mandag den 22. april 2013

Jeg gør, som der bliver sagt!

Man skal ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret, vel? Da jeg fortalte om mit krea-dilemma, var der bred enighed om, at jeg skulle se at få den grønne cardigan aka. evighedsprojektet færdigt. Så jeg klør på med krum hals - godt hjulpet på vej af forskellige lækkerier og gode serier på computeren. Det gør ikke så meget, at selve strikkearbejdet ikke er specielt interessant, hvis man kan blive lidt distraheret undervejs.

 Tapasrester og rabarbersaft. Og krearod. Der er altid (mere eller mindre) krearod hjemme hos mig.

Her strikker jeg på bolen - i skrivende stund er jeg nået til ærmegabene og er gået i gang med ærmerne. I baggrunden kører Downton Abbey.

Jeg troede, det ville være smart at strikke de to ærmer samtidig på rundpind. Men jeg blev vanvittig af hele tiden at skulle rykke rundt på det på pinden. Måske vil det virke bedre, hvis man strikker med tykkere garn.

Så jeg har rykket ærmerne over på 5 pinde igen og strikker dem enkeltvist. Men jeg kan faktisk også meget godt lide at strikke på 5 pinde. Der er så dejligt få masker på hver pind.

Energi må der til. Her er det Toblerone med mandler og saltet karamel. Nuij, det er godt!

13 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt ud, og Toblerone holder altid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Toblerone holder max! Jeg havde bare glemt det...hvordan jeg så end kunne det.

      Slet
  2. Neeeeej! Du må ikke vise billeder af Tobleroneeeeee! Trods det at jeg lige har spist lækker sushi med mig selv, så kan jeg ikke unde dig at spise Toblerone.. Jeg har behov for chokolade snart...

    SvarSlet
  3. He. Jeg har forsøgt mig med to ærmer på pind 9. Det fungerede slet, slet ikke. Jeg tænkte, at det nok ville værre lettere med tyndere garn...

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv! Jeg ville så gerne have, at det skulle være en god ide!

      Slet
  4. Jeg kender godt det, med at overspringshandle - man kan altid finde tid til at blive afledt af computeren, en god serie, eller en lækker mad på noget royalt porcelæn (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er egentlig underligt, for normalt er det strikken, der er min overspringshandling nr. 1. Men altså okay, det er jo heller ikke som om, jeg pludselig overspringshandler fra det kedelige strikkeprojekt med at støvsuge. Det bliver typisk bare med andre kreaprojekter :-)

      Slet
  5. Det gode ved serier - specielt de spændende af slagsen - er jo at man strikker så meget hurtigere når det bliver rigtig spændende... eller jeg gør ihvertfald;)
    Og glæden ved at afslutte et projhekt er jo bla at man så kan starte på og glædes over noget nyt;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jojo, det kender jeg godt. Jeg strikker også meget hurtigere, når det er spændende. Bortset altså fra når jeg er nødt til at hoppe i sofaen, klappe eller holde mig for øjnene ;-)

      Slet
  6. en meget fin blog du har :-) Og der er nogle ting, som jeg genkender hos mig selv; f.eks. strikning til serier på bærbar, krearod, evighedsprojekter. Du må gerne kigge forbi min nye blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, du. Jeg kigger ind forbi ;-)

      Slet
  7. Ser skønt ud. Åh, Toblerone med mandler og saltet karamel - MUMS!

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge