Som kreativ sjæl er der hele tiden nyt at lære. Nye teknikker skal tillæres og nye projekter sættes i søen. Men man kan også raffinere sin teknik i forhold til de simple ting. Således har jeg for nyligt lært at lave usynlige indtagninger i mine hækleprojekter. Det er en lille smule mere besværligt, men også kun lidt, og resultatet er SÅ meget pænere. Tænk, at jeg først har opdaget det nu!
Nå, men mindre snak, mere hækling, ikke? Jeg har fundet en video, som viser teknikken HER. Videoen er på engelsk, men hun viser det i et tilpas roligt tempo til at alle kan være med. Som du kan se på videoen giver det fuldstændig usynlige indtagninger, og du undgår således de der små "klumper", som indtagninger ellers giver. Teknikken egner sig godt til amigurumi, hvor der er en vrangside, som man aldrig ser. På arbejder som bliver hæklet frem og tilbage, hvor man både kan se forside og bagside, ville jeg stadig bruge den gammeldaws facon.
Billedet herunder er fra et igangværende hækleprojekt, som jeg forhåbentlig snart kan vise frem i færdig form. Hvis man kigger nøje efter kan man se, at jeg bruger den nye teknik til indtagninger her.
Hvis du gerne vil se teknikken live eller lære hækling fra bunden, så er der stadig pladser på begynder-hækleworkshoppen d. 18. november. Læs mere HER.
Fedt 👍. Jeg elsker sådan nogle nørde ting.. Tak for tip,
SvarSletDet gør jeg også! :-D
SletHvor bliver det fint på den måde - og hvor er det egentlig nemt :-) tak for tippet.
SvarSletDet var da så lidt :-)
Slet