Hej, jeg hedder Asli, og jeg er en nørd....og et af de områder, som jeg elsker at nørde med, er strik (surprise!). Således har jeg efterhånden adskillige bøger, som handler om strikkens historie og oversigter over traditionelle strikkemetoder og - mønstre. Bl.a. har jeg haft stor glæde af min bog om hønsestrik, selvom jeg aldrig har brugt nogle af bogens konkrete opskrifter. Jeg kigger bare i den og bliver inspireret til at slippe garnet løs.
Stor var min begejstring derfor over at få lov at anmelde bogen Strik med nordisk tradition af Vibeke Lind. Bogen er først udgivet i 1981, men den er netop blevet genoptrykt, og hurra for det, for ellers havde jeg næppe opdaget dens eksistens. Lad mig bare sige det ligeud: Jeg er vild med den!
Bogen er som sagt et genoptryk, og det betyder, at der er en vis 80'er-vibe over lay-outet. Det er sort/hvide billeder og håndtegnede modeller. F.eks. er diagrammerne tegnet med kuglepen på ternet papir. Men det er egentlig ret hyggeligt, synes jeg, og desuden er opskrifterne heller ikke bogens primære formål. Forfatteren skriver selv i forordet: "Bogen indeholder derimod forslag til modeller, der nemt kan forandres ud fra individuelle og modemæssige behov, samt inspirere til en selvstændig vurdering af de gamle ideer [...] Igennem denne leg med form og materiale sker fornyelsen, og intellektet skærpes". YES! Det er en kvalitet ved bogen, at det er en grundbog til strik, og at den således går ud over diverse modestrømninger. På den måde kan en bog som denne både være relevant i 1981, i 2014 og i 2047.
Bogen gennemgår systematisk trøjer, sjaler, huer, vanter og strømper, og indimellem er den krydret med fine billeder af strik og folk, der strikker. Det er her, det nørdede rigtig kommer ind i billedet, for jeg kan ikke lade være med at blive glad af at kigge på billederne af gamle gubber og små purke i strik fra top til tå.
Der Mann kan skrive under på, at jeg flere gange under første gennemkig af bogen kom med begejstrede udbrud. Et af dem var, da jeg så det her billede af en såkaldt gillikrog, der gør, at man kan have et garnnøgle fæstet på sit tøj, så man kan transportere garnnøglet rundt, men samtidig have begge hænder fri til at strikke. HVORFOR er de gået ud af produktion?
Sikke meget skøn viden, der samlet i denne bogs 128 sider. Godt at den blev genoptrykt, så en ny generation af strikkere får lejlighed til at få fingrene i den. Jeg ved i hvert fald, at det bliver en bog, jeg kommer til at vende tilbage til igen og igen.
Strik med nordisk tradition er udgivet af Rosinante og koster 249 kroner (vejledende pris).
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen for at kunne anmelde den.
Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag
mandag den 20. januar 2014
Boganmeldelse: Strik med nordisk tradition
torsdag den 14. november 2013
Boganmeldelse: Hæklet julepynt
Det her bliver mit første semi-julede indlæg på bloggen. Jeg tilhører den slags, der ikke rigtig orker at jule allerede i september eller oktober, så derfor er jeg også sjældent i god tid med julepynt og gaver og den slags. Men jeg har fået en bog ind af døren, som faktisk har hjulpet julestemningen lidt på vej hos mig - og om ikke andet får mig til at drømme om alle de fine juleting, jeg kunne trylle frem vha. garn og hæklenål.
Bogen er Hæklet julepynt af Maja Hansen - I ved, hende med de hæklede dyr - nu har hun altså også lavet en julebog.
Formatet ligner de andre bøger: Kvadratisk, billigt, godt. For 100 kroner får man over 20 opskrifter på projekter i forskellige sværhedsgrader. I den lette ende er der kræmmerhuse, flagranker og svampe, og i den mere avancerede ende er der små nisser, krybbespil og en stor Rudolf med rød tud und alles. Kort sagt er der, de figurer der skal være i en julebog.
Jeg har tidligere skrevet rosende om Maja Hansens dyrefigurer, men jeg kan mindst ligeså godt lide menneskefigurerne. Deres skønne udtryk skabes ved hjælp af simple, men fine detaljer. Derfor synes jeg også, at bogen er værd at eje, selvom der findes masser af andre bøger om julepynt derude.
Det første jeg skal lave fra bogen, bliver formodentlig de tre vise mænd her. Jeg tænker, at farverne nemt kan varieres alt efter, hvilket garn, man lige har liggende i gemmerne. Hvis det går vildt for sig, laver jeg måske resten af krybbespillet også.
En god veninde gav mig en tommelfingerregel om, at hvis man har lyst til at lave mere end tre projekter fra en bog, så er den værd at eje. Jeg har lyst til at lave meget flere end tre af figurerne i bogen. F.eks. er denne her store Rudolf også ret skøn. Den er 25 cm. høj, men der er også et rensdyr i ca. halv størrelse af det, som jeg også sagtens kunne se ryge af nålen herhjemme.
Endnu engang er det ikke inspirationen, der mangler, men snarere tiden til at udføre alle de fine projekter.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen for at kunne anmelde den.
Bogen er Hæklet julepynt af Maja Hansen - I ved, hende med de hæklede dyr - nu har hun altså også lavet en julebog.
Formatet ligner de andre bøger: Kvadratisk, billigt, godt. For 100 kroner får man over 20 opskrifter på projekter i forskellige sværhedsgrader. I den lette ende er der kræmmerhuse, flagranker og svampe, og i den mere avancerede ende er der små nisser, krybbespil og en stor Rudolf med rød tud und alles. Kort sagt er der, de figurer der skal være i en julebog.
Jeg har tidligere skrevet rosende om Maja Hansens dyrefigurer, men jeg kan mindst ligeså godt lide menneskefigurerne. Deres skønne udtryk skabes ved hjælp af simple, men fine detaljer. Derfor synes jeg også, at bogen er værd at eje, selvom der findes masser af andre bøger om julepynt derude.
Endnu engang er det ikke inspirationen, der mangler, men snarere tiden til at udføre alle de fine projekter.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen for at kunne anmelde den.
tirsdag den 1. oktober 2013
Boganmeldelse og giveaway: Fanøstrik af Christel Seyfarth
Smukke Fanø med fladt hedelandskab og vildt vand lige uden for døren har inspireret Christel Seyfarth til at lave en strikkebog, Fanøstrik. Eller faktisk er det ligeså meget de smukke fanødragter - efter min mening den smukkeste variant af de danske egnsdragter - der har været inspirationen.
Bogen følger to spor (eller på en måde fire, men mere om det senere). Det ene spor er historier og billeder fra Fanø om kakler, fanødragter, sømænd og drager. Den del ELSKER jeg, og den del har jeg læst med et stort smil på læben, for den viser virkelig at Fanø og ikke mindst fannikerne er noget særligt.
Det andet spor er strikkeopskrifterne, og her taber jeg desværre tråden. Strikkeopskrifterne rammer forbi min smag og er en tand for spraglede og mønstrede - og det kommer fra mig, der ellers elsker mønsterstrik. Men for mig må mønsterstrik gerne have et element af humor, og det savner jeg i modellerne. Dermed ikke sagt, at de sikkert ikke er sjove og udfordrende at strikke. Men kan jeg se mig selv i dem? Nej.
Hvad er så det med de fire spor? Jo, som I kan se ovenfor er bogen både på dansk og engelsk, dvs. al tekst og alle opskrifter står både på dansk og engelsk. Det er selvfølgelig smart, at Christel kan sælge den samme bog til danske og udenlandske turister i sin butik i Nordby, men helt ærligt... Jeg synes faktisk, at det er fjollet, at de hver især skal betale for at få to bøger. Bogen koster 350 kroner, og selvom det er for 14 relativt avancerede strikkeopskrifter, så synes jeg, det ville have været bedre at lave to forskellige bøger til billigere penge.
Nå. Heldigvis er smag og behag forskellig - og derfor skal bogen nok alligevel blive en sællert. Derfor har jeg også besluttet, at det er for ærgerligt, at denne bog skal stå i min reol og kukkelure. Den skal hjem til en, der vil elske at give den gas med farver og mønstre. Derfor: GIVEAWAY!
Skriv en kommentar herunder, hvori du beskriver, hvad der inspirerer DIG i dit strikketøj og farvevalg mm. Så trækker jeg lod blandt kommentarerne onsdag d. 8. oktober kl. 20.00.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det med småt: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen for at kunne anmelde den.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Topscorere den seneste uge
-
Så skyder jeg min første rigtige giveaway i gang i anledningen af, jeg netop har rundet 200 faste læsere. Mange tak, fordi I har lyst til a...
-
Min lille blog runder 1 år d. 1. august og jeg har længe haft en plan om en giveaway i den anledning. Den skulle skydes i gang 1. juli. Men ...
-
Mere end 500 mennesker gider at følge med i mine syslerier. Det er vildt og bestemt en anledning til en giveaway, synes jeg. Denne gang er ...