Hvem er baronen? - eller et DIY-projekt ud over det sædvanlige

Det er blevet tid til, at jeg skal præsentere jer for baronen. Baronen - eller den røde baron - er en Volvo Amazon årgang 1970, for hvem planen er, at den skal trække min lille campingvogn. Som jeg også har skrevet om, da jeg skrev om frøkenen, havde jeg ikke en bil, da jeg anskaffede mig en campingvogn. Det har jeg så taget min del af de vandede vittigheder om: "Skal du så have den bag på cyklen?", "Skal du så altid campere i forældrenes have eller hvad?".

Trods vittighedernes ringe kvalitet, var der jo et gran af sandhed i drillerierne, for jeg må jo have en bil at køre den lille frøken rundt med. Men det kunne jo ikke være en hvilken som helst bil - det er klart. Så med min far som mellemmand blev der indkøbt et "håndværkertilbud". Han vurderede, at han kunne lave den klar til vejene.

Amazonen har været noget tid undervejs, og den er heller ikke køreklar endnu, men pludselig er der sket en del. Der viste sig (som altid med håndværkertilbud) at være mere at lave end ventet, men nu er han faktisk færdig til at kunne samle den igen. Og det ser rigtig fint ud - og jeg glæder mig til at kunne ankomme standsmæssigt med frøkenen (og at sige: "In your face!" til alle de vittige hunde).

Baronen inden "projekt gennemgående renovering" gik i gang.

Her er projektet gået i gang, og jeg begynder for første gang at blive lidt skeptisk...kan det her laves?. Det her er altså i førersiden (bemærk pedalerne øverst i billedet og gulvet, som der er hul direkte ned til). Jeg aner hverken det ene eller det andet om at lave biler, så jeg har nok ikke helt så meget is i maven som min hr. far.

Her er bilen lavet, så den ikke længere er en Volvo Amazon model Flintstone. Men bemærk stadig ledningsspaghetti øverst i billedet...Is i maven mangler stadig.

Bilen er klar til maler efter at svejse- og slibearbejdet er færdigt. Jeg er ret vild med den måde malingen er slebet af på, det ser nærmest helt Andy Warholsk ud, synes jeg. Men se så her:

Se lige de linjer og kurver! Det er da en bil med sjæl. Jeg glæder mig, glæder mig, glæder mig til, at den er samlet igen. Mere følger helt sikkert her på bloggen, når arbejdet er mere fremskredet.

Peace, love and sukkerchok

I 12 år har min mor og jeg bagt to kagemænd til en fødselsdag den sidste weekend i august. Det er et par tvillinger, jeg har kendt siden før de blev født. Faktisk går vi så langt tilbage, at deres mor var min barnepige, fra jeg var et halvt år.

Vi plejer at gå all in på at lave sjove kagemænd og -koner til fødselsdagen. Vi har lavet prinsesser og riddere, build-a-bear kaniner og soldater og bare forskellige variationer af lyserøde kjoler og blå bukser/grøn bluse.

I år blev det til retro-/hippietema, som begyndte med en kagekone med lilla kjole og røde blomster. Jeg kan nok ikke sige mig fri for at blive inspireret af alt det fine retrostof, man ser rundt om i blogland, og jeg synes på en måde også tøsebarnet er for stor til pink med pink på. Så retro blev det. Og så lavede vi en hippieversion af drengen også. Det blev ret fint:

Når man bager vandbakkelser i så stort et stykke, kan man ikke helt styre, hvordan det hæver, og denne gang har kagekonen altså fået nogle ordentlige Rigmor Zobel-læber.

Bemærk: Peacehalskæde, langt hår og pandebånd.

Peace out for nu. Spred kærligheden derude.

Hvem er hende der frøkenen egentlig?

Det er vist på tide, at jeg fortæller lidt om bloggens navn. Først skal I høre om frøkenen, for hun kom først til. Frøkenen - eller frøken Blå - er min helt igennem fabelagtige lillebitte campingvogn. Hun har været genstand for min kærlighed i fire år, og det begyndte med, at jeg havde fået en løs ide om, at det kunne være sjovt at have sin egen campingvogn. Hele min barndom har jeg camperet med forældrene, så jeg er vant til livet som campist og efter nogle teenageår, hvor jeg - lad mig bare være ærlig - hadede det som pesten, var lysten begyndt at melde sig igen. Der var dog visse betingelser: Den skulle være til at betale på mit stramme budget som studerende og den skulle være lille, så den appellerede til udeliv. Jeg gad ikke at campere på villa-volvo-vovse-måden, hvor man tager fladskærm, nintendo og foodprocessor med. Det måtte godt være lidt primitivt.

Jeg lurede for sjov på Den Blå Avis med jævne mellemrum, men der var ikke rigtig noget, der opfyldte alle betingelserne. Og desuden var hele projektet også mest for sjov, for jeg havde ingen bil at køre vognen rundt med. Men der sker jo ikke noget ved at kigge vel?....

Men så! Pludselig en dag var hun der! Den mest perfekte lille vogn. Det var med slet skjult panik i stemmen, jeg ringede til forældrene og nærmest kommanderede dem til at møde mig i Odense og afhente den lille fine vogn, som i øvrigt var noget dyrere, end jeg havde planlagt. Jeg plejer at sige, at jeg ikke tror på kærlighed ved første blik, men frøkenen er faktisk en undtagelse (og her kan jeg godt se, at det begynder at blive en lille smule materialistisk, men jeg kan ikke gøre for det).

Anyways...without further adoo, lad mig præsentere:

Det er en Tabbert model Bad Kissingen fra 1968, som siden er blevet malet lyseblå og shinet op indvendigt. Der er tre sengepladser, men til en længere ferie, er der nok kun plads til to. Tag et kig indenfor:

Her kan bordet klappes ned, så der bliver en enkeltseng.

 I den anden ende er der en dobbeltseng. Dog er den mest til kortbenede folk som undertegnede. I hvert fald skal kæresten helst ligge diagonalt for at ligge behageligt.

Underholdningen til turen er sikret. Bemærk især matadorspillet, som jeg fandt i en genbrugsforretning. Det er den gamle udgave, hvor man får 200 kr., når man passerer start. Jeg forestiller mig, at frøkenen har været vidne til, at der er blevet langet masser af hundredekronesedler over bordet i back in the day.

 

Og det skal være primitivt, ja. Men jeg kan jo ikke lade være med at dimse lidt, så jeg har altid mine talismaner med. To ophæng købt på Christianias julemarked.

Hvem baronen er, er en helt anden historie, som du må få en anden dag.

P.S. Hvis nogen tænker: "Den campingplads ser rar ud, der vil jeg gerne hen", må jeg retfærdigvis sige, at frøkenen har taget opstilling i forældrenes have til ære for fotografen.

Sjov med papir - og svenskere

Engang for 100 år siden købte jeg en stor mappe på et loppemarked. Planen var, at den skulle have ny ryg og hjørneforstærkninger i skind og bruges til karton. Men det blev aldrig til noget og mappen har stået i den samme sørgelige forfatning i flere år. Men for et par uger siden fandt jeg nogle store stykker tapet-agtigt papir i Søstrene Grene og så fik jeg den ide at sætte helt nyt papir på mappen.

Her ses projektet, inden jeg gik i gang:

Jeg havde egentlig tænkt mig at sætte sort ryg og hjørner på, men der var desværre en fejl i den mentale lagerbeholdningsliste, så jeg slet ikke havde noget sort skind. Men engang imellem er det den slags mindre bump i vejen, der skal til for at det hele bare bliver meget bedre. Jeg havde nemlig i stedet noget gult skind, og det passer virkelig godt med de gule blomster i papiret.

Resultatet er - i al beskedenhed - blevet rigtig godt. Se bare her:

Jeg har også været en tur i Malmø i anledning af forældrenes ferie i Hovedstaden. Hvorfor er svenske dagligvareforretninger bare mere lækre end danske? Jeg mener, i hvilken dansk forretning kan man vælge mellem fem (FEM!) forskellige slags bulgur?

Blommechutney

I dag har jeg lavet blommechutney med blommer fra forældrenes nabos have. Det er blevet ret godt, og jeg glæder mig allerede til at servere det sammen med en stærk indisk curry. Opskriften er taget fra Koplevs køkken på P1 - og du kan se den her.

Og så har jeg også lavet nye hjemmelavede etiketter til.

Weekendens blogindlæg kunne give det indtryk, at jeg aldrig bestiller andet end at konservere frugt og grønt til vinteren. Det er naturligvis ikke tilfældet, men jeg har fundet ud af, at jeg faktisk synes, det er ret hyggeligt med hjemmelavet konserves. Derudover er det en kæmpefordel, at man har helt tjek på, hvad der er i. Og så er det jo billigt, hvis man kan tiltuske sig noget hjemmedyrket forskellige steder fra.

Tomater

Hjemmedyrkede tomater fra forældrenes have er i dag blevet henkogt til vinteren. Der er ikke noget, der smager af sommer som at åbne et glas tomater og vende det med friskkogt pasta - og til vinter bliver det mere end lækkert at kunne lukke sommeren ind i køkkenet igen.

Hvis du tænker: "henkogning er besværligt", så kan jeg oplyse dig om, at lige præcis denne her opskrift er så enkel, at selv køkkennovicerne kan være med:

Tag nogle tomater og prop dem ned i et gammelt syltetøjsglas (mas dem godt sammen). Drys med salt. Prop frisk basilikum og rosmarin ned i. Put hakket hvidløg i. Hæld et skvæt olivenolie i. Skru låget næsten på og sæt i ovnen i en bradepande med en sjat vand i v. 120 grader, indtil det bobler let i glassene (det kan godt tage et par timer). Når det bobler i glassene, tager du dem ud, slukker ovnen, og skruer lågene helt fast. Så sætter du dem ind i ovnen, til den er kølet helt af. Så har du et glas fuldt af sommer, som kan give enhver vinterdag lidt ekstra oompf. Velbekomme.
 

Alle ingredienserne. Det sorte i det lille glas er sort havsalt.

Glassene kort før de røg i ovnen.

Når de kommer ud af ovnen skal glassene selvfølgelig have hjemmelavede etiketter på.

P.S. Efter at have smagt lidt på ordet "henkogt", kan jeg godt se, at det ikke helt beskriver, den lækre smagsoplevelse disse tomater giver, og det virker ikke særlig sommerligt. Men pt. har jeg ikke noget andet ord for dem, så nu hedder de det indtil videre.

Bobler på en torsdag - ka man det?

Selvfølgelig kan man det!

- Fordi ham der og veninden var til middag.
- Fordi vi havde lyst.
- Fordi hverdagen er vigtig.
- Og fordi specialet er blevet forhåndsgodkendt.