Det bliver til en kanin, når den er færdig. Det her er hovedet (og ikke, som kæresten foreslog, en hjelm). Det går ikke så hurtigt med det ligenu, fordi jeg jo er i gang med at sy vanter.
Men samtidig med at jeg hækler, sørger jeg for løbende at notere, hvad jeg gør, så jeg har opskriften til senere brug. For jeg har hukommelse som en gammel hullet si, og jeg er dårlig til at tælle mig frem til det. Når jeg er færdig, bliver den færdige opskrift ført ind i den lille bog med en tegning af det færdige resultat:
To be continued når hop-hop-hop kaninen er færdig.
Der er ikke noget mere lækkert end en flot præsenteret opskrift. Og held og lykke med kaninen :)
SvarSlet