søndag den 19. december 2010

Gaveindpakningsfabrikken

Der er sket gode ting i weekenden. For det første har jeg fået afsluttet mine vantebestillinger, så jeg kan holde juleferie med god samvittighed. For det andet har jeg fået mit kamera tilbage: YAY! Og for det tredje har jeg fået pakket de julegaver ind, som har stået og gloet på mig siden 2. december.

Jeg er gået all in på sjov indpakning og har hentet inspiration over det ganske blogland til det.


Der er de mere stille og rolige indpakninger med noget blonde og satinbånd.

 

Der er to pakker i turkish delight-farver og med perler på toppen. Stjernen og blomsten er lavet af siderne fra et iransk (tror jeg) ugeblad, jeg engang har vundet i en pakkeleg. Perlerne er fra lageret og garnet er fra Stof2000.


Guldgave med yarnbombing. Garn fra Stof2000. Som en service kan jeg fortælle, at Stof2000 i Fisketorvet ligenu har 50% rabat på alt deres eget garn. Måske gælder det også i andre Stof2000.

 

Flere gaver er inspireret af hende her.


Og en enkelt er både inspireret af hende fra før og af hvidt-med-hvidt-og-lidt-rødt-trendzonen på julemarkedet i Pakhus 16, som jo bl.a. var lavet af Lis. Du kan se flere billeder af trendzonerne her.

Det er rigtig sjovt at pakke gaver flot ind. Mindre sjovt er det at rydde op bagefter. Jeg lader lige et billede stå, som illustrerer det kaos, der hersker, når jeg er i gang med mine projekter:

13 kommentarer:

  1. sikke fine gaver!

    Men sig mig engang... er din familie så også sådan nogen der pakker fint ind? Det er min nemlig ikke, og de ser aldrig min fine indpakning (de er mere interesserede i gaven indeni). Så jeg mister helt pakkemodet må jeg indrømme...

    SvarSlet
  2. Tak, Camille :-)
    Ja, min familie pakker også fint ind. Især min mor er rigtig god til det. Men min far gør efterhånden også et godt forsøg på at pakke fint ind (og det er lidt sødt, for han er ikke kreativ på pussenussemåden, men ved, at vi sætter pris på det, så han gør det for vores skyld). Men du har ret i, at det er lidt ærgerligt, hvis det ikke bliver bemærket juleaften.

    Du kan lægge billeder ud på bloggen af din indpakning - så skal du nok få fine kommentarer :-)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det godt ud. Lige som Camille, ville jeg ønske at mine gaver blev bemærket bare en anelse mere end de gør... Jeg ville blive utrolig gæad for at modtage pakker af din slags. Tak for inspirationen...;-)

    SvarSlet
  4. Asli for fanden, hvad fik du i adventsgave ??? ;)

    SvarSlet
  5. Hvor er du bare god, de ser super flotte ud!

    SvarSlet
  6. Virkelig flotte gaver!! Sådan roder det også her når jeg er i gang..
    Men jeg har det ligesom Camille - jeg synes iveren er dalet en smule efter mange år, hvor det mest er gaven der bemærkes. Fred være med det - vi er jo forskellige;) Men det gør nok at jeg har skruet lidt ned for pyntepakkeriet;)
    Men lækkert med mere inspiration til de sidste gaver!!
    Kh Anne

    SvarSlet
  7. Hej Lene
    Tak for de pæne ord. Jeg ville også ønske, at alle gavemodtagere tog pænt imod flot indpakning.

    Haha, Camilla! 1. søndag i advent fik jeg et magnetisk minutur. 2. søndag i advent fik jeg et digital scrapbookingprogram til computeren. 3. søndag i advent fik jeg en minihakker. Og i går fik jeg et råkostjern til den nye minihakker. Af min svigermor fik jeg: Julepynt, servietter, et fluenet til når man tør kød fra fryseren op og skrubbehandsker til badet.

    Tusind tak, Susan :-)

    Hej Anne
    Det er godt, at jeg ikke er den eneste, der roder. Men jeg synes lissom, man er nødt til at have det hele fremme, så man kan blive inspireret af de ting, man lige har liggende.

    SvarSlet
  8. Wow... de er godt nok flotte Asli. Hvem der bare fik gaver til dig. Og kunne sagtens bruge dine ideer der, men der er vist ikke lige overskud til at bruge for meget tid på gaveindpakning. Det må blive næste år :)

    Kan lige bruge anledningen til at ønske dig rigtig glædelig jul Asli. Håber på snarligt gensyn i det nye år :) Det var så hyggeligt sidst.

    Kh

    SvarSlet
  9. hov... sikke nogle flotte dåser du har!!! Elsker flotte dåser! Og kender alt for godt det med rodet. Min lejlighed roder når det roder i mit hoved, og det er virkelig slemt lige nu!!!

    SvarSlet
  10. Hej Anne
    Jeg kan godt forstå, at det ikke lige er gaveindpakning, der bliver brugt tid på ligenu.
    Også en rigtig glædelig jul til dig - og godt nytår :-)

    SvarSlet
  11. Hvor er de flotte, jeg glæder mig til at modtage en af dem,det er bare en skam at man er er nødt til at ødelægge pynten for at få indeholdet ud.

    SvarSlet
  12. Åhhhh det var godt at se lidt rod. For sådan ser der altid ud hjemme hos os. Og her i blogland kan man jo godt få den tanke at man er det eneste rodehoved. :-)

    SvarSlet
  13. Hej mor :-)
    Jeg har med vilje ikke skrevet hvem, der skulle have hvilke gaver, så du må vente lidt endnu.

    Hej Line
    Jeg er glad for at kunne afkræfte den myte. Her er det generelt lidt krearodet og når der er større projekter ligner min lejlighed en eksploderet Panduro Hobby.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge