søndag den 3. oktober 2010

Kærestemiddag

Tilståelse: Kæresten og jeg holder nok lidt for mange tv-dinners i sofaen foran fjerneren. For mit vedkommende er det fint nok at se tv, mens vi spiser, så dette indlæg handler ikke om, hvorvidt det er i orden eller ej. Men engang imellem er det dejligt at slukke for fjernsynet og gøre sig ekstra umage med maden. Sådan en aften havde vi i går. Jeg lavede tre retter mad og dækkede fint bord og vi skiftede begge til pænt tøj.


Bordet blev - i al beskedenhed - ret flot, synes jeg, og jeg fik mulighed for at bruge de nye Bjørn Wiinblad tallerkener.


Den sorte dug fra nytår kom også ud af skabet. Eller faktisk er det to duge: en af nervøs velour, som jeg egentlig ikke er så stor fan af og en af sort blonde udenover, så man faktisk ikke ser det nervøse velour og vupti: Så ligner det en million.


Jeg er helt pjattet med den tynde sorte streg i Wiinblads motiver og det ser helt vildt godt ud på sort baggrund.

Menuen bestod af:


Tomatsuppe med improviserede bruchetta. Kæresten er helt vild med tomatsuppe og særlig denne variant med chili og ingefær, som er fra kogebogen "Lidt lækkert. Tapas, antipasti, sushi og mezze" (Nyt Nordisk Forlag). Jeg har anrettet det i fine gamle bouillonkopper, som jeg alt for sjældent har brug for, men som er virkelig dekorative, når de endelig bliver hevet af skabet.



Til hovedret: Gammeldags oksesteg med kartofler, bønner og sovs. Opskriften er taget fra Newyorkerbyheart, som er en helt fantastisk madblog. Så hvis du ikke allerede kender den, er den bestemt et besøg værd.


Desserten var pandekager med is og bærcoulis af hindbær og brombær og en dejlig afslutning på en dejlig middag.

Holder du også indimellem den slags middage med din mand/familie? Eller sørger I for at holde hverdagsmiddagene mere hellige?

2 kommentarer:

  1. Asli, vil du komme sammen?

    Ja[]
    Nej[]
    Måske[]
    Helst ikke Camilla, men jeg vil gerne lave sådan en fin middag til dig en dag []

    sæt x

    Kram - og uh, jeg kan godt lide din blog!

    SvarSlet
  2. HAHAHA, Camilla! Det er sgu sjovt :-D Kunne dog godt have brugt en mulighed, der hed: "Måske, hvis du medbringer desserten - som man si'r" - eller er det for trucker-agtigt?

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge