Jeg fik mit eksamensbevis med posten i dag, og føler mig nu fuldstændig berettiget til at kalde mig Cand.mag. i retorik:
Min første tanke var: JA! Jeg gjorde det sgu! Jeg kunne godt! Og pludselig så jeg syv år for mig. Det har været ekstremt hårdt til tider. Det værste har været forventningspresset fra mig selv. Gennem min folkeskole- og gymnasietid var jeg i toppen af klassen og var vild med at lære og jeg behøvede ikke arbejde så meget for det, men da jeg pludselig sad på uni på et fag med et af de højeste adgangskrav, var jeg pludselig ikke så god længere. Det var cremen af Danmarks ungdom, der sad der. Og hvis jeg skulle følge med, måtte jeg virkelig arbejde for det. Det var et chok og jeg havde aldrig klaret det, hvis det ikke havde været for de fantastiske mennesker, jeg har mødt undervejs. Og så var det, at jeg lige fik mit helt eget Sex and the City-moment. Kan I huske det afsnit, hvor Carry skal rejse til Paris, og siger: "What if I had never met you?" til resten af firkløveret? Yep. Sådan har jeg det også. Tænk hvis jeg aldrig havde mødt Daniel, Lene, Morten, Søren, Helle, Nikolaj, Katrine, Sara, Lars, Marianne, Anders og alle I andre fantastiske retorikere: Tusind tak for kampen, men det er jo på ingen måde slut endnu - der er masser af fede og sjove oplevelser til os endnu. Og jeg glæder mig til det! I betyder virkelig meget for mig.
