev indlægget, syntes jeg egentlig, at jeg havde meget fokus på, hvor meget vi kunne tænke os at bevare i haven. Det er helt klart vores intention at bevare så meget som muligt, og vi har bestemt også respekt for den tid, det tager et træ at gro. Vi beholder f.eks. et koloenormt bøgetræ, fordi det er så smukt både i facon og løv, og jeg er i gang med at forsøge at afsætte to mindre bøgetræer, som står alt for tæt på det store. Vi vil jo gerne forsøge at langtidsplanlægge lidt, så der ikke pludselig står tre megatræer ved siden af hinanden. Det er måske ikke kommet helt så tydeligt ud, som jeg selv troede, men netop fordi vi er så glade for de fleste ting i haven, vil vi gerne tynde ud i nogle af de træer, som mest bare fylder og tager lys. Og her mener jeg ikke lys fra vores stue - det er ikke noget problem - men lys fra de andre planter, som simpelthen bliver kvalt. Eller får en virkelig spøjs og ranglet facon, fordi de strækker sig for at få lys. Det synes jeg er synd. De træer, der kommer til at lade livet er primært grantræer. Der var omkring 20 grantræer på 2 m eller højere på vores grund på godt 700 kvm oveni alt det andet. Så ja, vi vælger at tynde lidt ud i dem, så vi også selv kan sætte lidt præg på haven SAMMEN MED alt det gode, vi har arvet fra de tidligere ejere.

      Slet
  4. Mug bekendt er blåregnen ikke giftig - der kommer ikke bælge på. Men derimod er guldregnen giftig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores blåregn har bælge. Ikke mange, men de er der. Men jeg tror nu, vi vover det. Og hvis så pigen viser for stor interesse for det, så må vi genoverveje.

      Slet
  5. Spændende projekt - vi er også ret grønne i det med have, og det går kun langsomt herhjemme med at få form på vores ;)

    Mht blåregnen, så ville jeg nok også bevare den i første omgang, når nu den er der, men jeg ville aldrig selv anskaffe den når vi har børn - vi har selv en ligusterhæk, der sætter giftige sorte bær - de smager virkelig ækelt, men alligevel spiste Luna en stor mængde da hun var 1½ år og måtte afsted - heldigvis opdagede vi det hurtigt. Vi fik at vide, at mange børn netop er vilde med den sure bitre smag - så hold øjnene åbne når Blåregnen har bælge ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, den får lov at stå. Vi har også ligusterhæk, og den river vi i hvert fald ikke op. Det tager jo 100 år at gro en ny. Taksene ryger, fordi jeg ikke bryder mig om dem, men de har jo også giftige bær. Jeg tror bare, det må være noget med at holde meget øje, når vi er ude, og så lærer hun forhåbentlig hurtigt, hvad der er go og no-go at spise.

      Slet

Topscorere den seneste uge