Kære du som læser med herinde
Traditionen tro skriver jeg en lille julehilsen med et tilbageblik på året, der er gået.
På det personlige plan er den altoverskyggende begivenhed selvfølgelig, at vi blev forældre til en dejlig, lille pige i august. I virkeligheden er det sådan en ting, man ikke burde skrive om i sammenligning med andre ting, for alt andet blegner ved siden af. Hun blev født herhjemme i parcelhuset ved en planlagt hjemmefødsel, og det var den skønneste oplevelse, og lige som vi havde drømt om. Dagen forinden havde vi ordnet de sidste ting i vores bryggers, og selvom vi nok aldrig finder ud af, om der var en sammenhæng ml. at huset stod færdigt og fødslen gik i gang, så har jeg mine teorier. Og ja, årets anden store ting (på en temmelig fjern andenplads) var, at vi blev færdige med huset - så færdige som man nu bliver med sådan et hus. Vi har stadig ønsker og drømme, men som en god ven sagde "Det ville jo også være trist, hvis man var holdt op med at drømme". Således er næsten 2 års slid forbi, og vi nyder, at vi efterhånden kan bruge vores weekender på andet end husarbejde. Og selvom de aldrig ville indrømme det, så tror jeg også, at mine forældre sætter pris på at slippe for 600 km i bil hver weekend.
På det kreative plan har meget også kredset om familieforøgelsen. Jeg har strikket og hæklet som en besat til den lille, og jeg har kun fået vist en brøkdel frem herinde. Jeg har tilføjet to nye par til min lille zoo af tykke dyr, og der kommer flere til næste år. Jeg kan ligesom ikke lade dem ligge, og der dukker hele tiden nye ideer op.
Selvom meget af året har stået på barsel, så nåede jeg alligevel lidt omkring i 2015. Jeg var på messe i Rødovre og i Middelfart med Fox og Jane i foråret, og i oktober var jeg med min mor og min datter i Fredericia som besøgende. Jeg håber på at kunne genoptage aktiviteterne med garnnørderi i løbet af 2016.
Mange af mine kreative kumpaner i Blogland har efterhånden henlagt deres aktivitet til Instagram, og der følger jeg også ivrigt med (og deler lidt af hverdagen herhjemme). Men jeg er stadig ikke klar til at opgive min platform herinde. Planen er helt klart at fortsætte med jævnligt at vise frem. Jeg skylder stadig et par husindlæg bl.a. Jeg vil slutte med et TAK! og glædelig jul til jer, der følger med.
Kærlig hilsen,
Asli
og frøkenen og baronen
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

torsdag den 24. december 2015
onsdag den 9. december 2015
En tilføjelse til det hæklede krybbespil
For to år siden hæklede jeg et krybbespil til min mor efter opskrifterne i bogen Hæklet julepynt af Maja Hansen. (Du kan se det HER). Lige siden dengang har vi snakket om, at der egentlig manglede nogen hyrder og en engel i det der krybbespil. Sidste år i december blev det ikke til så meget hækling, så i år SKULLE det være. Jeg nåede at få hæklet et par hyrder og nogle får. Englen må komme i tredje omgang.
Der er ikke nogen opskrift på hyrder og får i bogen, så jeg måtte freestyle lidt. Jeg har selvfølgelig brugt grundopskriften på hoved, krop og arme til hyrderne, men fårene er fri fantasi. Et stående og et liggende.
Hyrdestavene har jeg lavet i fimoler, hvilket egentlig er snyd, men jeg kunne ikke helt gennemskue, hvordan jeg skulle hækle en hyrdestav.

søndag den 6. december 2015
Jule-engle med dit eget englebarn
Sidste år (tror jeg, det var) så jeg en sød ide hos Julia. Jeg kan desværre ikke finde indlægget nu og linke direkte til det, men hun havde lavet en lille juleengel med et billede af sin datter. Sådan nogle måtte jeg selvfølgelig lave med billeder af pigen.
Som sagt, så gjort. Jeg fik taget nogle billeder og kunne selvfølgelig ikke vælge, så det er blevet til ikke mindre end 10 forskellige slags. Herunder kan du se to af dem.
Først tog jeg nogen billeder, hvor hun har en fin kjole på, og hun ligner en lille ballerina. Det er selvfølgelig rent snyd, for hun lå på ryggen på vores sofa, da jeg fotograferede hende.
Det er os, der skal holde jul i år, og vores træ skal være fyldt med små pige-englebasser. Det bliver så fint, så fint og jeg kan næsten ikke vente. Men englene skal selvfølgelig gemmes, så de også kan bruges senere. Det er vel enhver teenage-piges drøm at have et juletræ med babybilleder af sig selv, ikk? Håhå!
Udover pynten til træet har jeg lavet nogen til julekort - når jeg nu var i gang, I ved. Jeg har bare lagt en lille engel ned i en celofanpose og sat posen fast på kortet med klistermærker. Så kan modtagerne af julekortet hænge englen op, hvis de har lyst.

Efter kjolebillederne tog jeg nogen, hvor hun lå på maven kun i ble, og de er faktisk også blevet ret bedårende (jaja, jeg er mega-partisk, men se hende lige!!). Derefter er det bare at få printet billederne og så i gang med saksen. Det tager tid, men så får man mulighed for at beundre sit barn i mellemtiden - selv når hun sover i et andet lokale.
Det er os, der skal holde jul i år, og vores træ skal være fyldt med små pige-englebasser. Det bliver så fint, så fint og jeg kan næsten ikke vente. Men englene skal selvfølgelig gemmes, så de også kan bruges senere. Det er vel enhver teenage-piges drøm at have et juletræ med babybilleder af sig selv, ikk? Håhå!
Udover pynten til træet har jeg lavet nogen til julekort - når jeg nu var i gang, I ved. Jeg har bare lagt en lille engel ned i en celofanpose og sat posen fast på kortet med klistermærker. Så kan modtagerne af julekortet hænge englen op, hvis de har lyst.
Jeg har købt glimmerpapiret til vingerne og celofanposerne i Søstrene Grene. Englene er printet på almindeligt karton.
tirsdag den 1. december 2015
Adventskrans 2015
I år har jeg været exeptionelt sent ude med adventskransen. Og det betyder, at den flotte, hængende grankrans, jeg til stadighed ævler om, heller ikke er blevet til noget i år. Tiden suser afsted, og det kommer altid bag på mig, at advent begynder i november. Så i år blev det virkelig en skrabet model, men adventskrans skulle vi nu have. Jeg drønede i Søstrene Grene søndag formiddag og købte fire lys. Jeg havde ikke nogen plan at gå ud fra, så jeg valgte dem bare i den farve, jeg syntes var pænest og tænkte, at jeg nok havde noget pynt på lager, som kunne sættes sammen med.
Lysene blev grå, og så har jeg sat dem sammen med kristtjørn fra haven og noget sølvpynt, jeg havde på lager. Og så min adventskransklassiker over dem alle: Lagkagefadet. Det er blevet brugt gang på gang, og jeg synes stadig, det holder. Og så overholder jeg stadig mit mantra om at bruge, hvad man har på lager til at lave en personlig adventskrans.
Hvis du, ligesom jeg, er sent ude i år, så kan du måske finde inspiration i mine kranse fra tidligere år. Se dem HER.

lørdag den 27. december 2014
Julekort fra frøkenen og baronen 2014
Kære du, som læser med herinde.
Her kommer årets julehilsen lidt forsinket. Det er altid ærgerligt, når julekortene først når frem efter jul, men på den anden side er det også sigende for det år, der er gået. Hele året har vi haltet lidt bagefter og været i allersidste øjeblik med alt, der ikke var husrelateret.
Det er selvfølgelig vores nye hus, som er årets helt store nyhed på det personlige plan og egentlig også her på bloggen. Hold nu kæ.., hvor har vi knoklet på det hus!! Det har været fast arbejde i weekender og ferier, og mine forældre har troligt taget turen fra det jyske HVER weekend for at hjælpe med arbejdet. Det har selvfølgelig også betydet, at tiden til det kreative har været mere knap end ellers, men så har jeg blogget lidt om huset i stedet. Det begyndte mest som en dagbog til mig selv, så jeg senere kunne huske processen, men hus-indlæggene er blevet taget overraskende godt imod, og det er jeg rigtig glad for. For ellers har der sandt for dyden ikke været meget at pippe om.
Og dog...for jeg HAR også været kreativ. I begyndelsen af året kom de hæklede flodheste Vivi og Vincent til verden og over 500 opskrifter er sendt ud i verden. På diverse hæklegrupper på Facebook, kan jeg se, at Vivi og Vincent har en fest ude i de danske stuer, og de findes efterhånden i alverdens sjove variationer. Senere har de fået et fætter/kusine-par i krokodillerne Kirsten og Karsten, og her hvor året går på hæld kan jeg godt afsløre, at jeg arbejder på endnu et sæt tykke dyr. De bliver klar til AOH-messen i Rødovre i januar.
Jeg har nemlig også været ude omkring i 2014. I januar var jeg med Fox og Jane på messe i Rødovre. I september var jeg til Strik Bornholm, og i oktober var jeg til Kreative dage i Fredericia med Fox og Jane. Det er rigtig skægt at komme ud og snakke garn med folk LIVE. Jeg ser frem til mere af den slags i 2015.
Kære du: Tak for i år! TAK fordi du stadig har tålmodighed med min blog, som ikke er helt så kreativ, som den var engang. Men jeg lover, at der kommer mere af det kreative i 2015!
Kærlig hilsen,
Asli
og frøkenen og baronen.

tirsdag den 9. december 2014
Projekt parcelhus part 15
Hvis man ville drille os lidt, ville man sige, at vi nu er ved at være der, hvor andre mennesker begynder, når de køber et nyt hus. Vi er nemlig i gang med at filte og male i stuen. Det er et stort rum og lyset er knapt på denne årstid, så det er ikke alverden, det bliver til i hverdagene, men lidt har også ret. Og hold nu op, hvor det gør en kæmpeforskel, at væggene og vindueskarme og lysninger får samme farve! Vi har valgt, at alle væggene skal være hvide. Det er ikke særlig eventyrlystent, men vi har til gengæld også en orange bjælke, som vi skal tage højde for. Og vi får masser af farve i indretningen, tror jeg. Vi har bl.a. valgt en blå sofa, som jeg glæder mig til, at vi kan sætte på plads. Men der går lige lidt endnu.
Rod, rod, rod og juletræ. Vi har ingen steder at lægge de ting, vi rydder op, så det lader vi være med.
Vi skal nemlig også have slebet gulve, og derfor er arbejdet med væggene også et kapløb med tiden. Sagen er nemlig den, at vi har en container stående i indkørslen, som udløber i starten af januar, og derfor SKAL vægge og gulve være færdige inden da, så vi kan flytte møbler fra containeren og ind i huset. Eller faktisk er der mest byggematerialer i containeren ligenu, så det er lidt spændende, hvor vi skal få plads til de møbler, vi bruger i huset pt., for huset skal jo tømmes helt, når gulvmanden kommer.
Billederne viser også, at vi er gået all in på juletræ. Man kunne hævde, at det ville være praktisk med et lille juletræ i år, men nu har vi altså fået et, der når op til loftet. Og det er så fint midt i vores byggerod. Min farbror har en juletræsplantage ved Varde, og det er direkte importeret derfra. Der Manns kammerat kunne ellers fortælle, at han havde givet 400 kroner for et mindre træ sidste år. Der tabte jyden her både næse og mund! ALDRIG kommer jeg til at give så meget for et juletræ...
Rod, rod, rod og juletræ. Vi har ingen steder at lægge de ting, vi rydder op, så det lader vi være med.
Topstjernen til juletræet og alt mit fine julepynt er M.I.A. i en flyttekasse i soveværelset, som ikke skal have slebet gulv. Så i år er der kun glaskugler og lametta på træet. Og ja, vores ur går forkert...
søndag den 30. november 2014
Adventskrans 2014
I tidligere års indlæg om årets adventskrans har jeg bedyret, at når jeg en gang blev voksen med hus og have osv. så skulle jeg have en rigtig adventskrans, og den skulle hænge i silkebånd fra loftet. Det blev så bare ikke lige i år alligevel. For hvis alt går vel skal vi have slebet gulve i december og flytte rigtigt ind (*krydser fingre*), og derfor besluttede jeg, at den hængende adventskrans må vente til næste år. Men jeg har bundet en krans af gran, og den er kæmpestor. Så jeg er da på vej.
Årets krans ser sådan her ud:
Når nu den ikke kom op at hænge, så står den da meget godt der på Faster Birthes bakkebord, ikk?
Kransen er bundet af forskellige slags gran og andet grønt. Den står på et stort, pastelfarvet lagkagefad og så har jeg fyldt op med pastelfarvede glaskugler.
Tidligere har jeg skrevet budgettet for årets adventskrans for at vise, at en adventskrans ikke behøver koste en formue. I år er forbruget:
- Halmkrans: ??. Jeg har fået den af min mor, men tidligere har jeg købt en i Søstrene Grene til 20 kroner. Halmkransen kan genbruges, men jeg ønskede mig en større en end den, jeg havde.
- 4 lys: 60 kroner i Netto. Det blev Netto, fordi jeg var ude i sidste øjeblik. Ellers plejer jeg at købe dem hos Søstrene Grene, hvor de er billigere.
- 4 lysholdere: 15 kroner i Netto. De virker gode, og denne her model har tre spyd under bunden, så de sidder rigtig godt fast. Hvis man ikke vil have lysholdere på, så kan man jo også bruge et stykke tyk ståltråd, som først sættes fast i lyset og derefter stikkes ned i kransen. Lysholderne kan selvfølgelig bruges igen i mange år.
- Gran mm.: 0 kroner. Jeg har bare klippet lidt fra haven - vi har (virkelig) mange grantræer i haven. Man kan jo også gå en tur i skoven, vær dog OBS på, at der er regler for at samle i skoven. De kan læses HER.
- Grøn ståltråd: 0 kroner, for jeg havde det på lager.
- Glaskugler: 0 kroner, for jeg havde dem i julelageret. Men de er købt i Søstrene Grene i sin tid.
- Fad: 0 kroner. Brug hvad du har.
Altså: En adventskrans for under 100 kroner. Det synes jeg ikke er galt. Men jeg er faktisk også så nærig, at jeg heller ikke vil give meget mere end det for den. Til gengæld synes jeg også, det er sjovt at bruge det, jeg har på lager fra tidligere år og sætte det sammen på nye måder. Meningen med budgettet er således ikke at vise, hvad en adventskrans magen til min vil koste, men at vise at man kan lave noget flot uden at bruge en formue i materialer.
Du kan se mine adventskranse fra tidligere år HER.

tirsdag den 24. december 2013
Julekort fra frøkenen og baronen 2013
Med et par billeder af årets juletræ vil jeg gerne ønske dig, som læser med her en rigtig, rigtig glædelig jul. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige TAK for 2013, det har i sandhed været et dejligt år.
For mit vedkommende begyndte året med en dejlig rejse til New York sammen med Anne, hvor vi rigtig nørdede igennem med masser af stof- og garnbutikker, og selvfølgelig også en masse andet shopping. I april blev jeg 30 - og det var jeg i første omgang temmelig kriseramt over. Men så besluttede jeg, at der kun var en vej ud af den krise: Det skulle fejres væk. Derfor udnævnte jeg mit 30. år til jubelår efter devicen "fake it 'till you make it"....og 14 dage senere mødte jeg min skønne der Mann. Hvad er oddsene lige for det? Jeg føler mig helt utrolig heldig og lykkelig.
I 2013 kom bloggen kom på Bloglovin, hvor den har rundet 1000 tilmeldte læsere og jeg kom i Hendes verden, hvor jeg fortalte lidt om at være blogger. Jeg "udgav" min første hækleopskrift ude hos Trine og Jane, og jeg tør godt at love, at der kommer flere i 2014, ligesom der også kommer flere hækleskoler. Både i Ballerup og andre steder i landet - mere om den del senere.
Jubelåret fortsætter ind i 2014, og jeg ser allerede frem til alle de spændende ting, der skal ske i det nye år. Både hjemme og i cyperspace. Bl.a. står bloggen overfor at blive flermediel - det vender jeg også tilbage til, når der er kommet lidt flere detaljer på plads.
Så kære du, tak for i år! Og hav en rigtig god jul med dine kære.

mandag den 23. december 2013
Årets julegaver
Det var ikke så mange gaver, der skulle pakkes ind i år, men her er årets gaveindpakning:
Gavepapiret er godt og blandet, men mest billige sager fra Tiger, Søstrene Grene og Ikea. Det blå glimmer har til gengæld kostet en lille formue, men det er til gengæld rigtig pænt, synes jeg.
Man kan bruge hvad som helst til indpakning: Her er det et stykke lynlås, der udgør sløjfen.
Et par børnepakker....
.....med legomænd.
Hvis du vil se, hvordan jeg tidligere har pakket gaver ind, så klik HER.

lørdag den 14. december 2013
Hæklet krybbespil
Den store bunke hæklede dimser, som jeg viste frem HER blev til det hæklede krybbespil fra Hæklet julepynt. Jeg forærede det til min mor til hendes fødselsdag i går:
I opskriften har de hellige trekonger hæklet skæg, men jeg synes ikke rigtig det fungerede, så derfor har jeg valgt at sy mine kongers skæg og hår.
Krybbespillet har været et mægtig hyggeligt projekt at hækle, selvom der var MANGE små dele at sy sammen. Hvis jeg havde haft mere tid, havde jeg måske suppleret sættet med nogle får og hyrder og en ærkeengel, men det må blive en anden god gang...min mor kan jo evt. få en suppleringspakke til næste år.Til sidst et lille tip, hvis du selv vil hækle krybbespillet:
Opskriften foreslår, at man fylder figurernes kroppe halvt op med to-kroner for at få dem til at blive tunge i bunden, så de bedre kan stå. Meeeen det løber da alligevel op med alle de to-kroner (sagde den nærrige jyde), og de passer faktisk heller ikke helt i formatet til figurernes bund. Det gør til gengæld de spændeskiver, som du kan se på billedet herover. De er fra Silvan og jeg har puttet tre i hver figur. Møtrikkerne har jeg brugt til æslets fødder - den trængte nemlig også til lidt hjælp med balancepunktet.
fredag den 29. november 2013
Adventskrans 2013
Til en afveksling er årets adventskrans herhjemme faktisk en rigtig krans. De seneste år har jeg lavet forskellige afarter af dekorationer med fire lys i anledning af advent, men i år havde jeg lyst til at gå tilbage til basics. Og så alligevel ikke. For mig er og bliver en rigtig adventskrans nemlig en stor, kraftig krans af gran som hænger fra loftet i silkebånd. Simpelt, godt og smukt. Det er der ikke plads til i det lille hjem, så derfor må jeg ty til andre varianter. Årets krans ser således ud:
En halmkrans er dækket med mos og oversået med svampe. Den står på et lagkagefad med fod, og så er julehjortene også kommet frem på bordet nedenfor...de passer godt til skovtemaet, synes jeg.
Jeg slår ikke helt budgettet for sidste års adventskrans, men jeg skriver alligevel budgettet her for at vise, at man altså ikke behøver at være blomsterdekoratør eller lægge en formue hos en for at få en fin adventskrans. Halmkrans: 20 kroner hos Søstrene Grene (jeg har viklet husholdningsfilm om min, så den ikke bliver ødelagt af den våde mos), mos: 0 kroner hos Skoven (håhå, fik I den?), grønt ståltråd fra gemmerne, lys: 40 kroner i Bilka, svampe: 70 kroner i en af boderne i Tivoli (men de kan fås mange steder og sikkert også billigere end de her), lagkagefadet er fra gemmerne - brug hvad du lige har, det kan også være en stor tallerken eller et fad. Hjortene er fra julepyntslageret.
I det hele taget vil jeg opfordre til at slippe fantasien løs og bruge, hvad du allerede har liggende. Det kan man få mange fine kranse ud af. Du kan måske finde inspiration fra mine tidligere adventskranse HER.

lørdag den 22. december 2012
Årets julegaver
I dag fik jeg omsider pakket alle julegaverne ind, og i år har jeg holdt mig til det rød-hvide tema.
Årets pakker.
Jeg har tidligere fortalt, at jeg ikke bryder mig så meget om almindeligt gavebånd. Derfor bruger jeg alt mulig andet - bl.a. blondebånd.
mandag den 17. december 2012
Et lille mandags-julefjolleri #3
Dette er noget helt andet end pilledamerne, men det er i samme kategori; hyggeligt, unødvendigt hækleprojekt. Nogen ville måske mene, at det i sig selv, er unødvendigt at have en 60 cm høj, lyserød porcelænsflamingo i sin stue, men jeg synes faktisk netop, at han(!) er en af grundpillerne i min stues indretning....
....og nu er han også klar til jul (Se venligst bort fra nullermænd og visne planter):
Den gode Flamming O. har nemlig fået sig en nissehue...
....med øreklapper. Han ser godt nok lidt skeptisk ud, meeeen jeg er sikker på, han vænner sig til den.
I øvrigt er jeg ikke den eneste, der synes, at flamingoer med nissehuer er sjovt. Se bare her.

mandag den 10. december 2012
Et lille mandags-julefjolleri #2
Jeg forsætter med at give den fuld gas på mormor-stilen med pilleskjulere:
Nu står der så to juletræsdamer og skjuler piller ved siden af hinanden. Det betyder også, at jeg er dækket ind på pilleskjulerfronten, så næste mandag bliver det noget andet jule-gøgl. Og jeg ved allerede, hvad det skal være...

mandag den 3. december 2012
Et lille mandags-julefjolleri
Et hækleri af den der slags, som der strengt taget ikke er nogen god grund til at lave, men som man alligevel er nødt til at lave, fordi det der billede bare bliver ved med at rumstere i ens hoved. Det er fjollet og unødvendigt. Og i dette tilfælde lidt julet.
Nå, men kan I huske de der toiletrulleskjulere, som var lavet ligesom en kjole og så sad der en dukke ovenpå? Med udgangspunkt i dem lavede jeg hende her:
En lille juletræspige, som i virkeligheden er.....
....Tadaaaa! En pilleæskeskjuler:
I betragtning af hvor meget jeg hækler, er der faktisk forbløffende få hæklede ting i mit hjem....men når det er jul, så må man godt have sådan nogle små tossede ting stående, ikk?
Jeg ved godt, hun ikke er meget julet, men det gør mig nu heller ikke så meget.
Der er en pilleæske til, såååå...øjner man en lille december-serie her? Det tror jeg nok, man gør!

søndag den 2. december 2012
Adventskrans 2012
I aften tænder jeg lys i min adventskrans, som i år ser således ud:
Igen i år er det mere en dekoration end en krans - men pladsen er altså begrænset her i min lille lejlighed. Når jeg engang bliver rigtig voksen og flytter hjemmefra lejligheden, så skal jeg have en rigtig krans og den skal hænge i silkebånd fra loftet ligesom i mit barndomshjem.
Kukkuk. Ja, der kom jeg vist med på billedet...det var ikke meningen.
Det er mit Blue Elements fad fra Royal Copenhagen, som er blevet brugt til dette års adventsdekoration. Et lille tip: Jeg putter altid husholdningsfilm under leret - uanset hvilken dekoration, jeg laver. Så kan man nemt fjerne ler (og jord) det, når man skal plyndre dekorationen efter brug.
Ellers er det en virkelig billig dekoration: Ler 6 kr., fire lys fra Søstrene Grene 14,50 kr., mos, gran og grønt fra skoven 0 kr. og fire glaskugler fra gemmerne 0 kr. (og hvis man skal ud og købe dem, har de mange fine og billige glaskugler hos Søstrene Grene).

Abonner på:
Opslag (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Så skyder jeg min første rigtige giveaway i gang i anledningen af, jeg netop har rundet 200 faste læsere. Mange tak, fordi I har lyst til a...
-
Min lille blog runder 1 år d. 1. august og jeg har længe haft en plan om en giveaway i den anledning. Den skulle skydes i gang 1. juli. Men ...
-
Mere end 500 mennesker gider at følge med i mine syslerier. Det er vildt og bestemt en anledning til en giveaway, synes jeg. Denne gang er ...