fredag den 16. oktober 2015

Freestyle-strik

Jeg følger rigtig mange dygtige strikkere på Instagram (@aslisorup er mit brugernavn), og en del af dem designer selv de fineste ting. Det gav mig blod på tanden i forhold til at prøve at designe mine egne modeller til pigen. Jeg er jo vant til at finde på hæklede ting selv, men strik er så meget sværere end det. Der er for det første det med strikkefastheden og så er der det med lige at finde ud af, hvor mange masker man skal starte med. Men jeg har fået lavet to modeller, som jeg faktisk er blevet godt tilfreds med. Der er plads til forbedring, bevares, men det er fedt at gøre sig nye erfaringer med garn.
Begge modellerne er strikket i Merci fra Filcolana. Det er en uld/bomuld-blanding med lang løbelængde, så både cardiganen og vesten er strikket af 100 gram garn.

Cardiganen er strikket nedefra og op. Næste gang vil jeg prøve at strikke oppefra og ned. Det tror jeg er nemmere at overskue, og det er nemmere at rette størrelsen til, hvis det skrider lidt.

Vesten har rib i siderne, men næste gang jeg strikker den, vil jeg lave nogle omgange i glastrik hele vejen rund, så den får rullekant hele vejen rundt forneden.

Det er rigtig sjovt at strikke efter egne ideer. Det er jeg bestemt ikke færdig med.

8 kommentarer:

  1. Fine sager!! Og hvor hun altså bare ligner dig:)

    SvarSlet
  2. Søde ting du har fået strikket

    SvarSlet
  3. Jeg er vild med vesten! God ide med rib i siderne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det giver både en god pasform og mulighed for lidt spræl :-)

      Slet
  4. Sikke smukke ting, du har freestylet. Jeg ville ønske, at jeg kunne/turde strikke freestyle. Så sejt! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Stine. Det er da bare at kaste sig ud i det. Du kan evt. starte med at tage udgangspunkt i en god opskrift og så ændre mønstret :-)

      Slet
  5. Hvor er de fine Asli! Sejt :)
    Og hvor ser hun bare sød ud!

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge