Telegram

I dag har jeg været til konfirmation hos et par tvillinger. Jeg synes godt, det kan være en udfordring at finde et sejt telegram til en teenager. Derfor har jeg forsøgt at lave et selv....du kan jo vurdere, hvor godt det er lykkedes:

Jeg er bestemt ikke nogen computerhaj, så jeg har bare brugt Word til at lave skemaet. Der findes med garanti et smart program, som man kan bruge til at lave alt muligt grafik med, men jeg kender det desværre ikke. Jeg har også bare brugt skrifttyperne fra Word, men hvis man gerne vil have lidt afveksling, så er der ca. en milliard til gratis download her.

1, 2, 3 - færdig!

Det er superfedt, når man endelig bliver færdig med et projekt, der har været længe undervejs. Men det er altså også ret tilfredsstillende med projekter, som bliver færdige på nul-komma-ingenting. Sådan et har jeg lige lavet i dag:

En mappe til mine løse strikkeopskrifter...for jeg er nemlig sådan én, der har en del af dem nu (yay!)

Og nederst lige en lille husker til mig selv. Selvom man følger opskrifter, skal der altid være plads til spræl.

Jeg har skiftet elastikken ud fra tone-i-tone-blå til neongul. Dybest set en totalt overflødig detalje. Men jeg synes, at det lige gav lidt af det der spræl, ikk?

En gave ligger og venter...

...på at skulle gives på torsdag.

Jeg elsker at give gaver. Som i ELSKER det! Især når det er noget hjemmelavet, som jeg synes er blevet rigtig godt, og som har været klar i lang tid efterhånden. Jeg kan næsten ikke vente, og jeg hååååber sådan, modtageren bliver glad for den.

Indpakningen her er brunt gavepapir fra Ikea med et bånd af neon fra Minimega (som jo desværre er lukket nu for os almindelige dødelige) og så masking tape den anden vej. De to turkise er "rigtigt" MT. Det ternede er fra Søstrene Grene.

Jeg viser indholdet frem, når gaven er givet.

Opbevaring

Poscatuscher er muligvis det nye dymo for mig. Jeg har anskaffet mig to efter at have set fine ting med poscatuscher på flere forskellige blogs. Senest lagde jeg mærke til en fin opbevaringsløsning til maskingtape. Et stort syltetøjsglas, hvorpå der var blevet tegnet spiraler med en hvid poscatusch. Jeg besluttede med det samme at lave min egen version. I mellemtiden har jeg desværre glemt, hvilken blog jeg så det på, så jeg kan ikke linke dertil (hvis du ved, hvor det var, så skriv gerne, så sætter jeg linket ind).

I stedet for spiraler har jeg tegnet nogle andre krusseduller inspireret af Zentangle-bølgen, der også raser i øjeblikket. Det er superenkelt. Det her glas har taget mig max. 10 minutter at lave og nu har jeg lyst til at tegne krusseduller på alle blanke flader i hele lejligheden.

"Gratis" julekort

Julekort kan laves af de materialer, man lige har ved hånden. I år har jeg lavet mine af udklip fra Feminas julemagasin og hvad jeg ellers lige havde af papir.

Sådan her ser de ud:

De er stærkt inspireret af Ninnas julepynt fra forleden og så har jeg sat nogle fine ophæng fra Royal Christmas på, som jeg var så heldig at vinde inde hos Frk. Smed.

Så på en måde er det selvfølgelig en tilsnigelse, at det er helt gratis, for jeg har jo købt nogle af materialerne på et tidspunkt og ornamenterne ville man jo også skulle købe, hvis man ville lave nogen helt magen til. Men de fleste har nok noget karton, nogle gamle magasiner og en limstift liggende, og derudaf kan man sagtens lave fine julekort.

Så mangler jeg bare at få skrevet på dem, hvilket er et projekt i sig selv.

Tuscher

Der foregår ting og sager for tiden, som det indimellem er meget rart at få lidt pause fra. Jeg er stødt på fænomenet zentangles flere steder i blogland efterhånden (se f.eks. her hos Marie Marolle) og det er virkelig perfekt til formålet. Jeg er lige begyndt, så indtil videre er det kun til afkobling, men måske bliver det til noget pænt til væggen engang.

Da jeg var i Bog og Ide efter en god tusch til formålet, faldt jeg også for et tilbud på nogle lækre farvede tuscher. Tegning er absolut ikke min spidskompetence, men jeg synes, det er rigtig hyggeligt og så er der bare nogle rigtig fine farver i sættet.

Re: Ikea

Den uundgåelige Ikea-skammel findes også i mit hjem. Hidtil har den stået helt, som den så ud, da jeg købte den. Men nu er jeg gået i gang med at shine den lidt op. Planen var først at male den gul og putte noget farverigt tapet e.l. på den. Men så ombestemte jeg mig i sidste øjeblik til et mere enkelt look:

Jeg har en bog med topografiske kort over Borup Ris, som jeg engang har købt i Lejre Forsøgscenter. Jeg købte dem pga. det fine grafiske udtryk og ikke fordi, jeg er specielt geografisk interesseret. Dem har jeg sat på trinene og så er jeg i gang med at give skammelen en hel masse gange lak (halvblank gulvlak). Jeg er - i al beskedenhed - rigtig godt tilfreds med resultatet, for nu passer skammelen perfekt sammen med kommoden, som den står ved siden af.

Hvis du vil se flere Ikea-møbler, der er blevet lækkerficerede, så klik her.

At finde den rigtige...

...fødselsdagsgave til en pige på tre år, kan være en svær opgave. Hun mangler vel egentlig ikke rigtig noget, og selve oplevelsen af, at det bare vælter ind med pakker, kan i sig selv være lidt overvældende, når man ikke er ældre, forestiller jeg mig. Så jeg synes faktisk, at hendes farbror og jeg er kommet rigtig godt efter det denne her gang.

Vi skal i Cirkus Summarum! Og ha' is! Og popcorn! Som I nok kan forstå, er jeg rigtig begejstret for ideen efter at have set showet fra sidste år i fjernsynet. Det er begavet underholdning til børn, som ikke taler ned til dem, synes jeg - og så er det også sjovt for voksne (med en barnlig side). Vi var lidt i tvivl om, om hun mon var for lille, men de anbefaler det til børn over to år, så mon ikke det går. Det er jo både Bamse og Bruno og alle de sjove fra Ramasjang.

Selve gavekortet har jeg lavet med ting fra lageret. Den rigtige billet er en printet én fra Billetnet, men den siger hende formodentlig ikke så meget. Så jeg har prøvet at lave et kort, som signalerer cirkus. Skrifttypen har jeg fundet på dafont.com. Hvis du ikke kender siden, kan jeg kun anbefale den. Der er tusindvis af gratis skrifttyper, som man frit kan downloade. Inden i gavekortet har jeg holdt det simpelt, så barnet selv kan se, hvad hun har fået.

Velkommen i det grønne

Under loppejagten i går fik jeg en håndfuld fine skovplakater forærende - jeps, hun gav dem væk! Jeg er ganske til fals for gratis ting, jovist. Men udover det kunne jeg se, at de ville passe perfekt til at pifte nogle paprør, som jeg havde liggende, op.

Det ene af de tre rør placerede jeg anderledes på papiret, så der kom mere skovbund med. Det ser fint ud, når de står ved siden af hinanden, synes jeg.

Jeg har brugt dobbeltklæbende tape (som jeg i øvrigt køber i Biltema, hvor de har den billigste udgave, jeg har kunnet finde) til at sætte plakat-stykkerne fast på paprørene. Så krøller papiret nemlig ikke pga. limen. Jeg ville gerne sige, at jeg havde tre fine rør i løbet af nul komma fem, men jeg baksede altså lidt med det, for jeg blev ved med at rulle det skævt på. Hvordan får man det til at blive lige i første forsøg? DIY udbedes, tak!

Men endelig efter at have brugt alle plakaterne og bandet og svovlet over det, fik jeg det nogenlunde lige.

P.S. De her rør er jo til flere dimser, men hvis du vil have en DIY på en fin penneholder, kan du bl.a. finde en her.

Sprællemænd med spræl i

Der er blevet ryddet op på min opslagstavle i mit sove-/syværelse. Det var jeg nødt til, for i weekenden ankom disse to nye beboere til selvsamme opslagstavle:

Du genkender muligvis stregen som Jane Brilletings. I så tilfælde har du ganske ret. Vi lavede en rask byttehandel og jeg er svært godt tilfreds med den.

Se bare hvor gennemførte de to figurer er - også på bagsiden ser man deres forskellige personligheder.

Hophophop - det er så fornøjeligt med de to fine sprællemænd. Jane tager vist nogle sprællemænd med på Forårsmarkedet, så der kan du få fingrene i dem. Men inden da, skulle du kigge ind til hende - det vrimler med lækre tegninger og andre kreative projekter.

Invincible Summer

I går hev jeg lige posten ud af postkassen på vej til s-toget. Der var kun et enkelt brev, som jeg til gengæld har ventet spændt på. Så jeg åbnede brevet i toget.

Det var en kalender, jeg har bestilt på Etsy og den er nøjagtig så fin, som jeg havde håbet.

Jeg ved godt, at man siger: "Små hjerner, små fornøjelser". Men jeg vil da gerne stå ved min lille hjerne og indrømme, at jeg grinede højt, da jeg så denne bulldog med smørhår:

Så højt grinede jeg, lige der i s-toget, at min sidemands nysgerrighed vandt over den almindelige comme il faut i S-togene, hvor hver mand passer sit. Han lænede sig således over - på en slet skjult facon - for at se, hvad det var jeg sad med og spærrede da også øjnene noget op.

I det hele taget er den fyldt med små fine detaljer. F.eks. her på Valentinsdag:

Jeg forudser, at jeg vil klukle over den hele året. Hvis du også vil have fingrene i en, så koster den 16 dollars inklusiv fragt, og du kan købe den lige her.

Jul a la turkish delight

I dag har jeg arbejdet på et skilt til min stand på julemarkedet. Jeg sælger ikke noget julepynt på min stand men gaveemner, så der manglede lidt jul, syntes jeg.

Nu skal det her hænge som en ranke i min bod (hvis det altså kan lade sig gøre - krydser fingre):

Det er sådan lidt turkish delight agtigt, synes jeg, hvilket jeg godt kan lide. Farvemæssigt falder det godt nok lidt udenfor de andre ting i min stand. Men jeg satser på at mit farve-misk-mask går op i en højere enhed på fredag, når jeg finder alle tingene frem. Om ikke andet så satser jeg på at hygge og hjertevarme lokker folk til.

Prisskilte eller visitkort

Jeg har syet som en gal de sidste tre dage for at få vanterne færdige til marked. Og nu tør jeg godt at sige, at de bliver færdige i morgen, hvilket endda er 3 dage før min plan. Utroligt! Så er der jo stadig over en uge til marked. Hvad skal jeg dog bruge al den tid på? Hmm...mon ikke jeg finder på noget...

En anden ting, jeg også har rodet lidt med, er præsentationen af min stand og mine kreationer. Det er vigtigt, at begge dele præsenterer sig flot, synes jeg, og derfor kommer jeg også til at bruge noget af tiden inden markedet på at få helt tjek på det. Indtil videre har jeg lavet mine egne skilte til mine kreationer:

Jeg har tegnet manillakort i to forskellige størrelser af på det neonfarvede karton fra Tyskland. Og så har jeg klistret mine logolabels på. De bliver sat fast med hvid bomuldssejlgarn og små farvede sikkerhedsnåle fra Panduro. Jeg tror, det bliver flot. Jeg laver også nogle visitkort efter samme princip.

Hvad angår selve standen, så har jeg flere ting på tapetet, men en af de ting, der er færdige er en stumtjener, hvorpå børnetøjet skal hænge. Jeg fandt den i en genbrugsforretning i Esbjerg og min far har efterfølgende været så sød at male den i en flot orange farve. Det her marked er blevet et rigtigt familieprojekt. Så hyggeligt!

Fou fou coloriage

Jeg er faktisk blevet en anelse frankofil på det seneste. Jeg forsøger at genopfriske mit franske vha. en gammel fransk læsebog, jeg har fundet på et marked. Det går kun langsomt fremad, men det er sjovt undervejs - til dels fordi bogen er fra 40'erne og dermed slet ikke er kontamineret af moderne tiders politisk korrekthed. Således læser man om en familie, hvor faderen tjener penge, moderen laver mad og passer børn, og hvor det er sønnen, der kommer på tur til Paris med faderen, mens pigerne må blive hjemme hos mor.

Nå, men sideløbende har jeg fulgt den franske blog, lili scratchy, som er skrevet af en fransk kunstner, der vist først var keramiker, men nu også laver børnebøger og malebøger. Bloggen, som bestemt er et besøg værd, er skrevet både på fransk og engelsk, så jeg kan læne mig op af den engelske oversættelse, når mit læsebogs-fransk ikke rækker. Jeg er ret vild med hendes stil og derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg måtte eje denne malebog:

Billederne er naivistiske i stilen, men superdetaljerede, så der er til mange timers sjov "pour tous les âges". Og så er det lavet så snedigt, at der kun er tegninger på den ene side af papiret, så man kan rive dem ud af bogen og ramme dem ind, når man har malet dem.

Her kan du se et par eksempler:

Armen er de ikke bare fine? Eller "tres jolie" Næsten for fine til at begynde at male på. Og så er det en sjov måde at lære mere fransk. Jubii!

Hvis du også vil have fingrene i en fou fou malebog, kan du købe den hos det franske Amazon her. Leveringstiden er ca. en uge.

Kort nyt

Jeg skal til fødselsdag i aften hos en venindes veninde, som også er ved at blive min veninde. Jeg har glædet mig rigtig meget til det, for det skal nok blive superfestligt. Gaven glæder jeg mig også til at give hende, men jeg kan naturligvis ikke afsløre her, hvad den gemmer. Kun at det er en kombination af noget hjemmelavet og noget købt, som jeg synes passer perfekt til hende.

Men I må godt se kortet, som jeg faktisk også er blevet godt tilfreds med. Egentlig burde jeg nok ikke vise det, men jeg satser på, at hun render rundt og forbereder fest og ikke har tid til at læse blogs.

Det ser sådan her ud:

Det er lavet af det neonpinke karton, som jeg også tidligere har brugt. De runde klistermærker finder vist ind flere og flere steder i blogland, men jeg så dem første gang hos Karen fra Fabechs Fabrik. Dødningehovedet er en krussedulle, der kom frem på et stykke notespapir på arbejdet en dag. Sådan kan det åbenbart også gå - men det er virkelig ikke særlig tit det sker. Jeg overvejede lidt om, den skulle have en tekst nedenunder a la "Døden klæ'r hende", men kom frem til, at det nok var et forkert budskab til et fødselsdagskort. Eller hva?

Lad mig gøre det kort

En veninde fejrer sin fødselsdag i morgen, derfor har jeg lavet et fødselsdagskort til hende. Lad os bare sige, at hun bliver ca. 39 (+/- et års tid).

Som sædvanlig er det ikke lykkedes mig at fange neonfarven rigtigt. Men kortet er altså chokking-neon-pink. Ret fed farve. Det lille vers har jeg kopieret fra en bog om gamle læsebøger. Tallet er klippet ud i et ark dobbeltklæbende tape og efterfølgende er der drysset glimmer på.

Jeg har også lavet et kort til min morbrors 25 års jubilæum, som bliver fejret på søndag, hvor jeg desværre ikke kan deltage. Det gule er til lageret - jeg skulle jo lige teste den sidste neonfarve også.

Sjov med papir - og svenskere

Engang for 100 år siden købte jeg en stor mappe på et loppemarked. Planen var, at den skulle have ny ryg og hjørneforstærkninger i skind og bruges til karton. Men det blev aldrig til noget og mappen har stået i den samme sørgelige forfatning i flere år. Men for et par uger siden fandt jeg nogle store stykker tapet-agtigt papir i Søstrene Grene og så fik jeg den ide at sætte helt nyt papir på mappen.

Her ses projektet, inden jeg gik i gang:

Jeg havde egentlig tænkt mig at sætte sort ryg og hjørner på, men der var desværre en fejl i den mentale lagerbeholdningsliste, så jeg slet ikke havde noget sort skind. Men engang imellem er det den slags mindre bump i vejen, der skal til for at det hele bare bliver meget bedre. Jeg havde nemlig i stedet noget gult skind, og det passer virkelig godt med de gule blomster i papiret.

Resultatet er - i al beskedenhed - blevet rigtig godt. Se bare her:

Jeg har også været en tur i Malmø i anledning af forældrenes ferie i Hovedstaden. Hvorfor er svenske dagligvareforretninger bare mere lækre end danske? Jeg mener, i hvilken dansk forretning kan man vælge mellem fem (FEM!) forskellige slags bulgur?

Haves: To næsten færdige projekter...

Mangles: Pladevat og dobbeltklæbende tape.

Jeg har brugt dagen på at sy mit Beverly Hills quilt-tæppe næsten færdigt. Nu mangler jeg bare to meter pladevat at lægge ind i det, før jeg kan få det helt færdigt.

Da jeg ikke kunne sy mere, gik jeg i gang med et andet projekt: At sætte nyt papir på opbevaringskasser til mit krearum/soveværelse. Jeg købte kasserne i sidste uge sammen med det fine papir fra Søstrene Grene på vej hjem fra arbejde. Det ville unægtelig have været nemmere at vente med at købe dem, til jeg var i bil. Desværre er tålmodighed ikke en af mine stærkeste sider, så derfor så man mig cykle hjem med tre kasser på 30 x 40 cm og fem ruller gavepapir med baboushkaer. Ikke så praktisk, men dog muligt (og jeg måtte kun stoppe to gange og samle papirruller op i cykelkurven igen). Og det var godt, jeg gjorde det, for så kunne jeg - en uge senere - bare gå i gang med at beklæde dem med nyt papir....hvis det ikke lige var fordi, jeg også er løbet tør for dobbeltklæbende tape...

Egentlig behøver kasserne jo ikke nyt papir, for den lilla farve er også fin. Men jeg faldt for de der baboushkaer (og ja, jeg ved godt, at de små dukker ikke ligefrem er et nyt syn, men de er da søde!)