fredag den 30. maj 2014

Frederiks vest

Engang for længe, længe siden købte jeg en pose garn til 15 kroner i en genbrugsforretning. Jeg strikkede ikke dengang, så jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle med garnet. Siden er posen blevet flyttet rundt i mit krea-lager og har flere gange hængt på kanten af en udsmidning. Men det overlevede, og nu har jeg strikket en vest af det. Jeg havde brug for at få gang i strikkepindene igen, men det skulle ikke være noget avanceret, så valget faldt på Frederiks vest fra All you knit is love af Susie Haumann. Den bog er bare fuld af fine projekter!

Det er det nederste blå/hvide der er genbrugsgarnet. Jeg ved ikke, hvad kvalitet det er i, men jeg har sat det sammen med bomuldsgarn. Der Mann har valgt den orange farve.


Knapperne har kostet ca. det tredobbelte af garnet, men jeg synes, det var okay, når nu garnet var så billigt.

Der er mere af det blå/hvide garn, så jeg er gået i gang med endnu en model fra bogen. Nu må vi se, hvor langt jeg når med den.

Faktaboks:
Model: Frederiks vest fra All you knit is love.
Størrelse: Jeg har strikket efter størrelse 12-18 mdr., men jeg synes, den ser lidt større ud (og NEJ, jeg lavede ingen strikkeprøve).
Garnforbrug: Ca. 90 gram i alt.
Knapper: Fra Uldstedet i Vendersgade.

5 kommentarer:

  1. Den er blevet rigtig fin - god farvesammensætning:-) og ja, jeg elsker også det strikkehæfte:-) kh Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Ingrid :-)

      Slet
  2. God eftermiddag,

    virkelig skøn vest i gode farver, som passer til den butterfly du har lavet:-)
    Knapperne er rigtig flotte.

    Min unge datter fik malet sit kæmpe ugle maleri færdigt:
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/06/en-uglet-familie.html

    Nyd weekenden.
    Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Gud ja!! Og det var ikke engang tiltænkt. Hahaha.

      Sejt billede! Jeg er altid imponeret over folk, som kan tegne og male :-)

      Slet
  3. Hvor er den blevet fin. Super god måde lige at få bruge noget af al restegarnet på.

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge