En tur over Atlanten i en flyver gjorde underværker for den lille hæklede hættetrøje. Vi havde brugt en del tid på at spekulere på, om vi mon kunne have vores hæklenåle med i flyveren. Det viste sig, at der ikke var nogen problemer i det overhovedet - jeg fik endda en lille foldesaks med også. Heldigvis for det - jeg var i forvejen presset over at skulle sidde i en flyver i otte timer, så tænk, hvis de også havde taget min hæklenål! Gisp!
Jeg blev færdig med for- og bagstykke på turen derover og fik en hæklet en lille smule på ærmet, mens vi var derovre. Resten har jeg klaret herhjemme.
Jeg er altså vild med denne her model, selvom jeg ikke normalt er til hæklet tøj. Men strukturen i maskerne her ligner slet ikke hækling. Og så bliver den bare så lækker vamset, at man næsten får lyst til at lave en i voksenstørrelse.
Trøjen skal være en barselsgave til gode venners kommende barn. Jeg ved endnu ikke, om det bliver en dreng eller en pige, så jeg venter med at sy lynlåsen i, til barnet er kommet til verden.
Need-to-know og nice-to-know:
Opskriften er fra Babyhæklet af Sys Fredens. Garnet er Exclusiv Alpaca fra Hjertegarn. Jeg synes måske trøjen bliver lidt lille, men igenigen har jeg ikke lavet en hækleprøve (jeg lærer det måske en dag).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Søndagen er bl.a. gået med at lave denne lille rangle: Det er overhovedet ikke min ide - jeg har set dem flere steder. Men jeg måtte lig...
-
Jeg har hæklet en butterfly til en ven, der skal giftes på lørdag. Han har selv bestilt den og valgt farverne og bestemt, at den skulle være...
-
Sådan hækler du en colaflaske til legekøkkenet: Du skal bruge: - Brunt og rødt garn. Jeg har brugt akrylgarn til hæklenål str. 3. Du ka...
Den er meget fin.. Ved du hvor langt går opskrifterne til i hæftet?
SvarSletTak. Opskrifterne i hæftet går desværre kun til ét år. Det kunne ellers være fedt med den samme opskrift til lidt større børn.
SletSidst jeg var ude at rejse havde jeg også strikkepinde med.. og endda i metal. Det var heller ikke noget problem.
SvarSletBlev "stoppet" af en dame i toiletkøen i flyet der sagde hun havde set mig strikke, og at hun ikke havde taget sit strikketøj med i flyet fordi hun tidligere havde fået taget sine bambuspinde. Tror derfor ikke at der en nogle faste retningslinjer for strikke-hækle udstyr genne tolden. Men skønt når det er til at få med. For helt ærligt.. en hæklenål er da ikke mere farlig end en kuglepen.
Og fin trøje..
Jeg tror, du har ret. Og derfor er det jo også tosset. Jeg ringede til security i Kastrup Lufthavn for at spørge, om man måtte have strikkepinde med. Damen, jeg talte med, mente ikke, at jeg ville få evt. strikkepinde med efter en mellemlanding. Derfor valgte jeg et hækleprojekt i stedet. Men jeg har hørt så mange forskellige historier om strikkepinde, at jeg snart ikke ved, hvad jeg skal tro.
SletHvor er den fin.
SvarSletDejlig gave :)
Tak, Mette :-)
SletDen er vildt skøn... Jeg har opskriften til den liggende - Men aldrig selv fpet den lavet
SvarSletJa, den er superfin. Men uuuh, hvor jeg kender det der med at have opskrifter liggende, som er fine, men som man bare ikke er nået til endnu.
SletHvis du laver en opskrift til voksenstr, så er jeg BESTEMT interesseret! : )
SvarSletHaha. Det vil jeg overveje, Liv :-)
SletSo pretty! :) xo
SvarSletThanks, Susi :-)
SletDen er virkelig lækker! Godt gået, Asli. :)
SvarSletTusind tak, Tine :-)
SletJeg elsker hæklet tøj, men der findes desværre kun meget få opskrifter til mine drenge (på 3 og syv)
SvarSletDen er super flot!
Måske kan man finde nogle fine opskrifter på engelsk? Jeg har fundet mange fine engelske opskrifter gratis rundt omkring på nettet, og jeg synes ikke, det er så svært at finde ud af begreberne på engelsk.
SletSuper flot, har fulgt med på din side, da jeg har fået siden anbefalet fra en veninde. Med alt det børnetøj, skulle man da tro at du snart selv vil være skruk - jeg ville blive det ret hurtigt... God påske til dig og dine.
SvarSletHilsen Helle J. fra Brøndby Strand
Kan man lokke dig til at lave en du vil sælge?
SvarSlet