Projekt parcelhus part 13

Det går fremad med stormskridt i det lille hus. Vi er færdige med endnu et kæmpe udvendigt projekt (mere om det i næste hus-indlæg) og indvendigt begynder det også virkelig at tage form. Køkkenet arbejder vi fortsat på, men er nu i slutfasen. Det bliver heldigvis akkurat lige så fedt, som vi havde forestillet os. Udover det er vi i gang med at få styr på en masse af de der småting, som bare tager en hulens tid. Vi ordner gulvene, så de er klar til gulvmand. Vi laver de sidste afdækninger rundt om vinduerne. Du ved, de der ting, som SKAL ordnes nu, inden øjet vender sig for meget til, at det bare er sådan her ser ud.

I sidste weekend holdt jeg mit årlige Mortens Aften-arrangement. Det var et 10-års jubilæum med and og sovs, og selvom rammerne stadig var (og er!) lidt interimistiske, så afholdt det os ikke fra at invitere 20 af vores nærmeste venner på and. Det var en helt forrygende aften. Og mens jeg dækkede bordet, glædede jeg mig over, at vores stue uden problemer kan rumme så mange mennesker. Det var en af grundene til, at vi faldt så pladask for huset, og det var rart at se det in action.

Jeg ved ikke, om vores "til jul"-tidshorisont stadig holder, for det er jo lige om hjørnet, men vi knokler stadig på og håber.

En del af køkkenomrokeringen indebar at flytte alle elementerne 2,5 cm til højre. En manøvre som føltes fuldstændig åndssvag i processen, men samtidig var stjernegenial. Den betød nemlig, at vi kunne rykke køleskabet fra den ene side af køkkenet til den anden og dermed få 60 cm mere arbejdsplads.

Stuen har i tidernes morgen været to rum. Det er ikke os, der har væltet væggen, men vi blev nødt til at lave en pænere løsning på gulvet. Det er i gang på billedet herover.

Før vi gik i gang med det allersidste vinduesinddækning.

Opdækning. Bemærk den midlertidige vinduesinddækning med dynebetræk for at undgå træk under vinduerne.

Rødt tema. Lille My-servietterne er indkøbt i Helsinki i sommer. De røde bær er tyvstjålet fra den kommunale beplantning i området.

Barselsgave

Min gode ven, Levemanden, har fået et barn med sin kæreste - en rigtig lille smuksak af en datter. I går var jeg på besøg for at se vidunderet for første gang og medbragte (selvfølgelig) en hjemmelavet gave:

Både den hæklede trøje og futterne er vist frem før her på bloggen, men her får I lige et billede af den helt færdige trøje med lynlås und alles.

Simpel indpakning - med lidt snyd. Det er en gavepose fra H&M med to forskellige slags tape rundt om.

Dåbsgaver

I morgen skal den lille ex-underbo døbes og gaverne ligger parat herhjemme:

Fællesgaven i rødt og hvidt. Det er vel en festdag.

Ekstragaven fra mig. Igen er jeg den fesne type, der giver bløde hjemmelavede gaver (indholder venter jeg lige med at vise frem til gaven er givet). Det fine kort er i øvrigt fra Tiger.

Gode venner

At have venner som forstår min kærlighed til håndarbejde er en af mine største glæder. Eller måske ikke direkte forstår...men i hvert fald accepterer de den som en del af mig og lytter pligtskyldigt på mine lange udredninger om mine kreative udfoldelser og Blogverdens ditto. Det gælder også mine mandlige venner. Således har jeg inden for det sidste stykke tid modtaget inspiration fra to af disse. Den ene lidt mere uventet end den anden, vil jeg sige. Men så meget desto større glæde vakte den.

Min gode ven Søren henviste mig til en af hans bekendte - endnu en mand- som laver fine strikkeopskrifter.

Den anden kom fra min gode ven Nikolaj aka. Levemanden, som havde været på strikkeudstilling i Det danske hus i Paris. Det i sig selv var uventet, men han havde taget en masse billeder af det til mig og købt en lille bog med nogle af udstillernes værker til mig, hvilket jeg var meget fornøjet over. Den handler om en fransk gruppe, der laver yarnbombing og strikkegrafitti. Selve teksten i bogen er på fransk, men jeg har lappet billederne i mig som sødmælk. Der er nogle fede ideer i den - bemærk f.eks. de strikkede gummisko på billede to.