Min fætters lille pige blev døbt i slutningen af maj, og jeg havde hæklet en dåbsgave til hende. Vi skulle ikke selv med til festen, men mine forældre agerede budbringere.
Jeg lavede en stjerne-spilledåse, som den jeg har vist før HER, og en suttesnor af resterne af det lyselilla garn. Jeg kunne simpelthen ikke stå for kaninklemmen, da jeg var ude hos garnpusherne efter garn til projektet, og så passede det jo så fint, at der lige var garn i overskud til en suttesnor. Suttesnoren er i øvrigt med gummiring i den ene ende, fordi jeg har hørt, at modtageren bruger MAM-sutter uden håndtag. Så bruger man i stedet den der gummiring, som holder snoren fast på sutten.
Spilledåse til stjernen, kaninklemme og gummiring til suttesnoren er altsammen købt hos Fox og Jane i Ballerup. Det findes også på deres hjemmeside HER (kaninklemmen er ikke umiddelbart tilgængelig, men send dem en mail eller ring, så VED JEG, at de finder en løsning).
Vil du gerne selv hækle en spilledåse, så har jeg en gratis opskrift på en HER.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Søndagen er bl.a. gået med at lave denne lille rangle: Det er overhovedet ikke min ide - jeg har set dem flere steder. Men jeg måtte lig...
-
Jeg har hæklet en butterfly til en ven, der skal giftes på lørdag. Han har selv bestilt den og valgt farverne og bestemt, at den skulle være...
-
Sådan hækler du en colaflaske til legekøkkenet: Du skal bruge: - Brunt og rødt garn. Jeg har brugt akrylgarn til hæklenål str. 3. Du ka...
Sød dåbsgave
SvarSletTusind tak :-)
Sletnej, hvor er den flot lavet! jeg kan godt lide den søde spilledåse! fine farver og jeg har ikke set en kaninklemme før, helt unik! det bliver sikkert en stor success! KH Ulrike
SvarSletJeg tror, de blev glade for det. Det er dejligt, når hjemmelavede gaver falder i god jord :-)
SletSuper fint. Heldig lille pige!
SvarSletTusind tak, Anne-Sofie :-)
SletDet er virkeligt sødt og en meget smuk personlig gave :-)
SvarSletØnsker dig en dejlig dag.