onsdag den 2. marts 2016

Bodykjole x 2

Da jeg fik det nyeste Maries Ideer ind af døren, var det lidt som at vinde i lotteriet. Deri var nemlig opskriften på både en hæklet flamingo fra Edvards Menageri (yay!) og bodykjolen fra Knitting for Olive, som jeg har haft på strikkelisten, siden hun viste den på instagram første gang. Totalt god oplevelse.

Jeg kastede mig derfor ud i bodykjolen til pigen, og den er bare rigtig sjov at strikke. Hulmønster er en af mine favoritter, og så var det sjovt at prøve teknikkerne, som fik skørtet sat sammen med bodystockingen. Der er dog et par ting ved opskriften, som jeg kunne have ønsket anderledes. Måske mest udtryk for min egen magelighed, men jeg ville bare elske, hvis der stod i opskriften, hvor mange masker, man har på omgangen efter diagrammet er strikket. Det ville spare mig for en tælletur. Og hvis der så yderligere bare stod i opskriften, hvor mange masker, man skulle tage ind (og måske endda med hvilket interval, så man ikke selv skulle regne det ud), så ville det være ren luksus. Det gør det ikke. Men jeg synes nu stadig, det var en god oplevelse at strikke den. Og resultatet er jeg også rigtig godt tilfreds med.

Jeg har strikket i Anina fra Filcolana. Det er en superwash merinould, som bare er rigtig lækker. Jeg købte garnet på Ærø sidste forår, da jeg stadig var gravid. Det er så hyggeligt at strikke i mine garnsouvenirs.

Knapperne købte jeg på AOH-messen i Rødovre. Det er perlemorsknapper, og de fanger den rosa farve så pænt, synes jeg.

Da jeg var færdig med pigens bodykjole, var der en sjat garn til overs, og jeg besluttede at freestyle en lille udgave til pigens Dukke.
Jeg har taget udgangspunkt i opskriften i bladet, men selvfølgelig tilpasset en hel del. F.eks. er mønsteret på skørtet noget anderledes, fordi der ikke var plads til hele rapporten fra den store model.


13 kommentarer:

  1. Fint kjole. God ide med kjole til dukken

    SvarSlet
  2. Jeg vil også have en pige! Hulmønstre til drengetøj er lissom ikke lige så udbredt ;)
    Super fint arbejde, både til datter og dukke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den er lidt svær. Jeg har flere gange tænkt, at det da ikke kunne være rigtigt, at man ikke kunne finde et hulmønster, som duede godt til drenge. Men det er endnu ikke lykkedes mig heller.

      Slet
  3. Tænk at kunne været SÅ kreativ som du er - fantastisk dukkekjole, ja det er kjolen til lillepigen også - men at kunne strikke "ud af hovedet" denne lille dukkemodel - det er altså sødt.
    Jeg har ideerne - men kan simpelthen ikke finde ud af at strikke uden opskrift - det bliver helt forkert.
    Så rigtig sødt Asli - og jeg er sikker på, at lillepigens dukker også bliver klædt på fremover. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tuuuuuusind tak, Lone. Hvor er det sødt af dig at sige det :-)

      Slet
  4. Den er rigtig sød, ja det er irriterende med halve opskrifter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lea. Jeg vil ikke sige, at denne her var halv. Men ja, jeg synes ligeså godt, man kan lave de der beregninger for dem, der læser opskriften. Måske er de med i "originalopskriften". Det ved jeg ikke. Jeg har kun set den i Maries Ideer.

      Slet
  5. Så fin. Jeg er desværre ikke fan af deres opskrifter heller :( Det er netop sådanne ting der mangler (meget). Super sødt med en kjole til dukken også :D

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge