Når man lever i en storby, er tags (tusch-krusseduller) en del af hverdagen, og man bliver konfronteret med dem på hver anden lodrette flade, man ser. For det meste suser jeg lige forbi dem på min cykel og bemærker dem knap nok. Men jeg ved jo, de er der, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad man får ud af at tegne en krussedulle på en væg? Måske er det et forsøg på at sætte sit mærke på verden for at minde andre - og sig selv - om, at man er til. Jeg vil ikke bevæge mig ud i en lang fordømmelse af tagging, men mange husejere synes nok, det er temmelig træls med andres krusseduller på murene. Derfor vil jeg komme med et forslag til krussedulletegnerne: Urban knitting! Hvem ville ikke blive glad for at se et træ eller en lygtepæl, der har fået en fin trøje på:
 |
Faktisk ligner det her mere Urban hækling, hvilket ikke gør mig mindre fascineret.
Jeg har lånt billedet herfra. |
Det kan da kaldes håndarbejde, der spreder glæde. Jeg har stadig ikke set noget live, men jeg drømmer om, at jeg en dag finder min cykel lænet op at træ med sweater på. Fryd!
ja, damn det ser jo bare godt ud!!
SvarSletJa! Og jeg så faktisk mit første stykke urban knitting i dag ved et busstoppested på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg. Jeg råbte temmelig højt: "SE DER!" til min kæreste, da vi cyklede forbi, og samtlige ventende folk drejede hovedet - de troede nok, han var ved at blive kørt ned...
SvarSletHvor er det skønt Street Art, man bliver helt glad. Jeg går selv og nusser med lidt af den slag - når jeg har tid. Fin blog du har, jeg kigger ind igen lige om lidt ;-)
SvarSletHej Fluesvamp
SvarSletHvor sejt, at du selv er urban knitter! Jeg vil også følge med på din blog og håbe, at du måske dokumenterer det der, eller lader en skjult bemærkning falde om, hvor man kan se det :-)