fredag den 30. november 2012

Heller ikke i år...

...synes nissen, at jeg er blevet for gammel til adventsgaver. Hurra!

Og igen i år har nissen åbentlyst fået hjælp til indpakning fra min mor. Se lige, hvilke fine pakker, der ligger og frister mig i min stue:




Iiihhh...kom hurtigt 1. søndag i advent!

torsdag den 29. november 2012

Sociale medier


For nyligt fik jeg en ny smartphone og besluttede mig i den anledning til at komme med på Instagram-bølgen. Jeg har ellers været lidt i tvivl om, jeg skulle gøre det, for har jeg tid til flere sociale medier end bloggen og Facebook? Men jeg er kommet frem til, at Instagram er en hyggelig mellemting mellem de to ting, og jeg bruger det mere til hverdag og mindre til krea. Til krea er bloggen stadig mit foretrukne medie.

Nå, men I er velkomne til at kigge med på Instagram - jeg går under navnet aslisorup (megaopfindsomt!).

onsdag den 28. november 2012

Natteroderi

....som i "rod jeg laver om natten".

Jeg var lige så godt i gang med et projekt i lædersyning...og så kan man jo ikke bare stoppe, fordi klokken passerer midnat, vel?





Det er et projekt, der skal vådformes, så nu ligger det til tørre. Jeg viser det frem, når det er tørt.

mandag den 26. november 2012

Sarah Lund-projektet: Update #7

...eller "La grande finale".

Så sluttede Forbrydelsen og således skulle min hjemmestrikkede Sarah Lund-sweater jo have et nyt hjem. Vinderen blev udtrukket af Sofie Gråbøl herself, som ved samme anledning fik overrakt mit bud på en Sarah Lund hue. Det var en skøn måde at slutte otte ugers strikke-følgeton.

Her kan I se huen med kaninkvasten.


Billedet af Sofie er lånt fra P4 Sjællands Facebookside.

Hvis man gerne vil høre, hvordan det foregik, da Sofie udtrak vinderen - og hendes reaktion på at modtage huen, så kan man høre indslaget her.

Tusind tak for jeres hepperi og gode råd under følgetonen. Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere strikkeserier her på bloggen - det er egentlig ret motiverende at skulle vise fremskridt en gang om ugen.

lørdag den 24. november 2012

Ottos navnetrøje

Der er efterhånden nogle stykker af mine veninder, som har børn. Dem strikker og hækler jeg til, når tiden er til det og ideerne melder sig. Jeg har også en veninde, der har en hund - og der er jeg ikke typen, der gør forskel, så jeg strikkede en trøje til Otto, fordi han er en lille hund, der fryser i den danske vinter.

Her er trøjen uden indhold:
Trøjen er strikket i en rest af Naturuld, som jeg fik af Anne. Det er også derfor, rullekraven er hvid - det grå garn slap op undervejs.



Opskriften er fra denne bog (som i øvrigt indeholder rigtig mange fine opskrifter)...eller dvs. jeg har taget udgangspunkt i en opskrift i den bog. Jeg har selv tilføjet navnet, og så har jeg mikset to størrelser. Nu håber jeg bare, den passer. Jeg skal nok vise billeder frem af Otto med trøjen på, når han har fået den.

torsdag den 22. november 2012

Pakkespil

Som i "spil" i flertal!

I lørdags var jeg sammen med skønne kvinder, jeg har lært at kende gennem blogland. Ikke mindre end to arrangementer fik jeg klemt ind på sådan en helt almindelig lørdag. Fantastisk!

Det første var arrangeret af Tamra og foregik i Helsinge. Der var gang i symaskinerne og - for mit vedkommende - strikkepindene. Og så spillede vi pakkespil. Jeg fik to fine ting med hjem:

Maskingtape fra Mette og et rigtig fint forklæde, som Anna har syet - jeg må lige på jagt efter et barn, som kan passe det.

Tusind tak for en hyggelig dag, d'damer!

Om aftenen gik det så løs med fest med hækleklubben, som også er en samling blogkvinder. Det var en helt forrygende aften, hvor jeg bl.a. lærte, at en skil(d?)t bernaise faktisk kan reddes. Og så spillede vi pakkespil, hvor jeg skrawede til mig igen:

 Skægge øreringe fra Katrine, som desværre ikke længere blogger.

Smuk telefonetui fra den dygtige Jeanette.

Jeg er bare så glad for, at Blogland hele tiden udvider min horisont med skønne kreative bekendtskaber....og at der følger fine hjemmelavede gaver med *blinkesmiley*.

mandag den 19. november 2012

Sarah Lund-projektet: Update #6

...eller "Hvis Sarah Lund var min kollega".

I dag har vi skudt Den stooooore Sarah Lund-konkurrence i gang på mit arbejde, og jeg er meget spændt. Både på hvem, der vinder, men så sandelig også på, hvem morderen er.

I løbet af den forgange uge har jeg strikket en ekstragevinst under overskriften "Hvis Sarah Lund var min kollega". Den ser sådan her ud:

Forsiden. Jeg tænker, at der skal en kanin-pompom på toppen, men den har jeg altså ikke liget nået at få fat i endnu.

 Bagsiden.

Og et lille closeup.

Jeg fandt en opskrift her, som jeg så har rettet til, så den passede til garnet (Naturuld) og til P4-logoet, selvfølgelig. Det er lidt bredere end stjernemønsterets rapport, nemlig.

På mandag kulminerer det hele, og der bliver trukket lod mellem dem, som har gættet, hvem der myrdede Louise Jelby. Der arbejdes på, at det bliver Sarah Lund herself, der skal trække lod, og hvis hun kommer, så får hun sgu huen som tak. Hihi! Men med eller uden Sarah så har det været en sjov oplevelse at være med til.

Topscorere den seneste uge