onsdag den 7. august 2013

Plantefarvningsdag hos Louise

I mandags besøgte jeg den altid skønne Louise. Jeg skulle se hende og Mikkels nye hos, dikkedikke på lille Laurine og så skulle vi plantefarve - altså hele tre dejlige ting på een gang. Her er lidt billeddokumentation fra en skøn dag:

 Jeg vinder garn op med Louises lille hjælper i baggrunden.

Savle! Louises skatkammer/krearum.

Vi havde besluttet at farve med valnødder - jeg havde været en tur forbi min faster, som har et kæmpestort valnøddetræ.

Louise ofrede sig og lagde hænder til hakningen af valnødderne. Det kan anbefales at bruge handsker. For det første farver valnøddernes skal helt vanvittigt - og farven går IKKE af i vask - og for det andet, så er der virkelig meget garvesyre i, og det er ikke rart for hænderne i længden.

Der koges farvesuppe.

Laurine hjælper far.


Det farvede garn er kommet op og lagt i blød i koldt vand.


Dagens resultat. Jeg har for første gang prøvet at farve lidt tykkere garn (Incawool). Den lyse farve er farvet med valnøddeblade og den mørkebrune er farvet med selve nødden. Jeg tror, at jeg skal strikke en islands sweater til mig selv med garnet. Jeg tror, der er nok brunt garn til at lave noget mønster på f.eks. en hvid baggrund.

Jeg er simpelthen så taknemlig for, at Louise igen ville have mig på slæb i forbindelse med plantefarvning. Det er altid så tophyggeligt og fascinerende og spændende, hvordan farverne ender.

11 kommentarer:

  1. Nææ hvor hyggeligt. Det er altså bare hyggeligt at plantefarve :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er superhyggeligt! Og særligt når det er sammen med så søde mennesker :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, det var også rigtig hyggeligt :-)

      Slet
  3. Avra, hvor ser det spændende ud!
    Og hvor må det være interessant sådan at kunne følge hele processen i indfarvningen.
    Det ser ud til at have været en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er superinteressant - man ved aldrig helt, hvordan farverne falder ud, men det er jo en del af charmen :-)

      Slet
  4. er faktisk også noget misundelig, det gad jeg da godt at prøve!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, Gaia. Det er nemlig også superfedt! :-)

      Slet
  5. Søde Asli - det er altid en fornøjelse at du er på besøg. Deslige at plantefarve med dig. Skønt at kunne give en passion videre, og ikke mindst dele den store interesse for garn og strik med. Laurine syntes det var en vældig festlig dag, og sov super godt om natten. Tror de mange farver og dejlige smil fra dig gjorde godt. Vi glæder os allerede til næste besøg.

    Kram fra Louise, Laurine og Mikkel

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Jeg glæder mig også til næste besøg :-) I bor sørme dejligt der midt ude på landet :-)

      Slet
  6. mine øjne faldt straks på de gamle grønlandske drengekamikker på et af dine billeder :-)

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge