lørdag den 21. november 2015

Høstløvdress til pigen

Kender I det, at man nogen gange venter lidt på, at det skal blive rigtig koldt, fordi man så kan tage noget lækkert strik i brug? Sådan har jeg haft det lidt i hemmelighed, for jeg har strikket en køredragt til pigen, som har været aaaaalt for varm indtil nu. Modellen hedder Høstløvdress og er skabt af en af designerne fra mit forrige indlæg. Den var overraskende hurtig at strikke, sandsynligvis fordi den også er ret sjov at strikke. Stik mig et hulmønster, og jeg er godt underholdt.

Jeg har strikket den i en marineblå alpaca-tweed fra Sandnes. Jeg har været vild med farven, siden jeg så den første gang, men den udgår desværre (det er i hvert fald, hvad jeg hører på vandrørene). Så det var ved at være sidste udkald at nå at strikke noget i den. Jeg var dog i tvivl om, om jeg havde nok garn, så derfor lavede jeg ribberne i gammelrosa.

Der skal bruges ikke mindre end 15 knapper (!) Jeg har valgt kokosknapper, og de er syet i med den rosa farve. Kokosknapperne er købt hos Fox & Jane.



Der er god plads at vokse i for pigen, men det er ikke uden fordele. Dels kan hun bruge den i længere tid, og dels behøver jeg ikke at strikke futter til hende endnu.

Har du fået mod på Høstløvdressen? Find opskriften HER.

13 kommentarer:

  1. Åh, hvor er den fin! Krydser fingre for en iskold vinter til jer ;)

    SvarSlet
  2. For en flott kjøredress! Rosa kanter passet da svært godt på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også det blev godt med de rosa kanter :-)

      Slet
  3. Hvor er den fin. Har det på samme måde, der er hulmønster så går det meget hurtigere. Og hvor er hun smuk! Fantastiske øjne og lille trutmund!

    SvarSlet
    Svar
    1. Iiih, tusind Anne-Sofie. Vi er et par heldige kartofler med to fine piger :-)

      Slet
  4. Hvor er den dragt da bare fin - og sikken sød lille pige.
    Hun er bare vakker !

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Mona. Jeg synes jo også, hun er noget så bedårende. Men jeg er jo nok også lidt partisk :-D

      Slet
  5. Så flot og skøn detalje med de rosa kanter og detaljer ved knapperne :) og den bliver jo kun endnu flottere med sådan en smuk lille pige indeni ;)
    Selv kan jeg desværre overhovedet ikke strikke, ville ellers elske at se min Luna på 5 et halvt i en masse strik, særligt de fine veste med et lille vingeærme er jeg vild med, men så må jeg kompensere med masser af syning istedet :) :)

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge