Noget om at længes del 2

Som barn har jeg siddet meget på sidelinjen af min mors syprojekter og hapset stofrester til mine egne små projekter. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg drømmer om, at pigen også vil blive interesseret i det kreative. Det er en drøm, som har eksisteret i årevis - længe inden at pigen meldte sin ankomst. Er det ikke meget almindeligt, at man håber, at komme til at dele sine interesser med sine børn? Måske bliver hun inderligt uinteresseret i det, og så er det jo bare sådan og vi finder på noget andet i fællesskab. Men ligenu lever håbet...

Om tøj og kropsbilleder

I går var jeg til et skønt arrangement hos Nanna fra How to do fashion, som satte gang i en masse tanker om tøj og kropssyn. Jeg har lyst til at skrive lidt om det her, og det bliver måske et lidt atypisk blogindlæg fra min side, men jeg håber, du har lyst til at læse med.

Eftermiddagen startede egentlig lidt dumt. Arrangementet begyndte kl. 17, og det var sådan lige til øllet, at det kunne nås. Der Mann kommer hjem fra arbejde ca. 16.30, og så skulle jeg nå at komme med offentlig transport var Tårnby til Bredgade på en halv time. Det var do-able, hvis jeg var klar til at gå ud af døren, når han kom hjem. Jeg åbnede mit klædeskab og kiggede ind på en hel tøjstang fuld af kjoler. SUK! Ingenting, at tage på. Det, der hang der, var enten for slidt, for småt, for kedeligt, for ammevenligt. Jeg prøvede et par ting på, som absolut hørte til i kategorien for småt. Nå. Man vil jo gerne se ordentlig ud, når man skal ud blandt andre (der syer selv). Jeg endte med en af mine go-to-kjoler. En oversize model, som jeg har syet efter en købe-kjole fra COS. Sort og så en blå jakke. Det gik an.

Toget var forsinket, så klokken var allerede over 17, da jeg stod af på Østerport. Skynde sig ned af Grønningen og ind til Bredgade 73, hvor det fabelagtige Else Schneider Showroom dannede rammen om releasen. Mit hjerte sank helt ned i de håndsyede italienske sandaler, da jeg trådte ind af døren. 90% af de fremmødte var i fuldt vintagedress med tylskørter og bobbet hår, cat-eye briller og rød læbestift. De var så fine, og jeg faldt totalt igennem. Nanna bød mig til gengæld hjerteligt velkommen og skænkede mig en fin rød drink. Humøret steg lidt. Jeg var jo for hulen ikke inviteret for at komme i vintagetøj, men fordi jeg kan lide at sy mit tøj selv.

Nanna er mønsterkonstruktør og har lavet en linje med snitmønstre, som er inspireret af tøj fra 40'erne, 50'erne og 60'erne, og anledningen for arrangementet i går var release af to nye snitmønstre i serien. Disse er lavet i samarbejde med Pia fra Storms Magasin. Pia er all about vintage, og mønstrene er lavet, så de ville falde naturligt ind i hendes garderobe. Deraf alle de fremmødte i strutskørter.

Udover at få mulighed for at se de smukke opsyede modeller, drikke flashy drinks og spise lækre kager, så bød aftenen også på lidt tungere skyts. Pia og Nanna fortalte hver især om deres baggrund for at "gå over til vintage". Pia fortalte hvordan hun følte, at hun pludselig kunne føle sig hjemme i sit tøj, fordi det meste vintagetøj er lavet til kvinder med former. Nannas oplæg var dog det, der for alvor satte tankerne i gang. Hvorfor har vi en modeindustri, der konsekvent laver tøj til een bestemt type kvindekrop? Den høje, slanke krop uden de vilde udsving? Hvorfor har mange kvinder en ide om, at de bare liiige skal tabe 5 kilo, og SÅ skal de sy den og den kjole til sig selv? Hvad med, at vi "bare" syede noget tøj, der passer til den krop, vi har ligenu? Uanset om den er tyk/tynd, høj/lav, kurvet/kasseformet. Og hvis vi så taber de 5 kilo - så kan vi vel bare sy en ny kjole? Nannas drøm er, at flere kvinder vil begynde at sy tøj, der passer, til dem selv, så de ikke skal stå og råbe af deres klædeskab i hele og halve timer efter de burde være gået ud af døren. Og nøj, hvor jeg synes, den drøm er værd at stræbe efter! I hvert fald for mig personligt. Jeg tror ikke, at løsningen for mig bliver at gå i vintagetøj, men derfor kan man jo godt tage nogle af tankerne til sig. Og mønstrene for den sags skyld. De skal jo sagtens bruges som basis for andre stilarter også.

Jeg har nemlig tænkt en del over det her med kropssyn, efter jeg blev mor til en lille pige. Min krop har været mit yndlingshade-emne lige så længe som jeg kan huske. Diverse kure og elevator-vægt har fulgt i kølvandet på det, og resultatet er, at jeg stadig vejer over 80 kilo og er en str. 44 (minimum). Da min datter blev født, traf jeg en aktiv beslutning om at åbenlyse slankekure og kropsbashing var et overstået kapitel. Jeg vil IKKE videreføre det mønster til min datter. Og derfor var det bare sådan en skøn oplevelse at gå hjem med tanken om, at jeg kan få mit tøj til at passe til mig og ikke omvendt. Jeg siger ikke, at det er hele arbejdet, for alle de års negative tanker bunder selvfølgelig i noget andet end tøj. Men tingene er forbundet. Og hvis man kan starte med at have noget tøj, der passer, så er man måske på vej.

Tak, fordi du læste med. Har du lyst til at se Nannas mønstre, så er de lige HER. De nye hedder No. 8 Svanneke og No. 9 Rønne. Nanna tilbyder også kurser i syning og mønsterkonstruktion, hvis du også er blevet hooked på tanken om tøj, der passer til DIN krop.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om tøj og krop i kommentarfeltet.

 

For en god ordens skyld: Arrangementet var for særligt indbudte. Vi fik hver især en goodiebag, som indeholdt de to nye mønstre. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at kigge på dem, men når jeg får afprøvet dem, kommer der måske en anmeldelse her på bloggen.

Noget om at længes del 1

Da jeg syede det nye skråbånd på pigens barnevognssele gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig har savnet at sy. Tiden og overskuddet har simpelthen ikke været der i flytte- og byggerod, graviditet og alle de andre ting, der har krævet min opmærksomhed de sidste par år. Nu var den der pludselig igen, trangen. Jeg drømmer om at forny min garderobe, inden jeg skal begynde på arbejde igen, men det er snart, og jeg ved ikke om jeg når det. Pigen bruger ikke sin ungdom på at sove - i hvert fald ikke om dagen - så der er grænser for, hvad jeg kan nå i løbet af dagen.

Men...i gang med et eller andet syprojekt ville jeg altså! Og jeg besluttede mig for at kaste mig over et simpelt et omend temmelig omfattende projekt. Jeg begyndte på et patchworktæppe, fordi jeg havde set et pænt et ovre på Pinterest, som virkede rimelig lige til. Det tager lidt tid, men selve sydelen er totalt nem og bare derudaf. Og der er megafedt at få trillet nogle kilometer med symaskinen igen. Hurra!

Så meget for kreakontoret - jeg sidder i stuen og syr det for ikke at vække pigen.

Indtil videre har jeg kun brugt af mit stoflager...

Pift til barnevognsselen

Vi har købt vores barnevogn brugt, og vi har været superglade for den. Den så nærmest ubrugt ud og desuden har det aldrig været min drøm at få en spritny vogn - den skulle bare være mørkeblå. Der fulgte også en barnevognssele med i købet, men den skænkede jeg ikke mange tanker, da jeg stadig var gravid og der var længe til, at den skulle i brug.

Da jeg fandt den frem fra gemmerne, så den imidlertid temmelig slidt ud i skråbåndet rundt i kanten. Det var helt mørt. Selve selen var der ikke noget galt med, og jeg kunne måske også have levet med det møre skråbånd, og så igen... På under en time fik den lige for 12 kroner pift, og det var helt skønt at få brugt symaskinen igen. Nu har jeg lyst til at sy endnu mere.

Liberty-look-alike-skråbåndet er købt lige HER.

I får lige de klassiske før/efter-billeder:

Før:

Efter:

Fastelavn anno 1989

I dag har mit newsfeed på både Facebook og Instagram flydt over med billeder af skønne fastalavnsklædte unger. Det er virkelig skægt at se, synes jeg, og jeg fik lyst til at vise et billede af et kostume, jeg bar i 1989. Jeg var 5 år gammel og inde i en jeg-vil-bare-være-ligesom-mor-og-far-fase. De var og er begge slagteriarbejdere, og således var jeg klædt ud som slagteriarbejder det år.

Min mor har syet kostumet - ligesom hun i øvrigt også syede alle mine andre fastelavnskostumer og meget af mit almindelige tøj.

Her er jeg i mine forældres køkken:

Inklusiv hat med hårnet und alles.

Det fine logo på ryggen er møjsommeligt applikeret på...og gummistøvlerne ligner nogle, jeg godt kunne vokse lidt i.

Jeg ved godt, at det nok er lidt sent at inspirere til årets udklædning, men måske kan nogen derude bruge det til næste år?

Quiltet Jackie

På Lines syskole har jeg syet endnu en quiltet jakke. Denne gang har jeg kastet mig over den model, der hedder Jackie. Line siger, at der ikke er ret mange, der har syet den model, og det er faktisk synd, hvis man spørger mig. Den er mere enkel end den klassiske quiltede jakke - og også noget nemmere at sy. Og personligt tror jeg faktisk, jeg kommer til at bruge denne her mere, selvom jeg også stadig elsker den første quiltede jakke, jeg syede.

Stoffet er noget, jeg engang har fundet på tilbudshylden i Stof2000 til 4 meter for 100 kroner. Det var før, jeg var begyndt på syskolen, men allerede dengang tænkte jeg, at det ville være pænt til en quiltet jakke, så det er fedt, at det endelig er endt som det oprindelige mål.

For nogen er det nok bare en grå kjole...

...men for mig er den et lille mirakel. Jeg er nemlig ikke vant til bare at kunne springe i en kjole. Det er som de fleste modeller er lavet til folk med en meget kortere krop end min, og det får taljen til at sidde dybt underligt. Men i september var jeg jo på kursus hos Nanna, hvor jeg lærte noget om at rette mønstre til og også fik lavet mit eget kjolemønster - eller faktisk to. Jeg har endelig fået syet den simpleste af modellerne op, og selvom det bare er en helt almindelig grå kjole, så ved jeg, at jeg kommer til at bo i den til vinter. Den er blød og lækker og sidder bare godt.

Nanna holder kursus igen i weekenden d. 2. og 3. november, og ligenu er der faktisk tilbud på kurset, så du kan komme af sted til halv pris. Jeg kan kun sige GØR DET!! Det er den vildeste oplevelse for dig, der syr dit tøj selv. Og jeg lover dig, at de penge har tjent sig hurtigt ind i forhold til dårlige snitmønstre og timevis af frustrationer over, at det bare aldrig blev helt som på billedet på mønster-pakken. Se mere info om kurserne HER.

Kursus i mønsterkonstruktion

Det har været den vildeste weekend! Jeg har nemlig været på kursus i mønsterkonstruktion hos Nanna og det var SÅ fedt. Jeg har ønsket at lære om mønstertilskæring i årevis, men den slags kurser hænger ikke på træerne (i hvert fald ikke til hobbysyersker som mig), så tilbuddet kom som sendt fra himlen.

Man kunne frit vælge blandt grundmønstre i bukser, jakker, kjoler og nederdele, og selve øvelsen bestod så i at få lavet den perfekte grundmodel til sin egen krop under kyndig vejledning fra Nanna. Jeg valgte at arbejde med en grundmodel til en kjole i strækstof og endte med et mønster, som jeg ved, jeg kommer til at arbejde videre med i forskellige varianter i årevis. Derudover nåede jeg også næsten at lave et mønster på en body-con kjole - altså en kjole, som laver en optisk illusion, der får en til at se slankere ud (og det kan vi meget godt lide!). Her kom de små grå virkelig i omdrejninger, for der skulle rykkes meget rundt på det eksisterende mønster.

Så hvad får man konkret ud af sådan en weekend? For det første når man at få fornemmelse for, hvordan et snitmønster er bygget op, og hvordan man kan rette på det. For det andet får man selvfølgelig det færdige grundmønster med hjem, så man kan sy mange flere modeller med udgangspunkt i det. For det tredje fik jeg personligt en oplevelse af, at det ikke nødvendigvis er min krop, der er forkert, når jeg har svært ved at finde tøj i butikkerne. Den er bare anderledes end grundformen, men dog ikke mere, end at det kan rettes til, så man faktisk kan lave en tøj, som sidder godt. Alle tre ting har givet mig mod på at lave meget mere (og meget vildere) tøj til mig selv - og jeg glæder mig til at komme i gang. Hvis du også har fået mod på at lære om mønsterkonstruktion, så kan du læse mere HER.

Herunder er der lidt billeder fra weekenden:

Et af mønsterkonstruktørens vigtigste værktøjer: tape!

Nanna demonstrerer, hvordan man finder ud af, hvor man skal udvide et ærme, der trækker.

Såååå lækker frokost.

...tiltrængt energi til hjernen.

Mit færdige grundmønster. Yay!

Der er ingen færdige produkter med mine mønstre endnu. Men det kommer så snart, jeg har fået dem syet op.

Sommerferie-krea

I sommerferien fik jeg syet flere blomster til mit camping-evighedsprojekt - patchworksengetæppet til campingvognen. Jeg er nu oppe på 123 blomster i alt, og hvis jeg er heldig betyder det, at jeg er omkring halvvejs.

Alle blomsterne er syet af forskelligt stof. Det er med til at sørge for, at det stadig er sjovt at sy blomster, at hvert enkelt blomst er unik. Og så hjælper det sikkert også, at jeg kun syr på det, når jeg camperer.

Nu er jeg imidlertid løbet ind i den udfordring, at jeg ikke har flere forskellige slags småtmønstret stof, som egner sig til patchwork, og jeg har ikke lyst til at gå ud og bruge en formue på stof til et projekt, som mere er orienteret mod en hyggeligt proces end det færdige produkt. Derfor overvejer jeg at sætte gang i noget stof-bytte via bloggen. Kunne I mon være interesserede i det?

Krea-forberedelser

Det kribler i speederfoden for at komme afsted med Amazonen og campingvognen, men der er stadig et stykke tid til min sommerferie. Jeg forbereder mig imidlertid stille og roligt på turen, f.eks. ved at gøre klar til feriens kreative projekter.

Sidste år begyndte jeg at sy små patchwork-blomster, som med tiden skal blive til et tæppe til campingvognen. Jeg er ret overbevist om, at det kommer til at tage en evighed, men jeg har jo også en forkærlighed for de der evighedsprojekter. Projektet bliver yderligere forlænget af, at jeg har besluttet, at jeg kun syr på blomsterne, når jeg er på camping. Men al den kedelige forberedelse må jeg godt gøre hjemmefra - herunder hører klipning af pap og limning af stof på pappet...gaaaab!

OPDATERING: Der er mange, der har spurgt, hvor jeg har købt pappet, så jeg smider lige et link ind. Det er købt hos House of Patchwork i Esbjerg, hvor de har dem med mange forskellige størrelser sekskanter. Deres hjemmeside er lige HER.

Min Marapytta-jakke

I går blev jeg endelig, endelig, endelig færdig med min Marapytta-jakke, som jeg påbegyndte, da jeg var på workshop hos Line i maj måned. Jeg kunne nok godt have gjort den færdig før, men jeg havde behov for fuld koncentration til de sidste detaljer, og så tager det bare længere tid. Men nu er den færdig, og jeg er (pisse)stolt af den. Jaja, der er plads til forbedringer, men dem tager jeg på den næste quiltede jakke - for der kommer flere, det er jeg sikker på!

Her kan I se det færdige resultat - jeg må lige arbejde på at få taget nogle billeder af den på...

Alle materialerne er købt i New York, da jeg var derovre med Anne i marts.

Jakken har allerede været i brug i aftes og jeg kan mærke, at vi bliver glade for hinanden.

Gule roser

I onsdags var jeg til syning hos Line, og jeg skulle egentlig have syet min quiltede jakke færdig....men kender I det med, at man bare er for træt til finishing touches? Sådan havde jeg det i onsdags, og jeg havde brug for et hurtigt projekt, så derfor hoppede jeg på en(dnu en) quiltet toilettaske. Denne gang i en lidt anden model - jeg øver mig nemlig stadig i de der lynlåse.

Stoffet er købt i en genbrugsforretning for lææææænge siden, og det er helt klart Lines univers, der har inspireret mig til at få det i brug.

Jeg forstørrede Lines model, for jeg vidste fra starten, at jeg ville bruge den til strikketøj - og se! Den er allerede taget i brug.

Workshop hos Marapytta

Eller: På Lines syskole, der er der rart at være

I weekenden var jeg på workshop hos Line og det var en KÆMPEoplevelse. Jeg kastede mig ud i den nye quiltede jakke med lynlås og jeg blev næsten færdig. Heldigvis går jeg jo også på syskole hveranden torsdag, så jeg har mulighed for at sy den helt færdig der, og jeg mangler også bare skråbåndene og lynlåsen, så måske kan jeg nå det næste gang. Det håber jeg - for jeg har allerede tusind andre ting, jeg gerne vil sy.

Workshoppen var fuldt booket op, og jeg var lidt nervøs for, om det kunne komme til at betyde ventetid og stress hos Line. Men det gjorde det overhovedet ikke. Line er simpelthen så rolig og tålmodig - det er meget imponerende. Også når man spørger om ting for tredje gang.... Så lad os bare sige, at det bestemt ikke var derfor, jeg ikke nåede at blive færdig. Det var vist mere fordi, jeg jo også skulle have tid til at spise kage og drikke the og snakke lidt (for meget).

Hvis man gerne vil på workshop og bor i Aarhus-området, så er der faktisk ledige pladser på søndag. Se mere HER - det kan virkelig anbefales.

Herunder kan I se lidt billeder fra weekenden. Fotografering var altså ikke i højsædet, så derfor er billederne sådan lidt sporadiske, men de giver et meget godt billede af stemningen.

Min jakke in the making.

Frokost...mmm!

Kage....mmm!

Toilettaske

Jeg er begyndt til syning hos Line om torsdagen, og i torsdags syede jeg denne her quiltede toilettaske. Det var egentlig mest for lige at prøve det der quilteri, som jeg for alvor skal kaste mig ud i her i weekenden, hvor jeg skal på workshop og sy en quiltet jakke.

 

Jeg har købt stoffet hos City Sycenter og jeg har quiltet det med en neongul tråd fra Stof og stil.

På Lines mønster er der en strop syet på. Den glemte jeg i skyndingen, men det fungerer altså bedst med en strop, når man skal lyne tasken op og i. Så jeg satte en læderstrop på med nitter, da jeg kom hjem.

Eftersom det er første forsøg udi quiltningen, så er jeg faktisk godt tilfreds. Og jeg stor-glæder mig til weekendens syprojekt. Det bliver SÅ godt - og jeg fortæller selvfølgelig mere, når weekenden er omme.