mandag den 21. januar 2013

Ny strikkefølgeton: Arne og Carlos

Dem der har læst med på min blog et stykke tid, kan måske huske, at jeg gik i gang med Arne og Carlos' Spaceinvadertrøje i foråret. Jeg nåede faktisk ret langt med den og fik strikket hele bolen færdig. Den så sådan her ud:

Men ak...jeg måtte erkende, at jeg havde fået strammet garnet for meget i mønsterdelen, og trøjen var faktisk hele 6 cm mindre i omkredsen foroven end forneden. Jeg prøvede ellers at sige til mig selv, at det var ligemeget, men det var det jo ikke. Så mønsterdelen er blevet pillet op igen (af min mor....jeg kunne ikke rigtig selv gøre det). Efter dette tilbageskridt i april har trøjen ligget stille. Helt stille.

Nu er jeg så omsider startet forfra med mønsterdelen, og jeg har fået det gode råd, at strikke den med en pind, der er en halv størrelse større end den ensfarvede del. For at få lidt tempo på strikkeriet, har jeg besluttet at lave en ny strikkefølgeton, ligesom Sarah Lund-projektet, så der hver mandag kommer en opdatering på projektet.

I skrivende stund ser trøjen således ud:

Planen er, at nå op over de første monstre til næste mandag.

15 kommentarer:

  1. JA, man er jo nødt til at pille op når det ikke bliver godt, men det er bare SÅ SVÆRT!!God ide at få din mor til det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved egentlig ikke, hvor god en ide, min mor synes, det var. Men hun kun heldigvis godt overtales :-)

      Slet
  2. Når jeg strikker mønster, strikker jeg det på en pind der er ½ nummer større end resten af trøjen - jeg kommer altid til at strikke det for stramt! - og vupti, så er det hele ens alligevel :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep. Det er et godt tip. Jeg er også gået i gang med en 4'er i stedet for en 3½'er :-)

      Slet
  3. Ej, hvor øv at du skulle pille den op. :/ Dét har jeg godt nok også gjort mange gange, fordi jeg gør præcis det samme som dig, nemlig strikker for stramt i mønsteret. :(

    Håber det nye projekt bliver vellykket. :)

    www.badutspringeren.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Umiddebart virker det mindre stramt, men det er så svært at se, mens det stadig sidder på pinden... *Krydser fingre* :-)

      Slet
  4. Spændende er netop selv ved samme trøje, så tak for tippet det skalder bruges:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende, at du også er i gang. Hvilke farver bruger du? :-)

      Slet
    2. Trøjen er til kæresten, bundfarven bliver petrol, mønster creme og æblegrøn, garnet er Filcolana Arwetta.

      Slet
  5. ah surt! Godt at du nu prøver igen :)
    God ide' med en ½ str større når man strikker mønster, i forhold til det ensfarvede. det skal jeg huske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var et trælts tilbageskridt, men jeg er heldigvis også stædig :-)

      Slet
  6. Skøn trøje - jeg er vild med Arne og Carlos og deres finurlige påfund :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de laver nogle skønne ting. Jeg var straks klar over, at det var et projekt for mig. Jeg er jo pjattet med mønsterstrik.

      Slet
  7. Hvor er du bare kreativ, gid jeg havde dine evner. Du har syet sådan en fin pose til Tine i noget karrygult stof, hvor har du dog det pæne stof fra? Mvh. Maja :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have :-)

      Det gule stof er såmænd bare fra Stof og Stil.

      Slet

Topscorere den seneste uge