Projekt parcelhus part 13

Det går fremad med stormskridt i det lille hus. Vi er færdige med endnu et kæmpe udvendigt projekt (mere om det i næste hus-indlæg) og indvendigt begynder det også virkelig at tage form. Køkkenet arbejder vi fortsat på, men er nu i slutfasen. Det bliver heldigvis akkurat lige så fedt, som vi havde forestillet os. Udover det er vi i gang med at få styr på en masse af de der småting, som bare tager en hulens tid. Vi ordner gulvene, så de er klar til gulvmand. Vi laver de sidste afdækninger rundt om vinduerne. Du ved, de der ting, som SKAL ordnes nu, inden øjet vender sig for meget til, at det bare er sådan her ser ud.

I sidste weekend holdt jeg mit årlige Mortens Aften-arrangement. Det var et 10-års jubilæum med and og sovs, og selvom rammerne stadig var (og er!) lidt interimistiske, så afholdt det os ikke fra at invitere 20 af vores nærmeste venner på and. Det var en helt forrygende aften. Og mens jeg dækkede bordet, glædede jeg mig over, at vores stue uden problemer kan rumme så mange mennesker. Det var en af grundene til, at vi faldt så pladask for huset, og det var rart at se det in action.

Jeg ved ikke, om vores "til jul"-tidshorisont stadig holder, for det er jo lige om hjørnet, men vi knokler stadig på og håber.

En del af køkkenomrokeringen indebar at flytte alle elementerne 2,5 cm til højre. En manøvre som føltes fuldstændig åndssvag i processen, men samtidig var stjernegenial. Den betød nemlig, at vi kunne rykke køleskabet fra den ene side af køkkenet til den anden og dermed få 60 cm mere arbejdsplads.

Stuen har i tidernes morgen været to rum. Det er ikke os, der har væltet væggen, men vi blev nødt til at lave en pænere løsning på gulvet. Det er i gang på billedet herover.

Før vi gik i gang med det allersidste vinduesinddækning.

Opdækning. Bemærk den midlertidige vinduesinddækning med dynebetræk for at undgå træk under vinduerne.

Rødt tema. Lille My-servietterne er indkøbt i Helsinki i sommer. De røde bær er tyvstjålet fra den kommunale beplantning i området.