mandag den 12. marts 2012

Lidt om krea-musthaves

I efteråret købte jeg den første hønsestrik-bog antikvarisk for en mindre formue, fordi jeg bare gerne ville eje den. Nu har jeg også købt nr. 3, som i virkeligheden er en samling af de første to bøger og børnestrikkebogen, kyllingestrik, og nogle ekstra opskrifter.


Glade kvinder, der kan det hele selv, på forsiden. I træsko. Jeg får lyst til at citere en linje fra en kvindekampssang: "...med tunge bryster og skæve tæer". Jeg kan kun huske den ene linje, og jeg ved ikke, hvorfor den lige har hængt fast.

Glad pige i glade farver. Og håndtegnede illustrationer.

Nå, men jeg fortæller ikke, hvad jeg har givet for bogen, for så tror I bare, at jeg definitivt har tabt sutten. Men det var altså en af den slags bøger, jeg måtte eje til mit kreabibliotek. Den har allerede inspireret mig til noget nyt mønsterstrik. Ikke med diagrammerne fra bogen. Jeg skal i gang med selv at tegne - lige i hønsestrikkens ånd. Mere om det, når jeg når lidt længere i processen.

Btw. så har jeg jo bog 1 i overskud nu. Hvis nogen er interesseret, kan de sende mig en mail på aslisorup@gmail.com, så kan vi snakke om det.

14 kommentarer:

  1. Altså, Asli! Det er da klart at du skal strikke hønsestrik!
    Jeg er top-misundelig over din tålmodighed, men ser frem til muligheden for at købe mig fattig i dine strikkede skønheder (ikk'?!)!!

    Tror jeg vil sidde lidt og smile over hønsestrik, farve & glæde ... og det er helt og aldeles din skyld!

    Ha' en lækker aften!

    Kram fra Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at sprede det glade budskab, Jane. Og når det "bare" er børnetøj går det lige med tålmodigheden :-)

      Slet
  2. Hej søde Asli
    Jeg er top-interesseret i den første bog, hvis ikke andre har lagt billet ind endnu.

    Knus fra Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Solgt til dig jf. mail fra i aftes :-) Vi ses på mandag.

      Slet
  3. Ih, hvor er du heldig !! Jeg er sikker på, at jeg selv har købt den på et tidspunkt, men kan jeg finde den?? Nixen Bixen . . .

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor surt, Dorte! Men jeg kender det godt det der med, at man har lagt noget på et "sikkert sted". Den dukker vel op, forhåbentlig :-)

      Slet
  4. Man bliver helt nostalgisk !
    husker jeg selv havde fingre i bogen i starten af 80'erne. Mønsterdiagrammerne har jeg endnu.
    Det blev dengang til en del sokker og bluser.
    Får du ikke bogen solgt, så står jeg i kulissen.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Den blev solgt lynhurtigt. Det er også en herlig bog :-)

      Slet
  5. ja altså som køber, mener jeg.

    SvarSlet
  6. Min mand troede også jeg var blevet tosset, da jeg købte en japansk hæklebog på eBay for en mindre formue. Men nogle bøger skal man bare eje! Det er godt nok længe siden at jeg har strikket hønsestrik. God fornøjelse med arbejdet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ååh! Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste :-D Tak!

      Slet
  7. Hej sikke en skøøøn bog. Er det mon muligt at købe en kopi af mønsteret med pigerne der holder i hånd?Eller af nogle kager, høns eller andet fedt mønster fra din bog??

    Hilsen en kreativ hækle,strikke, filte og symoster, fra mosterskuffert.blogspot.com

    SvarSlet
  8. Årh hvor er det sjovt, jeg lige falder over din skønne blog og så med dette indlæg, netop som jeg selv har kastet mig hovedkulds over strikkepinde og hæklenåle. Og netop som min mor fandt nr 1+2 af disse overfede, kulturhistoriske hønsestrikbøger, som jeg læser og nyder og frydes over. :-)
    Eva

    SvarSlet
  9. Jeg kan huske, at min tante også indsamlede sådanne breve.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge