I min ferie besøgte jeg
Henrichsens Uldspinderi i Skive, hvor de blandt andet laver Isagergarn. De har et garnudsalg, som er åbent tirsdag og torsdag, hvor de har rabat på mange lækre garner. Det var en dyr fornøjelse, men jeg kom også derfra med en masse lækkerier.
Men for ikke at give min bankmand flere grå hår i hovedet, har jeg besluttet, at jeg ikke må købe mere garn i 2012. Det bliver nok en udfordring, men ikke fordi jeg er bange for at mit lager slipper op...ahem.
I dag fik jeg vundet garnet op, så det er klart til at komme på pindene. Jeg rykkede hele menageriet ud på altanen, så jeg kunne sidde med det i solen. Lækkert.
Farverne snyder lidt. Men den lilla og flaskegrønne er Isager Alpaca 3, som der var tilbud på, fordi den er udgået. Det isblå, grå og limefarvede er Tvinni Alpaca. Jeg købte også noget ufarvet Tvinni Alpaca, som jeg skal prøve at farve med planter lige om lidt.
Sikke noget lækkert garn, har du allerede planlagt hvad du skal bruge det til? Det ser hyggeligt ud med garnvinde og krydsnøgleapparat på altanen:-)
SvarSletKh Gitte
Jeg har planlagt at strikke nogle cardigans/trøjer til mig selv. Men det kan jo være planen ændrer sig undervejs :-)
SletDet er sørme pænt af dig at tænke på din bankmands kommende hårfarve! ;o)
SvarSletBliver spændende at se hvad der kommer ud af terrasse-arbejdet :-)
Ja, ikke? Jeg synes også selv, jeg var ret hensynsfuld der ;-)
SletHerhjemme har vi også købestop!! Som at vi ikke må købe noget som helst udover det absolut nødvendige fra nu og til 1. december. Og der er altså ikke noget garn eller stof eller knapper der er absolut nødvendigt. Det er lidt hårdt, men også meget lærende.... :-)
SvarSletDet er en rigtig god ide. Måske man skulle hoppe med på den galej...men så igen, måske skal jeg ikke bide over for meget på én gang :-D
SletDen slags beslutninger forsøger jeg mig også med ...
SvarSlethilsen Mona
Haha...det lyder ikke som om, du nødvendigvis har succes med det ;-) Lad os nu se, om jeg har det. Det er ingenlunde sikkert.
SletOMG! Det er noget af en udfordring! Sejt, hvis du kan klare det. Du må lige holde os andre opdaterede... Jeg burde klart gøre det samme - lalala...:)
SvarSletKh Puk
Jeg skal nok opdatere løbende. Indtil videre har jeg holdt det, siden jeg var i Skive d. 7. august. Jeg er temmelig stolt over det ;-)
SletSilke et lækkert udstyr du har. Er det den hvide og blå på bordkanten der vinder det op i de fine garnnøgler eller har du en speciel håndteknik? Det er en rigtig hyggelig og inspirerede blog du har. Den glæder jeg mig til at følge :-) Du er velkommen til at slå et smut forbi min. Go søndag.
SvarSletKh Line
Hej Line
SletVelkommen til :-)
Det er den hvide og blå dims forrest, der vinder garnet op. Man drejer på et håndtag og så går resten af sig selv. Det er et herligt redskab. Man kan også gøre det i hånden, men det her er virkelig meget nemmere :-)