mandag den 15. april 2013

Taknemlighed og strikkede babyfutter

Først og fremmest: Tusind tak for at så mange af jer vil være med i min giveaway. Det er meget overvældende og også temmelig rørende at læse alle jeres opmuntrende kommentarer. Og jojo selvfølgelig er det "bare" et tal, det der 30....og så alligevel ikke. Men udover tallet er der nu vist alligevel ikke så meget, der er ændret.

I lørdags var der fest og sikke et brag! Jeg havde meget ondt i mit hoved i går, så søndagen blev brugt på langs. I dag er jeg kommet lidt mere til mig selv, men havde stadig mest lyst til at forholde mig i ro, så jeg fik strikket et par babyfutter færdige, som jeg gik i gang med for lidt tid siden. De skal gives sammen med den hæklede hættetrøje.

De er egentlig ret hurtigt strikket, men jeg løb tør for garn halvvejs inde i nummer to. Heldigvis havde Anne noget garn i samme farve liggende, som jeg fik lov at overtage.

Need to know og nice to know:
Opskriften er herfra og supernem at gå til. Garnet er Exclusiv Alpaca, og jeg har strikket dem på pind 3, selvom opskriften egentlig siger 2 eller 2½. Jeg har lidt svært ved at vurdere størrelsen - jeg ved ikke så meget om babyfødder - men jeg tror pasformen er god. Som bonus er de sjove at strikke og et fint projekt til restegarn. Der skal bruges lige under ét nøgle garn, men man kan sikkert også lave nogle fine varianter med forskellige farver - jeg skulle bare lige lure systemet, inden jeg ville kaste mig ud i det.

5 kommentarer:

  1. Som en som har brukt dem til barna; de anbefales på det varmeste! Av de få typene som de ikke klarte sparke av seg.

    SvarSlet
  2. Årh for søren hvor er de søde! Synd de kun kan passe dem så kort tid ;-)

    SvarSlet
  3. Nøj, hvor er de fine! Dem bliver også nødt til at prøve, når jeg får mod på en opskrift på norsk. :)

    SvarSlet
  4. Uha ja forstår heller Ik opskriften

    SvarSlet
  5. Hej hjælp jeg har prøvet og strikke dem bruger du strømpepinde når du tager de 12 m op langs vristen
    Jeg har prøvet med alm pinde men stramt håber på svar
    Mobil 28652121

    SvarSlet

Topscorere den seneste uge