Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag

tirsdag den 25. december 2012

Hjemmelavede gaver #1

Et par af de gaver, jeg gav væk i år, var hjemmelavede. Her kan I se én af dem - den anden viser jeg frem i morgen:

En Sarah Lund-hue i sort og hvid med pelskvast.

Kvasten er sat fast med trykknap.

Jeg har brugt denne opskrift til huen - men jeg har brugt Naturuld i stedet og strikket den på pind 9. Det går så dejlig lynhurtigt.

mandag den 12. november 2012

Sarah Lund-projektet: Update #5

...eller "Så er den ged barberet".

Under gårsdagens afsnit af Forbrydelsen fik jeg hæftet de sidste ender og nu er Sarah Lund-sweateren klar til at blive udloddet i konkurrencen på mit arbejde.

Jeg mangler lige at hæfte den sidste ende i halsen. Jeg kan nemlig ikke helt beslutte mig, om jeg synes, den går lidt for langt op i halsen. Det går jeg lige og mærker efter.

Her kan man også se, at jeg har valgt at lave raglanindtagningerne lidt anderledes end på den oprindelige trøje. På min trøje er de blå hele vejen op. På den oprindelige trøje mødes mønsteret fra ærmer og bolen, men det kunne jeg simpelthen ikke få til at se ordentligt ud med indtagningerne. Den perfektionistiske del af mig ville dog virkelig gerne, hvis mønsteret kunne gå op hele vejen rundt, men hvis jeg gjorde det, så ville mønsteret skubbe sig over ærmerne, og det ville også se åndet ud.


Jeg hoppede lige i trøjen for at prøve størrelsen ("uopfordret og med uredt hår", som de siger i Bjergkøbing Grand Prix)...

Nu vil jeg fortsætte med den lille ekstra-ting - der er nemlig garn i overskud.

mandag den 6. februar 2012

Charmen ved februar

Alle tider på året har sine charmer. Og for mig er det ikke svært at få øje på charmen ved den nuværende. Jeg giver et hint: Det er ikke sne og 200 minusgrader.

Mmmm...fastelavnsboller (min mors hjemmebagte) og dejlig varm the!!

tirsdag den 17. januar 2012

Jeg fryser ikke ørerne...

...for jeg har nemlig hæklet endnu et pandebånd til mig selv. Denne gang i brun alpaca med rosa/beige nuancer i kuglerne. Egentlig var det meningen, at jeg ville sælge det på bloggen, men så ombestemte jeg mig. Det passer lige til min vinterjakke og så kan jeg bare rigtig godt lide lyserød. Så nu beholder jeg det selv.


Det bliver eftersigende koldt og trælst i weekenden, men så kan jeg da heldigvis være lidt smart, mens jeg fryser.

lørdag den 5. november 2011

Flere pandebånd

De sidste i denne omgang. Alle til de to julemarkeder, der er lige rundt om hjørnet.






Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ikke ville lave alle pandebåndene med bobler, men så ombestemte jeg mig alligevel. Og nu er de så færdige og jeg kan kaste mig over nye projekter. Det bliver sandsynligvis miniskaldepander og måske nogle hæklede dyr. Nu må vi se, hvor meget jeg når....det er meget nyt for mig, det her med at være i god tid.

onsdag den 2. november 2011

Pandebånd a la moi

Flere færdige markedsvarer. Det begynder at ligne noget. Heldigvis, for det er jo lige om lidt. Her kan I se nogle af de hæklede pandebånd, jeg tager med på markederne. Selve pandebåndet er hæklet i alpaca og boblerne er så lavet i forskellige garnrester.







Der er flere pandebånd på vej. To i blå farver, et i sort, et i råhvid og et i karrygul. Arbejdarbejd.

søndag den 16. oktober 2011

De klæ'r da hinanden ret godt

Altså frøkenen og baronen, ikke?

Nu er de på vej i vinterhi....åh marts, kom snart, så vi kan komme på tur igen.

onsdag den 5. januar 2011

Udsalg hos frøkenen og baronen

Jeg satser hele butikken på, at det snart bliver sommer - eller i hvert fald forår. Og derfor sælger jeg ud af mine vanter til lidt billigere penge.

Før kostede de 500 kr. pr. par. Nu koster de 400 kr. pr. par. Du sparer altså 20%.

Her kan du se de vanter, der er tilbage:
Disse er store og har følgende mål: Længde: 33 cm. Bredde (henover hånden v. tommelfingeren): 2 x 12 cm.
Fingerlængde (fra tommelfingeren til langefingerens spids) 14 cm. Husk at de vil føles lidt mindre indeni pga. foeret.

Disse er små og har følgende mål: Længde: 29,5 cm. Bredde over hånden v. tommelfingeren: 2x11,5 cm.
Fingerlængde (fra tommelfingeren til langefingerens spids): 12,5 cm. Husk at de vil føles lidt mindre indeni pga. foeret.

Alle vanterne er syet i ægte skind med lammefoer.

Det er stadig muligt at bestille vanter i farver efter eget ønske, men tilbuddet gælder kun for de vanter, du ser her.

Skriv en kommentar herunder og en mail til aslisorup@gmail.com, hvis du er interesseret i nogle af vanterne. De bliver solgt efter først til mølle-princippet.

tirsdag den 30. november 2010

En (kold) verden udenfor




Drabelig udsigt fra min stue i weekenden.

Jeg ville egentlig have vist jer, at nissen har været forbi, men så gik mit gode kamera kaput inden jeg fik taget billeder. Jeg skyndte mig ind i butikken med det med håb om, at deres ekspert kunne lave det. Det kunne han ikke, så det skulle sendes ind. De spår, at det tager ca. 14 - F-J-O-R-T-E-N! dage, inden det er klart igen. Jeg var lige ved at få en nedsmeltning trods kulden udenfor. Jeg bruger jo mit elskede kamera hver dag! Æv, nogle gange er det bare som om hverdagen ikke vil samarbejde...

Topscorere den seneste uge