tirsdag den 25. marts 2014

Projekt parcelhus part 1

Det er snart en måned siden, vi fik nøglerne til huset, og den tid er gået så sindssygt hurtigt. Godt nok har vi også været væk i 10 dage, men alligevel...

Her kommer en lille status over, hvad der er foregået i løbet af den forgangne måned. Vi (vores forældre og os) har...

....vasket og skrubbet og skurret. Hele huset var megabeskidt, og ikke mindst køkkenet, som er fra 1973 krævede en hovedrengøring af dimensioner. Vi snakker koncentreret grundrens og hele pivtøjet.

...slebet og lakeret lågerne i selvsamme køkken, og det er blevet SÅ godt! Jeg er lykkelig for vores fine Tectum-køkken og ville ikke bytte det for 100 nye køkkener.

...vasket loft i køkken/stuen.

...hevet fliserne i badeværelset ned og gjort vægge og gulv klart til nye fliser.

...sat gipsplader på væggene i soveværelset. Sat filt op og malet væggene.

...udjævnet gulv i soveværelse, så det er klart til trægulv.

...vendt to indbyggede skabe og bygget en ny væg i stuen.

...påbegyndt udhugning af mursten, så vi kan få muret nye brystninger op.

...haft et hav af håndværkere, som skal give tilbud på arbejde, på besøg.

...ryddet op i drivhus. Udover diverse gamle planter fjernede vi tre frøer i størrelse small, large og extra large. Ydrk!

...en masse andet, som jeg har glemt ligenu.

Dvs. at vi er i gang med en masse ting, men ingenting er rigtig færdigt. Vi er således på et frustrerende midterstadie, som vi formodentlig ligeså godt kan vænne os til. Vi skal være der noget tid endnu.

Her er nogle billeder fra processen:
 Badeværelse coming up.


Huset er et dødsbo, som kun har haft et tidligere ejer-par. Det var dem, der byggede huset i 1973, og vi har fået lov at låne nogle billeder fra dengang af deres datter.

Haven trænger også til en kærlig hånd, men vi er allerede begyndt at kunne tage lidt med ind.

13 kommentarer:

  1. Ej du må da ikke fjerne tudserne fra drivhuset, de lever jo af snegle og kryb du ikke vil ha i huset ;-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal fliser i bunden af drivhuset, og det ville jeg alligevel ikke være bekendt over for frøerne, at de skulle have i hovedet. De blev nænsomt flyttet til en anden del af haven, hvor de gerne må fange alle de snegle og insekter, de overhovedet kan klemme ned :-)

      Slet
  2. Siger som Gitte Luna: vær glad for padderne, de er dine bedste venner i have og drivhus :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg svarer ligesom til Gitte Luna: Der skal fliser i bunden af drivhuset, og det ville jeg alligevel ikke være bekendt over for frøerne, at de skulle have i hovedet. De blev nænsomt flyttet til en anden del af haven, hvor de gerne må fange alle de snegle og insekter, de overhovedet kan klemme ned :-)

      Slet
  3. Det virker sommet rigtig spændende projekt! Glæder mig til at se mere ;)

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med huset, Asli! Det bliver så skønt for Jer, og særligt at overtage huset (og haven) nu hvor vi går mod lysere tider – yay!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det helt rigtige tidspunkt med huset, kan jeg mærke!

      Og i øvrigt også tillykke med jeres store nyheder. Hvor er det dejligt for jer :-)

      Slet
    2. Det er så skønt for Jer og spændende at følge med i. :)

      Tusind tak, Asli.

      Slet
  5. Har så meget respekt for folk, der køber og begiver sig i kast med renoveringsparate huse og lejligheder. Der kender jeg mig selv og min mand godt nok til, at det vil vi aldrig gøre :) Men derfor kan jeg stadig glæde mig enormt til at følge med i din og der Manns arbejde. Endnu en gang tillykke med huset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft det svært med nyrenoverede huse, fordi jeg tit synes, at det er de forkerte ting, der er blevet lavet eller skiftet ud. Derfor tager vi det fra bunden :-)

      Slet
  6. Jeg er helt vild med den orange bjælke i stuen og overvejer om jeg skal lokke manden til at male noget (radiator eller døråbning fx) i den farve.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge