søndag den 6. december 2015

Jule-engle med dit eget englebarn

Sidste år (tror jeg, det var) så jeg en sød ide hos Julia. Jeg kan desværre ikke finde indlægget nu og linke direkte til det, men hun havde lavet en lille juleengel med et billede af sin datter. Sådan nogle måtte jeg selvfølgelig lave med billeder af pigen.

Som sagt, så gjort. Jeg fik taget nogle billeder og kunne selvfølgelig ikke vælge, så det er blevet til ikke mindre end 10 forskellige slags. Herunder kan du se to af dem.


Først tog jeg nogen billeder, hvor hun har en fin kjole på, og hun ligner en lille ballerina. Det er selvfølgelig rent snyd, for hun lå på ryggen på vores sofa, da jeg fotograferede hende.

Efter kjolebillederne tog jeg nogen, hvor hun lå på maven kun i ble, og de er faktisk også blevet ret bedårende (jaja, jeg er mega-partisk, men se hende lige!!). Derefter er det bare at få printet billederne og så i gang med saksen. Det tager tid, men så får man mulighed for at beundre sit barn i mellemtiden - selv når hun sover i et andet lokale.

Det er os, der skal holde jul i år, og vores træ skal være fyldt med små pige-englebasser. Det bliver så fint, så fint og jeg kan næsten ikke vente. Men englene skal selvfølgelig gemmes, så de også kan bruges senere. Det er vel enhver teenage-piges drøm at have et juletræ med babybilleder af sig selv, ikk? Håhå!

Udover pynten til træet har jeg lavet nogen til julekort - når jeg nu var i gang, I ved. Jeg har bare lagt en lille engel ned i en celofanpose og sat posen fast på kortet med klistermærker. Så kan modtagerne af julekortet hænge englen op, hvis de har lyst.


Jeg har købt glimmerpapiret til vingerne og celofanposerne i Søstrene Grene. Englene er printet på almindeligt karton.

6 kommentarer:

  1. Hvor er hun dejlig, og en sød ide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, jeg er også ret vild med hende :-)

      Slet
  2. det er da en vildt god idé. Synes det er så hyggeligt, skal helt sikkert lave lignende julepynt når det en gang bliver aktuelt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en rigtig god ide :-)

      Slet
  3. hvor er hun en sød englebasse :)

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge