tirsdag den 25. september 2012

Sammensyning af strikkede lapper

Da jeg viste restetæppet frem, var der en, der spurgte, hvordan jeg havde syet lapperne sammen. Det vil jeg da gerne vise, selvom jeg på ingen måde er ekspert i strik. Jeg har lært hvordan til strikkecafe hos Trine og Jane.

Man lægger de to lapper ved siden af hinanden med retsiden opad. Lapperne skal ligge hver sin vej, ellers trækker tæppet skævt.

Man trækker tråden (garnet) gennem fra bagsiden mod retsiden. Der skal være en ende tilbage. Denne ende hæftes efterfølgende.

 Så  begynder man selve sammensyningen. Man stikker ned under maskerne og strammer forsigtigt til.

Her er det lidt nemmere at se, hvordan man skal ind under masken.

 På den anden lap, kan man ikke komme under masken på samme måde, idet lappen jo vender omvendt.

Sådan her ser det ud, når lapperne er syet sammen.

Jeg har først syet lapperne sammen fem og fem i vandrette baner og derefter syet de vandrette baner sammen.

Jeg er som sagt slet ikke ekspert her. Jeg kan blive meget bedre, men øvelse gør mester, og der er i hvert fald meget øvelse i sammensyningen af sådan et lappetæppe...

7 kommentarer:

  1. Tak for fine billeder... jeg må vist i gang med at øve mig...
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt. Det er overhovedet ikke svært :-)

      Slet
  2. Tak for forklaringen. Tror jeg skal kaste mig ud i et 'restetæppe'.
    Trine

    SvarSlet
  3. Tak, jeg var en af dem der opfordrede dig til at vise sammensyningerne, da strik bestemt ikke er min favoritdisciplin, men jeg har flere hundrede lapper liggende som min svigermor har strikket, det er en af hendes yndlingsbeskæftigelser nu hvor hun ikke kan så meget andet. Nu vil jeg prøve om jeg kan få bikset dem sammen til et tæppe.
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Wow! Ja, så er det da med at komme i gang :-)

      Slet
  4. Sådanne firkanter bruger jeg til at lave mine uldtæpper. Jeg blander farverne og skaber en smuk blanding af farver på tæppet

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge