torsdag den 27. september 2012

Tre nye projekter

Jeg går hverken ned på garn eller igangværende strikkeprojekter foreløbig. Inden for den sidste uge er der kommet tre nye projekter på pindene. Det er rart med lidt afveksling.

Her er de i den rækkefølge, jeg tror, de bliver færdige:
(Endnu) en børnevest. Denne gang i lækker, lækker Indiecita Alpaca. Det er en af mine absolutte yndlingsgarner, og den fås i et hav af lækre farver. Se f.eks. bare her.

Et nyt restetæppe i bomuldsrester. Det fungerer perfekt som "togstrik".

En cardigan til mig selv i dyb flaskegrøn alpaca fra Henrichsens Uldspinderi i Skive. Igenigenigen er det de meget tynde pinde. Men jeg har besluttet, at jeg skal være færdig med denne her inden jul. There, I said it! Det forpligter at skrive det her på bloggen.

6 kommentarer:

  1. Du bliver helt sikkert færdig:) du er jo en lynstrikker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Arh...det ved jeg nu ikke. Men jeg håber da, jeg når det :-)

      Slet
  2. Puha, de ser godt nok tynde ud de pinde til cardiganen. Hvor er farven altså super fed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er megatynde. Jeg har nærmest kun garn til så tynde pinde. Det er ikke så velovervejet.

      Slet

Topscorere den seneste uge