mandag den 16. august 2010

Jeg elsker....

Kæresten og jeg diskuterede for nyligt kvaliteten (eller manglen på samme) ved at finde fine gamle ting i genbrugsforretninger eller på loppemarkeder, og følgende ordveksling fandt sted:

Mig: (irriteret) Nu er det jo ikke nødvendigvis en kvalitet ved ting, at de er nye.
Ham: (opgivende) Nej, men det er jo heller ikke nødvendigvis en kvalitet ved ting, at de er gamle.

Touché til mig. Og så alligevel...Jeg eeeelsker bare loppemarkeder (og genbrugsforretninger) og vil altid gøre det. Det fremgik vist også af lørdagens indlæg, men jeg synes bare lige, jeg vil understrege, at jeg eeelsker dem. Jeg elsker at lede efter bestemte ting - jeg har en mental liste over ting, som jeg selv og mine venner og familie mangler. Jeg elsker at kunne krydse ting af på den mentale liste. Jeg elsker, at lede efter skjulte skatte, som jeg ikke vidste, jeg manglede. Jeg elsker at prutte om prisen. Jeg elsker at få de fine ting med hjem og vaske dem og se dem pynte i mit hjem. Jeg elsker, at bruge de fine loppefund. Men mest af alt elsker jeg ideen om, at den enes skrald er den andens skat, og at ting ikke bare bliver smidt ud, men kommer til ære og værdighed i et andet hjem.

Her er nogle flere fine loppefund fra weekenden:


Broderede duge og løbere. Indtil videre er planen brutalt at klippe dem op og sætte dem ind i et quiltet tæppe, men der går nok en rum tid, før jeg får tid, så hvis du vil redde en af dugene, så skriv til gerne til mig.

Den fineste blå skål i sart lyseblå med blomsterbladsmønster på indersiden.

Tallerkener med Bjørn Wiinblad-motiv. De er vist oprindelig beregnet til ophæng, men jeg har tænkt mig at bruge dem som tallerkener. Disse er med motiverne vinter og sommer, så nu er jeg på jagt efter forår og efterår.

 Pusleklodser - vintageudgaven. Med eventyrmotiver.

En gyngehest! Det har alle mennesker jo brug for - især dem uden børn.... Jeg er nu i forhandlinger med mig selv om, om den skal males i en frisk farve, eller om den skal stå i den oprindelige maling. Hvad synes du?

3 kommentarer:

  1. Frisk farve og ud på altanen!

    SvarSlet
  2. Ja, ny farve, helt klart. Men for guds skyld ikke en eller anden pastel.

    SvarSlet
  3. Yay! De første kommentarer på bloggen. Tak for det piger :-)
    Frisk farve it is...placeringen er stadig under overvejelse.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge